☰
☰
Annonce
Advarsel: Pas på Berlingskes blå valgkampsmaskine
Berlingske reber alle sejl for at holde ulighedsdiskussionen nede. Både forside, lederplads og journalister er inddraget til valgkamp.
Valgkampen står for døren! Det budskab i den grad trængt ned igennem gulvbrædderne hos Berlingskes stormtropper i Pilestræde. De engagerer sig tydeligt, flittigt og markant i de aktuelle ideologiske debatter. Den politiske profil bliver for alvor støvet af hos Berlingske.
Den politiske profil bliver for alvor støvet af hos Berlingske
Særligt i ulighedsdebatten har Berlingske markeret sig – og det gælder ikke kun ’views’ i avisens ledere og debatindlæg, men også om ’news’, hvor forside, interviews og journalistiske prioriteringer viser, at den blå farve bestemt ikke er helt falmet.
Velkommende på forsiden – uligheden var større under gullaschbaronerne
Igennem journalistikkens stolte historie har adskillige måtte lade livet for den gode historie. Der var den saudiske journalist Jamal Khashoggi, der forsvandt sidste år eller Daniel Pearl, der fik hugget hovedet af i Pakistan i 2010.
Berlingske Nyhedschef kunne forleden berette, at han ville dø lykkelig, hvis uheldet skulle være ved at indtræffe
I samme spor kunne Berlingske Nyhedschef forleden berette, at han ville dø lykkelig, hvis uheldet skulle være ved at indtræffe. Årsagen til den højstemte Facebook-markering var en forside på Berlingske, der viste uligheden i et historisk perspektiv:
placeholder
Selvom jeg mener opslaget er dybt misvisende, håber jeg nyhedschefen vil fortsætte på jobbet mange endnu. Og ganske rigtigt viser forsidehistorien det helt indlysende faktum, at uligheden målt på indkomst var højere i 1800-tallet og slog voldsomt ud i 1917 under 1. Verdenskrig, hvor gullaschbaronerne tjente styrtende på konserves og spekulation.
Den rigeste andel af befolkningen er set i forhold til gullaschbaronernes storhedstid - ganske rigtigt - ikke stukket af og uligheden var stærkt aftagende i de årtier, hvor man for alvor etablerede velfærdssamfundet. Men i løbet af de seneste 25 år har den rigeste ene procent næsten fordoblet sin andel af den samlede indkomst, så Danmark anno 2015 er tilbage på niveau med 1970. Årsagerne til den stigende ulighed de seneste 25 år kommer dog ikke under journalistisk behandling i Berlingske - stigningen de senere år nævnes blot i en bibemærkning for at sikre det journalistiske alibi.
De må ovre på Pilestræde havde vurderet, at der er mest ’aktualitet’ og ’væsentlighed’ i at fokusere på Danmark for 100 år siden frem for Danmark for 25 år siden
Hvis man tager afsæt i de journalistiske nyhedskriterier, så må de ovre på Pilestræde havde vurderet, at der er mest ’aktualitet’ og ’væsentlighed’ i at fokusere på Danmark for 100 år siden frem for Danmark for 25 år siden. Tja. Det er måske en journalistisk smagssag?
Statsstyret kommunisme-dating findes KUN i Berlingskes verdensbillede
På holdningssiderne (views) slår Berlingske tilsvarende hårdt til ulighedsdebatten, hvor Amalie Lyhne (Liberalistisk debattør), Henrik Dahl (Liberal Alliance), Martin Ågerup (CEPOS) anført af Berlingskes egen chefredaktør, Tom Jensen, stemmer i hylekoret.
Smukkest og mest poetisk er nok Tom Jensens opbakning til kollegaerne på nyhedsredaktionen, når han i en kommentar sidestiller kampagnen ’Stopuligheden’, som hovedorganisationen FH (det tidligere LO) fornyelig har lanceret, med en fiktiv kommunistisk verden uden ulighed.
Indlægget er ganske underholdende formuleret, men det har intet virkeligheden at gøre
Læs bare, hvordan Berlingske-bossen sætter lyrikken fri: ”Skolebørn går i jordfarvede uniformer, uddelt i gymnastiksalen ved skoleårets start, så ingen stikker ud. Dating sker ved lodtrækning, så ingen sikres utidige fordele i den kønslige omgang som følge af et godt udseende eller et overmål af charme.”
Indlægget er ganske underholdende formuleret, men det har intet med virkeligheden at gøre og ingen dansk fagbevægelse har holdninger, som Tom Jensen forsøger at tillægge dem. Chefredaktøren leverer en lang skræmmekampagne a la ”kommunisterne kommer!”
Højrefløjsværdier med en knivspids alibi-journalistisk
Det er rendyrket forvrængning af ulighedsdebatten, når Berlingske forsøger at tale den faktiske stigning i uligheden ned og opstille en perlerække af nyttesløse stråmænd. Uanset hvilke kommunistiske dystopier, der end måtte holde Berlingske redaktionen vågen, så stiger uligheden betydeligt i disse år.
Det er rendyrket forvrængning af ulighedsdebatten
Berlingske er en fremragende avis med stolte traditioner, som senest fortjener enorm respekt for eksempelvis deres afslørende journalistik omkring Danske Bank, men når det kommer til den aktuelle valgkamp og den stigende ulighed, så skal både læsere og mediebranche vist hellere huske den kritiske sans.
Kommentarer
Jeg vil, i lighed med de øvrige kommentatorer, og med udgangspunkt i, at dette jo er et socialdemokratisk organ, anbefale Jens jonatan Steen at spise brød til. Der har jo været tale om, at Socialdemokratiet med fuldt overlæg har ladet indkomst- og formueforskellene vokse sig store, for, med selvretfærdig indignation i blikket, at skyde på disse og derved at høste vælgerfremgang. Vi ser jo netop nu, at denne taktik vil lykkes. Der var jo tider, hvor Socialdemokratiets mandattal var dobbelt så store som i dag, og dertil havde man politikere, som, i modsætning til i dag, havde nogle klare meninger om, hvordan samfundet skulle indrettes. I dag er der jo masser af socialdemokratiske opportunister, der i langt højere grad abonnerer på meget liberalistisk tankegods, efter "Yes minister" - devisen: "I am their leader. I must follow Them.". Så meget for socialdemokratisk lederskab. Ofte kommer man i tvivl om, hvorvidt Socialdemokratiet overhovedet vil have økonomisk udjævning. Man kan jo registrere en meget stor følsomhed for de borgerliges jeremiader, blot man tænker på at røre de rige økonomisk. Og alle fårene på gulvet stemmer jo i, i denne velsignelse af de udvalgte - småborgerlige som de er. I mellemtiden er der mange unge, som slet ingen økonomi har. Men det kunne aldrig falde Socialdemokratiet ind at interessere sig for dette. Der er således også et aldersmæssigt problem her, idet det aldrende og velaflagte partimedlem har langt større interesse end unge, som man endnu ikke har imprægneret med socialdemokratisk tankegods. Som aldrig har haft appeal til unge, der har både visioner og idéer, men som ingen chance har for at komme i nærheden af disse. Der har liberalisterne i langt højere grad formået at spænde unge menneskers drømme for egen vogn. I virkeligheden er hele venstrefløjens fejl nu om dage den fuldstændigt gennemgående idéløshed og mangel på visioner. Venstrefløjens verdensbillede rummer ingen fremtid. Men det er i øvrigt hele det politiske spektrums problem. Alle de kuldsejlede offentlige edb-projekter har jo været maret af en grotesk mangel på sagkyndig ledelse. Politikerne har opfattet deres roller som værende dem, der satte det hele i gang, og har derefter sluppet tøjlerne. Sådan får man ikke tingene til at ske. Der er også i politiske kredse den udbredte opfattelse, at forskningsresultater er noget, man trækker i en automat. Det gør man ikke. I øvrigt er forskningsresultater ofte på den ene side skæmmet af politiseren fra forskeres side, på den anden side er fremlæggelse af kendsgerninger ofte uvelkomne blandt politikere.
Efter at have læst Berlingske den seneste tid, må jeg give afsenderen af sætningen, pas på Berlingskes valgmaskine ( læs til fordel for Løkke) ret. Senest til morgen læser jeg politisk indlæg fra tidligere MF Søren Pind. Han postulerer at Mette F skulle være bange for at møde Løkke i dueller op til valget, magen til fake news skal man lede længe efter. Løkke har en frækhed og perfiditet, som Mette ikke har, Man skal være forberedt på, at Løkke ikke som i 2011 og 2015 skyr noget middel for at smadre sin modstander. Og kan han ikke gøre det med fact, gør han det med usandheder. Senest om lukkede sygehuse, hvor V stod for 14, dem tørrede han kækt af på Mette F. Og hvem husker ikke V modbydelige angreb på Thorning og hendes mand i 2010/11, her var Søren Pind en af de groveste i retorikken. Og efterfølgende led alle involverede af et eklatant hukommelsestab. Godt vi andre husker. Så jeg må sige, at et regeringskifte også for partiet V egen skyld bør finde sted. At gå fra 31% i 2001 til 19,3 i 2015 og idag mindre, det må betyde, at det liberale V har brug for en god pause, hvor lederen også bliver ny.