Annonce

Mens Venstre slås med sig selv om landbrugets CO2-udledninger går partiet frem

Jakob Ellemann-Jensen & Co. står til nu 19 mandater - mod 16-17 mandater de seneste uger. Moderaterne taber derimod vælgere
Foto: Forsvarsministeriet/Stine Tidsvilde
Jakob Ellemann-Jensen (V), økonomiminister
Regeringspartiet Venstre har de seneste uger ligget på kun 16-17 mandater, men i dagens Voxmeter-måling for Ritzau går Venstre frem til 19 mandater.

Fremgangen sker på trods af, at partiet i øjeblikket udkæmper en kamp med sig selv om, hvem der skal betale for landbrugets CO2-udledninger, landbruget eller forbrugerne?

I procenter står Venstre nu til 10,3 procent af stemmerne mod 9,3 procent i sidste uge - svarende til 17 mandater.

Der er dog stadig et pænt stykke til Venstres valgresultat i november 2022, hvor Venstre fik 23 mandater og 13,3 procent af stemmerne.

Tilbagegang for M og S

Stik modsat går det for et andet af SVM-regeringens partier, Lars Løkke Rasmussens Moderaterne. Partiet har de sidste fem uger ligget under valgresultatet på 16 mandater.

Denne uge står Moderaterne til kun 13 mandater - svarende til 7,1 procent. I sidste uge stod partiet til 8,0 procent og 14 mandater.

Det tredje regeringsparti, Socialdemokratiet, står til 22,7 procent. Det er en tilbagegang på 0,6 procent i forhold til sidste uge. De aktuelle 22,7 procent udløser 41 mandater - mod sidste uges 42 mandater.

Samlet står SVM-regeringen til 73 mandater. Det samme som sidste uge. Ikke prangende i forhold til valgresultatet, hvor SVM-partierne tilsammen fik 89 mandater.

Alternativet stadig ude

I rød stue lider Alternativet fortsat under balladen omkring partiets nu tidligere klimaordfører Theresa Scavenius, der nu er blevet løsgænger.

Alternativet kommer heller ikke i dagens Voxmeter-måling over spærregrænsen på to procent. Partiet står aktuelt til 1,9 procent. Sidste uge stod Liste Å til 1,8 procent.

SF står i dagens måling til 12,8 procent. En fremgang i forhold til sidste uge på 1,1 procentpoint. i mandater står SF aktuelt til 23 mandater - to flere end sidste uge.

SF er tilbage som Folketingets 2. største parti

Fremgangen betyder, at SF er tilbage som Folketingets 2. største parti - på bekostning af Liberal Alliance.

Enhedslisten ligger på 7,5 procent - svarende til 13 mandater. Samme mandattal som i de seneste uger.

De Radikale står til 4,1 procent. En tilbagegang i forhold til sidste uge på 0,7 procentpoint.

For to uger siden stod partiet til ni mandater. Nu står De Radikale til kun syv mandater. Samme mandattal som ved valget 1. november sidste år.

Tilbagegang til Liberal Alliance

De sidste to uger har Liberal Alliance stået til 24 mandater, men denne uge dykker partiet til 22 mandater. Sidste uge stod partiet til 13,1 procent af stemmerne, det er denne uge dykket til 12,3 procent.

22 mandater er dog stadig ganske pænt i betragtning af, at Liberal Alliance fik 14 mandater ved valget sidste år.

De sidste par uger har Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne ligget stabilt på 16 mandater. I procent er partiet gået 0,4 procentpoint frem i forhold til sidste uge, men fremgangen udløser altså ikke et ekstra mandat.

Danmarksdemokraterne fik ved valget sidste år - som Liberal Alliance - 14 mandater.

De sidste tre uger har De Konservative stået til ni mandater. Det er også tilfældet denne uge.

Partiet fik ti mandater ved valget 1. november sidste år.

Relanceringen af Søren Pape Poulsen har således ikke - indtil nu - givet pote. Måske fordi “Jeg var vildt dårlig”-Pape Poulsen kammede over i et meget omtalt interview med 21Søndag i sin iver for at påtage sig skylden og ansvaret for partiets dårlige valgresultat.

DF går frem - Nye Borgerlige står i stampe

Dansk Folkeparti går denne uge frem fra 3,1 procent til 3,7 procent. Det udløser en fremgang på to mandater. Så partiet nu står bedre end længe med syv mandater.

Nye Borgerlige lever en noget mere usikker tilværelse. Partiet står aktuelt til fem mandater. Som i de tre foregående uger. I procent står Nye Borgerlige til 2,8 procent.

NB: Kun to på tinge

Personmæssigt lider Nye Borgerlige i stigende grad af aktuelt kun at have to aktive folketingsmedlemmer på tinge, Pernille Vermund og Kim Edberg Andersen. Den tredje, Peter Seier Christensen, er alvorligt syg af stress og kræft.

Hans stedfortræder er Henriette Ergemann. Hun har meldt sig ud Nye Borgerlige og er i gang med at stifte et nyt parti. Nye Borgerlige har derfor ikke indkaldt hende som stedfortræder.

Tre andre, der blev valgt til Folketinget for Nye Borgerlige, er enten forduftet eller har fået besked på at fordufte.

Mette Thiesen blev presset ud af partiet. Hun har siden gjort kometkarriere i Dansk Folkeparti, hvor hun nu er partiets gruppeformand.

Mikkel Bjørn løb skrigende væk fra Nye Borgerlige, da Lars Boje Mathiesen blev valgt som formand 1. februar. Også han er nu i stald hos DF.

Lars Boje Mathiesen holdt kun få uger som formand, så blev han ekskluderet af partiet, fordi han krævede et årligt formandshonorar på 660.000 kroner om året i mindst fire år. Oveni i folketingsvederlaget.

Lars Boje Mathiesen er i dag løsgænger.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det ville være mere fornuftigt at beskatte flytrafikken, som i bund og grund er et luksusproblem, og så
lade landbruget stille og roligt sænke CO2, ad naturlig vej.

Landbrugsindustrien vil sgu aldrig sænke deres udledning af natur-ødelæggende gylle, så længe det kan gavne dem selv....
Sæt nu for helve.. ind over for deres altødelæggende ageren nu, på trods af deres indflydelse hos Venstre.

CO2 afgiften på landbruget kommer til at ramme Danmark og danskerne langt hårdere end den mest fly-enthusiastiske forestiller sig.

Dansk velfærd står for alvor på spil!

Føde-vare-momsen som vi lige så godt kan kalde co2-afgiften på landbruget ender hos de fattigste danskere hvordan end partierne i folketinget drejer den!

Gå i Brugsen og se hvor mange fødevarer der allerede bliver fløjet ind - uden en eneste øre i afgift!

Danskerne gør sig selv til grin for egne penge!

Alle der flyver på ferie synes naturligvis at netop landbruget skal betale!

All-inclusive rejserne må naturligvis ikke røres!

De rige skal have deres fordele for sig selv!

Og rige det er socialdemokrater!

Det er jo derfor de sammen med fru Mette-rige-Frederiksen går ind for skattelettelser!

Folketingsmedlemmerne flyver også kolossalt!

Så kun de færreste folketingsmedlemmer vil stemme for en flyafgift!

I virkeligheden er 90% af folketingsmedlemmerne inhabile når det gælder flyafgifter!

Det ville jo ramme egen pengepung!

Derimod er det kun en Inger Støjberg der har interesser i landbruget. Det er i familien!

Alligevel flyver Inger så meget, at regnestykket går nok bedst med co2-afgifter på landbruget!

Når først afgifterne kommer og det går op for partierne og finansministeriet hvor mange importindtægter og dermed skattekroner som vi mister, ja, da er løbet allerede kørt!

Alle landbrugsmedhjælpere fra udlandet er draget hjem og konkurs på konkurs trækker de danske banker med sig!

Psykiatrien går rabundus!

Landmænd er hårdarbejdende og sygemeldinger a la Venstre-borgmestre og partiformand Jacob Ellemann står i kø i løbet af ingen tid!

Byboerne tror fortsat at landbruget er miljøsynder nummer et!

Spørg håndværkere der servicerer rensningsanlæg?

Svineriet fra storbyerne ødelægger halvdelen af al fiskebestandene i Danmark!

Ingen professorer tør nævne det højt!

De ville jo lukke deres egne professorater ned!

Dansk landbrug har status som jøderne i 1930erne!

Altid forfulgt!

Men problemet lå et helt andet sted!

Befolkningens egen bekvemmelighed!

Indtil den efterfølgende bliver klogere!

Storbyernes industrialisering og forurening interesserer ingen!

For folk elsker at bo i storbyer!

Men viden om hvor fødevarer reelt kommer fra kendes kun af en lille udvalgt flok!

Og de skal med djævelens vold og magt kanøfles!

Og det bliver de så!

Selv en Søren Gade tør ikke sige fra over for fænomenet!

Danmark befinder sig påny i 1937-38!

Vi ved ikke hvem vi skal holde med!

Det store udland der presser på med klima, klima, klima!

Eller sund fornuft!

Snart vil en Maude redde en landmand i sidste stund!

Og en enkelt gård vil bestå!

Om Inger Støjberg i det hele taget tør tale jydernes sag her i 1937-38-39!

Ja, det er tvivlsomt!

Landbruget er ikke salon-fähig i København!

Selv Folketingets formand har mistet sit jyske mæle!

Retsopgøret venter!

Det bliver dyrt for danskerne!

Retssagerne om minken er knap nok begyndt!

Problemet bliver for den enlige mor, pensionisten, den fattige, den handicappede:

Vi har ikke råd til de importerede fødevarer!

Konkurrencen med danske kvalitetsfødevarer er for altid borte!

Maersk og de andre container-bestyrere bestemmer prisen!

Coronaen viste os hvor galt det kan gå!

Store Mette, Lille Lars, Papegøjen Jacob, og nu også Lurpasseren Søren Gade er parat til at sælge jyderne for lavest-bydende!

Vi er snart tilbage i 1945, hvor Danmark må genopbygges med nye eksporterhverv!

Om fattigdommen når at sprede sig fra landdistrikterne til alle de mindre byer, ja, så bliver flugten fra land til by uoverskueligt!

Manglen på vuggestuer, børnehaver, skoler, plejehjem bliver kolossal!

Ombygningen af Danmark bliver ekstrem dyrt!

Hvis energipriserne samtidig får et nøk opad!

Ja, kaos bliver herskende overalt i Danmarks købstæder og større byer!

Landsby-Danmark kommer til at stå gabende tomt!

Med mindre tyskere og hollændere får lov at købe løsøret!

CO2 afgifter på landbruget kommer til at skabe den største geo-politiske omvæltning i Danmarkshistorien!

Mon ældreplejen kan følge med?

Klimaet bliver præcist det samme eller værre!

Blot bar fru Frederiksen opfyldt det som hun har lovet i sin dystre manglende fantasi!

Evnen til at at se ind i fremtiden!

Kaos og Mette!

Kaoset som hun startede i kommunerne allerede i år, er i småtingsafdelingen i forhold til et Danmark med co2 afgifter på dansk landbrug!

Historieskrivningen i Danmark er død og borteZ!

Tilbage står kun Mette Frederiksens historie skrivning:

“Dronning Margrethe bød gøre disse kumler efter Wammen sin finansminister og efter Mette sin statsminister den Mette som vandt sig hele Danmark og Bønderne og gjorde danerne til byboere!”

Landbruget er ikke salon- fæhig I København påstår A Jensen - Holder den påstand når erhvervsorganisationen Landbrug og Fødevarer holder til på en af byens mest mondæne adresser Axel torv med udsigt fra de fine saloner til Tivolis forlystelser ?

De store byer bærer noget af skylden for iltsvind og fiskedød påstår A Jensen - Men ikke et ord om Limfjorden i Nordjylland som er blevet en død sild om man så må sige - Kan det mon tænkes at den store koncentrationen af minkfarme omkring fjorden ( Hvor især landsbyen Gjøl gjorde sig bemærket med hele 39 minkfarme ) - Har været en væsenligt bidragsyder til fjordens skæbne når gyllen fra minkfarmene med et stort indhold af fosfor blev udspredt som gødning på de nærliggende landbrugsområder - hvorefter afvanding fra markerne har udledt så meget af det har skadet miljøet i fjorden ? -

Det bliver unægtelig ikke kløgtigere af at være så langt!