Socialdemokratiet afviser Olsen-banden-statue som kedelig

Socialdemokratiet går enegang med afvisning af Olsen-banden-statue i Valby. S-kommunalpolitiker forklarer: "Vi prøver ikke at være finkulturelle storbysnobber".
“Jeg har en plan”. Sådan lyder det ikoniske citat fra den folkekære Egon Olsen. Men ordene kunne lige så godt komme fra Henrik Hansen, der er idémand bag en kommende Olsen-banden-skulptur, som skal opsættes i Valby.

”Olsen-banden er utrolig folkelig i både Danmark, Sverige, Norge og Tyskland. Så hvorfor ikke få nogle flere turister hertil? Vi har så mange statuer af folk, vi ikke kender. Men alle kender Olsen-banden,” udtaler Henrik Hansen, der ligeledes er idémand til Dirch Passer-statuen på Frederiksberg, til TV 2 Lorry.

Billedtekst: Skulptør Thor Larsen i gang med Kjeld fra Olsen-banden i fuld størrelse.

Med støtte fra Nordisk Film og Olsens-bandens fanklubber i Danmark og Tyskland har Henrik Hansen været med til at rejse cirka 1,7 millioner kroner til statuen, som skal opstilles i Valby tæt på Nordisk Film, hvor de oprindelige Olsen-banden film blev optaget.

Idéen har også mødt massiv opbakning på Københavns Rådhus, hvor alle partier med undtagelse af Socialdemokratiet har stemt for opførelse af statuen.

Konservative: Vi synes, den er folkelig

Når de socialdemokratiske medlemmer af Miljø- og Teknikudvalget skal forklare, hvorfor de som de eneste valgte at stemme imod opførelse af Olsen-banden-statuen, så sker det med direkte henvisning til Rådet for Visuel Kunst.

Værket lever ikke op til den kunstneriske værdi, man vil forvente af nye værker i byrummet

Rådet for Visuel Kunst, der er sat i verden for at støtte op om billedkunstneriske projekter af høj kvalitet, udtrykte bekymring over for skulpturen: "Værket lever ikke op til den kunstneriske værdi, man vil forvente af nye værker i byrummet".

Hos Det Konservative Folkeparti havde gruppeformand Jakob Næsager dog ikke de store bekymringer i forhold til gå op imod Rådet for Visuel Kunst.

”Vi har ikke så fine fornemmelser. Vi har ikke behov for smagsdommerne i Rådet for Visuel Kunst. Når vi ser skulpturen af Olsen-banden, og den ovenikøbet passer fint ind i omgivelserne, hvor der mangler udsmykning, så kan vi kun sige pænt ja tak til den gave,” sagde Næsager til Ekstra Bladet.

Vi konservative synes, den er folkelig

Gruppeformanden tilkendegav partiets holdning således: ”Vi konservative synes, den er folkelig”.

S: Vi synes, den er kedelig

Socialdemokratiet, der netop valgte at følge Rådet for Visuel Kunst, påpegede, at de opfattede skulpturen som kedelig.

"Vi synes, den er kedelig. Vi kunne ikke stemme for det foreslåede projekt, som fremstod i endelig form. Havde den set anderledes ud, kan jeg sagtens forestille mig, at vi havde stemt for,” lød det fra medlem i Miljø- og Teknikudvalget, Marcus Vesterager, til Netavisen Pio.

Havde den set anderledes ud, kan jeg sagtens forestille mig, at vi havde stemt for

Men hvorfor lagde Socialdemokratiet så meget vægt på Rådet for Visuel Kunst, når de andre partier lige fra Enhedslisten, De Radikale og Venstre ikke fandt dette nødvendigt?

"Vi tager altid selvstændig stilling. Vi har vores egne holdninger. Men vi synes, det var en fin tilkendegivelse fra Rådet. Vi lytter til Rådet. Vi kan være både enige og uenige med Rådet. Men vi lytter altid til fagfolk og er glade for at høre, hvad kunstnerne og eksperterne selv siger."

Når der er politisk flertal for statuen af de folkekære karakterer fra Olsen-banden uden om Socialdemokratiet, så bliver den jo til noget alligevel. Er du ikke lidt ærgerlig over, at det bliver uden Socialdemokratiets opbakning?  

”Jo, det kan man godt sige. Men vi har ikke imod, at der skulle stå en Olsen-banden-statue i Valby. De (Olsen-banden, red.) var meget forankret i Valby og det miljø, hvor statuen bliver placeret. Derfor jeg er også glad nok for den statue, selvom jeg ikke kunne stemme for."

Socialdemokratiet er den seneste tid blevet beskyldt for at være nærmest overfolkelige med hang til Absolute Music 2 og Shu-bi-dua. Prøver de københavnske socialdemokrater at trække en anden vej?  

"Det skal ikke ses som en kommentar til socialdemokratiets kulturpolitik. Vi prøver ikke at være finkulturelle storbysnobber. Vi går meget nuanceret til værks og tager kritisk stilling hver gang."

Idémanden: Trist af Socialdemokratiet

Imens Socialdemokratiets Marcus Vesterager synes, at statuen er ”kedelig”, så kalder idémanden Henrik Hansen, der fortsat kæmper for at samle penge ind til statuen, partiets holdning for ”trist”.

”Jeg synes, som Egon Olsen sagde det, at de (Socialdemokratiet i København, red.) er nogle hundehoveder og skidesprællere. De har bedømt projektet på baggrund af en skitsetegning, og der er overhovedet ikke noget færdigt endnu. Det er trist, at Socialdemokratiet ikke bakker op, når der nu er så stor folkelig opbakning. Det var jo Morten Grunwald selv, der havde ønsket, at statuen skulle stå netop der”.

Jeg takker dem (Socialdemokratiet i København, red.) for den ekstra omtale, som skal hjælpe med at rejse flere penge

Henrik Hansen er dog vant til benspænd og lader sig ikke slå ud af Socialdemokratiets afvisning, selvom han ikke forstår det.

”Måske de er imod projektet, fordi de ikke selv fik idéen. Hvis det handler om afskårede ben og hoveder, så sidder pengene til den slags kunstprojekter mere løst, men når det ligner rigtige mennesker, er det straks sværere. Men jeg giver aldrig op, og det skal nok lykkes med folkelig opbakning. Jeg takker dem (Socialdemokratiet i København, red.) for den ekstra omtale, som skal hjælpe med at rejse flere penge", afslutter Henrik Hansen, der påpeger, at der stadig mangler penge i kassen til projektet.

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Er det nu ikke bare fordi Egon Olsen, når han var i det hjørne, skældte Benny og Keld ud for at være nogle skideprællere og lusede socialdemokrater? Vi har i andre sammenhænge set Socialdemokratiet udvise smålighed, når deres ære blev trådt dem nær. I nogle sammenhænge vogtes der nidkært over den socialdemokratiske historieskrivning. Noget af dette er berettiget, da der er borgerlige der ligeledes af smålighed kunne tænke sig at pille ved den socialdemokratiske historieskrivning ud fra ikke-faglige synspunkter, men andre gange er socialdemokraterne bange for sin egen skygge. Undertiden er det ikke rart at se tilbage på, at en socialdemokrat, der var et vrængbillede af et menneske og dertil magtgal, kørte frem med bulldozeren uden andre hensyn end at tilfredsstille egne idiosynkrasier. Det er ikke sjovt at stå på mål for alt det. Og der har været masser af ledende socialdemokrater, som var totalt charmeforladte og direkte usympatiske. Der har været lange perioder, hvor man ønskede sig, at socialdemokratiet var i stand til at rydde op i egne rækker, men når man nu ved, hvor grovkornede magtkampe kan være, er det ikke noget under, at dette ikke altid har kunnet lade sig gøre. På den anden side er der stærkt brug for et socialdemokrati, som i vilje til magt kan jævnstilles med de borgerlige. De borgerlige har jo i den grad indlejret magtudøvelse i deres ethos fra udgangspunktet, og den øvrige venstrefløj kan jo ikke hamle op dermed. Til gengæld har vi jo haft De Radikale at slås med, og det er udmærket, at de denne gang ikke er med i en regering.

Arne Nielsen, kunne du ikke oplyse om hvilke top-socialdemokrater der efter din mening var magtgale og usympatiske så vi andre ikke skal gætte hvem det er du mener.

Jeg gad nok vide hvilke borgerlige partier hvis magt den nuværende S regering skulle jævnstilles med, ud over dette nyopfundne ord, så kan jeg kun få øje på ét borgerligt parti, nemlig de konservative... men de har vist ikke ret meget at ha' magtudøvelse i... for du kan vel ikke ærligt mene at bondepartiet med den usynlige mand og støjsenderen i spidsen er et borgerligt parti, eller at Dansk fjolseparti der er ved at udslette sig selv er et borgerligt parti, eller Nye Borderline eller Liveral assistance... altså helt ærligt, der skal altså mere krudt i bøsserne hvis ikke de fortsat skal stå nede på gulvet og se på hvordan de kommer længere og længere fra magtens korridorer...

Lad mig gøre opmærksom på, at ”jævnstilles” på ingen måde er et nyopfundet ord, men derimod et gammelt ord med megen proveniens. Men din reaktion er nok meget typisk; mange danskere kender ikke deres eget sprog, og hvad der er værre, de stiller sig tilfreds med de 500 gloser, der er nødvendige for at læse et Ekstrablad. På den måde kommer vi jo aldrig videre.

Jo, det kan jeg da godt. Der var jo borgmestrene Urban Hansen og Egon Weidekamp, og så må vi jo heller ikke glemme Jens Otto Krag, som jeg husker ganske glimrende. Ham var jeg glad for ikke at være i familie med. Og så var der jo sådan en som Georg Poulsen, som næsten ikke kunne tale uden at svømme over af selvglæde og selvforherligelse og benovelse over egen fortræffelighed. Der er utvivlsomt andre, men det er lige dem, jeg kan komme i tanker om. Jo forresten, der var jo Jens Kramer Mikkelsen, som aldrig modtog andre dessiner end sine egne. Og endelig må vi jo ikke glemme Helle Thorning Schmidt, der, da det kom frem, at hun havde penge i skattely, viste sig som en ussel pamper.

Jamen Thomas dog, nu har du igen taget navneforandring, men ordene er ikke blevet klogere !!!

Du glemmer EF-modstanseren Ritt Bjerregaard og hendes hang til luksus, når det var andre der betalte og hendes "lille" bolig på "kun" 180 m2 på Vesterbrogade hvor hun næsten ikke opholdt sig, nej hun havde sin bopæls-adresse i Sct. Clemens på Fyn, nok mest p.g.a. at så var hun berettiget til det skattefri vederlag på dengang kr. 50.000,00. Da hun var EU-kommissær havde hun et problem med en dagbog og da hun var overborgmester i København, lovede hun at bygge 5000 lejligheder i København til en husleje på max. kr. 5.000,00, de er ikke bygget endnu. Man må heller ikke glemme Svend Auken der var EF-modstander da han blev valgt til folketinget i 1971 men hurtig blev tilhænger da "vinden" blæste den anden vej. Han var også kendt for at have "rundsave" i albuerne. Havde han været troværdig og ordholden, var han blevet statsminister efter valget i 1990, men det glippede fordi han brød en aftale med Niels Helveg Petersen vedr. em fortrolig samtale efter valget.

Sådan kan vi jo alle have vore sym- og antipatier. Mht. Ritt Bjerregaard, så anså jeg hende før i tiden som lidt af en magtmaskine, og intet andet, men nu, i hendes livs aften, har hun vundet min sympati, fordi hun udtrykker sig begavet og nuanceret og ret bredt om mange ting. Christiansborgpolitik bevirker ofte en psykologisk indsnævring for de folk, der er i det, hvorfor folks potentialer ofte ikke rigtigt kommer frem. Der har hun formået at frigøre sig fra miljøet.

Svend Auken er vanskeligere at vurdere. Så vidt jeg kan bedømme det, var han udmærket til at starte med, men endte lidt ligesom LLR som lidt af en dinosaur. At han røvrendte Niels Helveg Petersen kan jeg da kun se som et plus. Det der med statsministerposten har jeg altid fundet ret mærkeligt; Poul Nyrup Rasmussen havde da helt klart langt mindre format end Svend Auken, men han rejser i dag rundt og spiller fornem – en rolle, som er så let at gennemskue, at det er ubehageligt. Der er ikke meget menneske i Poul Nyrup Rasmussen. Ihvertfald skjuler han det godt, hvis det skulle være tilfældet.

Men nu for at balancere billedet, så må vi jo ikke glemme Lars løkke Rasmussen. Han er kold som en brøndgravers røv, og alle hans bestræbelser går ud på at manøvrere og manipulere. For ham er livets hele mening et skakspil, som imidlertid så levende illustrerer, at han har svære abstineser i forhold til det der med magt. I virkeligheden har han jo det til fælles med Aksel Larsen, at han er en lille og smålig person, der med sikkerhed husker alle de gange, nogen har trådt ham over tæerne.

Og så var der jo Anders Fogh Rasmussen, der ikke var uden sadistiske træk. Han var jo lærer, og var blandt eleverne kendt for at marchere ind i klassen og knalde mappen i katederet. På samme vis havde han hele pressekorpset i sin hule hånd – de var bange for ham. Det gjorde ham stærk nok til, at det ikke var ham helt nødvendigt at følge den liberalistiske kurs slavisk – selvom Danmark dengang blev regeret, som det aldrig ellers er blevet regeret. Der er jo nogle, der ynder den stærke mand – denne yndest finder man jo også blandt socialdemokratiske partisoldater, og i øvrigt blandt visse på den yderste venstrefløj, jvf. stalinismen hos KAP’erne. Næh, i politik rummer det mange problemer at være rar. Ihvertfald kræver politik en stærk fysik.

Annonce