Din indkomst afgør din chance for at overleve kræft

Risikoen for at være død fem år efter en kræftdiagnose er markant højere for folk med lav indkomst, viser tal fra Kræftens Bekæmpelse
Hvis du får konstateret kræft, så afhænger dine chancer for at overleve af, hvor høj din indkomst er, og hvor lang en uddannelse du har.

Det viser en systematisk gennemgang af 139 undersøgelser, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget.

Af de, der fik konstateret kræft i årene 2005-2009, var kun 53 procent af dem med den laveste indkomst i live fem år efter. For de kræftramte med den højeste uddannelse var tallet 69 procent.

Undersøgelsen viser også, at folk med lav indkomst, kort uddannelse eller som bor alene, ikke har fået samme gavn af de store fremskridt, som er sket inden for kræftbehandlingen de seneste 30 år.  

Det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved

Den markante sociale ulighed, som tallene viser, er chokerende og kalder på handling, mener Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker:

“Vi vidste godt, at der er et problem med social ulighed, men det er alligevel chokerende at se, hvor markant og entydigt problemet er i alle aspekter af et kræftforløb. Det kan vi ikke være bekendt i et velfærdssamfund, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved,” siger Jesper Fisker ifølge en pressemeddelelse fra Kræftens Bekæmpelse.
 

Ulighed på mange planer

Når uligheden i overlevelsen ved kræftsygdom er så stor, så skyldes det flere ting.

Langt de fleste kræftformer rammer oftere mennesker med kort uddannelse, lav indkomst, og særligt dem, som bor alene. Uligheden i hvem der rammes af kræft skyldes særligt rygning og kost.

Det er fuldstændig uacceptabelt set med socialdemokratiske øjne, at der er denne her sociale ulighed

Hertil kommer, at der er en skævhed i, hvor fremskreden kræften er, når den opdages. Og det har stor betydning for overlevelseschancerne og for chancen for at vende tilbage til arbejdet efter kræftforløbet.

Tallene tyder også på, at der er forskel på, hvilken behandling man får alt afhængig af ens indkomst og uddannelse.
 

Uacceptabelt med socialdemokratiske øjne

Uligheden i kræftoverlevelsen er fuldstændig uacceptabelt, mener sundhedsordfører i Socialdemokratiet, Flemming Møller Mortensen:   

”Vi bliver med socialdemokratiske øjne nødt til at være meget opmærksom på de her resultater. Fordi det opgørelsen viser er, at de faktorer, der er på spil, for at den sociale ulighed i overlevelsen er stigende – og faktisk også forventes at være stigende fremover – det er kort uddannelse og lav indkomst. Det er fuldstændig uacceptabelt set med socialdemokratiske øjne, at der er denne her sociale ulighed,” siger han til Netavisen Pio.  

Travlhed på sygehusene står, ifølge Flemming Møller Mortensen, i vejen for, at man kan sikre at patienter med få ressourcer får samme behandling:

”Vi skal primært gøre to ting. Vi skal sørge for, at travlheden blandt det sundhedsprofessionelle personale bliver mindre. Og så skal vi have en væsentlig bedre forebyggende og sundhedsfremmende indsats i Danmark, der også fokuserer på de særlige grupper i vores samfund, som har særlige behov.”
 

Fremskridt ikke alle får gavn af

Man er blevet bedre til at behandle og helbrede kræft, men de medicinske landvindinger kommer mere de højtlønnede og veluddannede til gavn:

“For nogle kræftformer er det sådan, at de 20 procent rigeste nu overlever meget bedre, mens de 20 procent fattigste har haft en langt mere begrænset forbedring i kræftoverlevelsen,” siger professor og overlæge Susanne Dalton fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, ifølge pressemeddelelsen.

Nogle gange handler det om at give nogle patienter noget mere for, at alle i sidste ende får det samme

Hun forklarer, at overlevelsen for alle kræftformer er steget siden slutningen af 1980’erne. Men for nogle kræftformer får de lavtuddannede og lavtlønnede ikke i samme grad glæde af de forbedringer. Det gælder eksempelvis for tyktarmskræft.  
 

Behandle forskelligt for at behandle ens

En måde at komme den sociale ulighed i behandlingen og overlevelsen af kræft til livs, kunne være at gøre mere for de ressourcesvage patienter:

“Nogle gange handler det om at give nogle patienter noget mere for, at alle i sidste ende får det samme. Rigtig mange patienter kan klare sig selv, og det er fint. Men måske skal man sætte ind med ekstra hjælp til ham, der ikke siger så meget og helst bare vil hjem hurtigst muligt. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi gør det bedst muligt for alle grupper af patienter,” siger Susanne Dalton.

For 20 millioner kroner af de indsamlede penge fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2018, har Kræftens Bekæmpelse etableret Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft.

Susanne Dalton står i spidsen for centeret, der med en række forskningsprojekter skal  undersøge nye måder at organisere sundhedsvæsenet på, så alle patienter passer ind og får opfyldt deres behov for støtte i kræftforløbet.

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

I "Forskelsdanmark" overrasker det vel ingen at det er sådan.
Denne evindelige uretfærdige uhørte FORSKELSBEHANDLING af mennesker.Akkurat som i folkeskolen, hvor læreren gjorde tydelig forskel, på børn af bedre borgerskab, og på børn af fattige forældre.

Burde være en førsteprioritetssag, i en tid hvor der snakkes "SUNDHEDSREFORM".Naturligvis skal ALLE da have samme ret og muligheder for behandling ved sygdom.
Og ikke som nu, hvor fru direktør dit eller dat, kan komme først i køen fordi hun har råd til f.e.x at betale for behandling på privathospital.

Annonce