Sundhedsreform giver ikke én ekstra krone

Trods seks milliarder kroner til en ny nærhedsfond, giver sundhedsreformen ingen ekstra penge til den offentlige sektor, viser svar fra finansministeren
Ambitionerne i regeringens udspil til en sundhedsreform er store: Patienten skal komme først, og der skal være mere nærhed, sammenhæng, kvalitet og flere patientrettigheder - og så skal de folkevalgte regionsråd nedlægges.

Til at gennemføre reformen, har regeringen afsat en nærhedsfond på seks milliarder kroner, der i årene 2020-2025 skal styrke det nære sundhedsvæsen. Alligevel betyder sundhedsreformen ikke, at det offentlige samlet set får tilført flere midler.

Det viser et svar fra finansminister Kristian Jensen (V) til Sundheds- og Ældreudvalget.

“Udmøntningen af Nærhedsfonden påvirker således ikke rammerne for det samlede offentlige forbrug frem mod 2025,” lyder det i svaret til Folketinget.  
 

Dårligere offentlig service

Med det stigende antal ældre og børn, kan man med regeringens uændrede pengepose til den offentlige sektor frem mod 2025, forvente et lavere serviceniveau i den offentlige sektor - også inden for sundhedsvæsenet. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Det kræver flere hænder og dermed nye penge

Opgørelsen understreger, at Venstre og regeringen, har det helt forkerte fokus, mener SF’s sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen:

“Vi hører det ene opråb efter det andet fra klinikchefer på Rigshospitalet og underskriftsindsamlinger fra tusindvis af læger, sygeplejersker og sundhedsfagligt personale – men også fra borgere, som oplever utryghed på grund af manglen på personale. Dem skal vi lytte til, inden de og sundhedsvæsnet brænder sammen. Det kræver flere hænder og dermed nye penge,” siger hun til Netavisen Pio, og påpeger på, at SF lægger op til, at pengene skal følge med den demografiske udvikling.

De penge, der bliver skudt i Nærhedsfonden, har allerede været afsat

AE’s cheføkonom: Ingen nye penge

Når puljen på seks milliarder til det nære sundhedsvæsen, ikke tegner til at betyde et overordnet løft af budgetterne på landet hospitaler og lægehuse, så skyldes det, at pengene enten ikke er nye eller kommer fra sundhedssektorens egne besparelser, påpeger cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Erik Bjørsted:

”Den samlede ramme for den offentlige sektor, er ikke blevet øget med de her seks milliarder. De penge, der bliver skudt i Nærhedsfonden, har allerede været afsat - dels på finanslove og på andre økonomiske planer. Regeringen prioriterer inden for den eksisterende økonomiske ramme. Der er ikke tale om nye penge,” siger han til Netavisen Pio.
 

Finansieret af egne besparelser

Når Erik Bjørsted ikke mener, at der er tale om nye penge til sundhedsområdet, så skyldes det, at de 1,4 milliard kroner af fondens midler kommer fra allerede afsatte reserver på finanslovene for 2018 og 2019.

Andre midler til puljen strammer fra sundhedsvæsenets egne årlige besparelser, det såkaldt omprioriteringsbidrag. Hertil kommer, at man medregner forventede besparelser ved selve sundhedsreformen på 400 millioner kroner.

Til det offentlige forbrug - altså driften af det offentlige sundhedssystem, indkøb af medicin og varme hænder - er der ikke kommet flere penge at gøre godt med

De seks milliarder kroner i Nærhedsfonden skal fordeles over en periode på seks år. Halvdelen af fondens milliardbeløb skal bruges til anlægsinvesteringer, blandt andet til at bygge nye sundhedshuse ude i kommunerne.

Men investeringer i bygninger - eksempelvis nye sundhedshuse - hjælper ikke med at lukke det hul i sundhedsvæsenets budget, der kommer til at opstå frem mod 2025, fordi antallet af behandlingskrævende ældre stiger, påpeger Erik Bjørsted:

”I forhold til det offentlige forbrug - altså driften af det offentlige sundhedssystem, indkøb af medicin og varme hænder - er der ikke kommet flere penge at gøre godt med, siden regeringen fremlagde sundhedsreformen.”
 

Sundhedsreformen rykker ikke billedet

Udvikling i befolkningssammensætningen vil øge presset på hospitaler, hjemmepleje og daginstitutioner.

Det ville det kræve et øget statsligt forbrug på 22,5 milliarder kroner, hvis det offentlige skal holde serviceniveauet i takt med den ændrede demografi, påpeger AE-rådet.

Alene udgifterne til sundhed vil stige med 12,5 milliarder kroner frem mod 2025, hvis man skal holde det nuværende niveau af velfærd over for den enkelte borger.

Det rykker sundhedsreformen ikke ved

Ser man bort fra de stigende budgetter til forsvaret, så har regeringen afsat 11,5 milliarder kroner til at øget offentligt forbrug. Selv hvis regeringen brugte samtlige afsatte milliarder på sundhedsområdet, ville man stadig ikke kunne fastholde det nuværende serviceniveau, påpeger Bjørsted:

“Det, der står tilbage, er, at selv hvis man bruger alle 11,5 milliarder kroner på sundhed, så er det ikke nok til at bevare det nuværende serviceniveau - og det rykker sundhedsreformen ikke ved.”

Sarah Scheer er journalist på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Lars Løkke Rasmussen har med sit forslag om en ny sundhedsreform ført vælgerne bag lyset endnu engang, økonomien hænger overhovedet ikke sammen det er ren omfordeling af eksisterende midler
Regionerne skal bevares til gavn for borgerne!
Husk det kære vælgere når folketingsvalget udskrives!