Der er stor forskel på, hvor meget det koster at uddanne en smed og en kandidat i statskundskab. Faktisk koster det i gennemsnit over syv gange så meget at uddanne én akademiker, som det gør at uddanne én faglært.

Den mindre del af en årgang, som tager en akademisk uddannelse, render med 53 procent af pengene til uddannelse efter folkeskolen. Imens må den store gruppe af unge, der ikke søger mod universiteterne, deles om de resterende 47 procent af uddannelses-milliarderne.

Det viser en ny analyse af de offentlige udgifter til uddannelse, som Arbejdernes Erhvervsråd (AE) har lavet for HK.

Det koster i gennemsnit 963.000 kroner at uddanne en universitetskandida

Den skævhed i fordelingen af pengene betyder, ifølge socialdemokraten Kaare Dybvad, at erhvervsuddannelserne halter bagefter og ikke har tidssvarende faciliteter, der gør dem attraktive for de unge:

”Hvis vi gerne vil have, at erhvervsuddannelserne skal være attraktive, så blive vi også nødt til at sørge for, at de har lige så attraktive faciliteter, som de andre uddannelsesinstitutioner,” siger han til Netavisen Pio.

I 2017 udgav han bogen “De lærdes tyranni”, der kritiserede den store fokus på akademiske uddannelser for at skabe ulighed i samfundet.
 

Uddannelse til knap én million

Det koster i gennemsnit 963.000 kroner at uddanne en universitetskandidat, når man regner den gymnasiale uddannelse med. Derimod ofrer det offentlige kun 121.000 kroner på at uddanne en faglært.

Samlet set brugte staten 27 milliarder kroner på at uddanne den årgang, der var 30 år i 2017. Af det milliardbeløb fik de 15.000 unge akademikere 53 procent, mens de 18.000 faglærte fik 8 procent.  

Siden vi i 2013 startede diskussionen om erhvervsuddannelsesreformen, så har det været én lang kamp om, hvordan man kan få lidt flere ressourcer

Selvom tallene på ingen måde kommer bag på direktør i Erhvervsskoler og - Gymnasier, Lars Kunov, så undrer han sig over, at man må kæmpe så hårdt for flere ressourcer til erhvervsuddannelserne:

“Siden vi i 2013 startede diskussionen om erhvervsuddannelsesreformen, så har det været én lang kamp om, hvordan man kan få lidt flere ressourcer på erhvervsuddannelserne. Når man så kan se, at erhvervsuddannelserne er så meget billigere for samfundet, så undrer man sig,” siger han til Netavisen Pio.

Skævheden skyldes blandt andet, at de akademiske unge får langt mere SU. De modtager 6,6 gange så mange SU-kroner, som de unge på landets erhvervsuddannelser, viser analysen.

Utidssvarende erhvervsuddannelser

Som eksempel på hvordan de manglende investeringer i erhvervsuddannelserne får erhvervsskolerne til at sakke bagud, nævner Kaare Dybvad erhvervsskolen i Slagelse:

”Det ligner den skole, som jeg første gang besøgte som DSU’er i 2001 - der er ikke bygget noget om. Hvorimod man på de fleste videregående uddannelser og gymnasier, har fået nogle rigtig flotte og moderne lokaler. Måske skulle man også sørge for, at erhvervsskolerne har de maskiner, som man faktisk bruger ude i erhvervslivet, så man lærer noget, der er tidssvarende,” siger han.

Der er et efterslæb på udstyr, lokaler og studiefaciliteter

Selvom forliget om en styrkelse af erhvervsskolerne - som i november sidste år blev indgået mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Det Radikale Venstre - betyder, at omprioriteringsbidraget nu sløjfes for erhvervsuddannelserne, så mener Lars Kunov ikke, at aftalen giver nok ekstra midler til at indhente efterslæbet:

“Der er et efterslæb på udstyr, lokaler og studiefaciliteter. Betalingerne til uddannelsesinstitutionerne er også markant lavere. Forskellen skyldes ikke kun SU og studietid,” siger han.

Det er mere i retorikken, end det er i prioriteringen

Meget snak - mindre handling

De senere år har der været fokus på, at flere skulle have en erhvervsfagliguddannelse, men pengene er bare ikke fulgt med, mener Kaare Dybvad:

”Det er mere i retorikken, end det er i prioriteringen. Det kan man se ved, at regeringen fortsatte med at skære på erhvervsuddannelserne hvert eneste år, mens man fortalte om, hvor vigtigt det var, at folk kom ind på en erhvervsuddannelse,” siger Kaare Dybvad.

Fastholder social arv

Til trods for fortællingen om, at uddannelsessystemet hjælper til at bryde den sociale arv, så mener Kaare Dybvad, at det for de videregående uddannelser forholder sig omvendt.

Modsat alle andre goder i velfærdsstaten, så er det mest de ressourcestærke, der især høster frugterne af de gratis universitetsuddannelser og den høje SU:

”I forhold til hvem der betaler, og hvem der får noget ud af det videregående uddannelsessystem, så har vi lavet det på en måde, hvor det er de børn, der kommer fra de privilegerede familier, der får mest ud af systemet, mens alle betaler til det over skatten.”

Det indgår i det samlede regnestykke, for hvornår man kan gå på pension

Kaare Dybvad mener, at tallene skal tages med ind i det store regnestykke, når man diskuterer, hvornår det er rimeligt, at man kan trække sig tilbage på pension:  

”Det er en væsentlig del af det regnestykke at se på, hvor mange penge, der er brugt fra samfundets side på at uddanne folk. Det indgår i det samlede regnestykke, for hvornår man kan gå på pension. Det er den diskussion, som vi i Socialdemokratiet har forsøgt at rejse.”