Annonce

Vi har ikke de medier, vi fortjener

Velkommen til mit anden weekendanalyse, som denne gang skal handle om røre i journalisternes egen lille andedam.
Foto: Grafisk afdeling
Niels Jespersen, chefredaktør på Netavisen Pio.
For medierne har fået deres eget lille kapitel af FE-sagen. Endda et som giver os en undskyldning for at tale om os selv, og så skal jeg love for, at vi kommer op af stolene.

Zetland-redaktør Lea Korsgaard skrev i forrige uge en veloplagt kritik af mediernes rolle i FE-sagen. Den kan du læse her. Ene kvinde redder Korsgaard journaliststandens ære, hvis du spørger mig.

Akkurat som under minksagen har flere store aviser nemlig dækket FE-sagen ekstremt ensidigt og i mange tilfælde efterladt sine læsere dummere, end hvis de ikke havde læst avis.

Mediernes side af samfundskontrakten består i at de udgør et bolværk imod løgn og misinformation. I både minksagen og FE-sagen dumper markante medier, selvfølgelig især Berlingske, men også DR, Politiken og Weekendavisen den opgave med et brag.

Her benytter man samme modus som under minksagen, hvor insinuationer og konspirationsteorier, som ikke kan løftes journalistisk i stedet fremføres på lederplads.

Lea Korsgaard har gjort sig skyldig i medieklassens ultimative synd: hykleri

Men i løbet af ugen kunne Mads Brüggers Frihedsbrevet afsløre, at Lea Korsgaard blandt andet havde deltaget i Barbara Bertelsens 50-års fødselsdag. Noget der ikke fremgik eksplicit af hendes artikel, selv om hun i artiklen tog forbehold for at kende flere af de omtalte personer.

Og det er da også dumt af Lea Korsgaard. Det har hun selv beredvilligt indrømmet. Det gør det alt for nemt for hendes mange kritikere at ignorere hendes velskrevne og saglige argumenter.

Hvilket de da også gør.

Hykleri

Lea Korsgaard har gjort sig skyldig i medieklassens ultimative synd: hykleri. Men i amokløbet mod hende udstiller hendes kritikere deres eget hykleri.

For hvis hun skal udpensle sin relation til Barbara Bertelsen, hvorfor skal Politikens chefredaktør Christian Jensen ikke forholde sig til, at han med stor sandsynlighed må formodes at vide, om Lars Findsen er skyldig i at lække statshemmeligheder til Politikens egen journalist? 

Hvordan kan vi tage Berlingskes dækning seriøst, når avisens egen nyhedschef har ageret forbindelsesofficer for Lars Findsen?

Medieklassens forhold til habilitet er skizofrent

Prøv at lytte til forhenværende forsvarsminister Hans Engell i DR Tabloid. Her beretter han om den dybe sikkerhedsstats old boys network, hvor mange af dem der har kritiseret hjemsendelsen af Lars Findsen kender hinanden på kryds og tværs.

Det har ingen medier interesseret sig for.

Og hvis Korsgaards kritik kan afvises ved gennemskydning af budbringeren, hvorfor ignorerer de omtalte aviser så også kontraadmiral Torben Ørting Jørgensen. Han har fremført detaljeret og passioneret gennemgang af sagen i OLFI.

Skizofreni

Medieklassens forhold til habilitet er skizofrent. Fra jomfrunalske krav om streng afholdenhed til Lea Korsgaard til de store medier, hvor chefredaktører og især fremtrædende kommentatorer og analytikere vandrer ud og ind af vellønnede topjobs i partierne.

Og hvad så med mine egne relationer til de omtalte personer. Skal jeg ikke deklarere dem?

Misforstå mig ikke. Det er fint at have den holdning, at Lea Korsgaard burde have deklareret sine relationer bedre. Især hvor hun kritiserer andres mangel på samme. Men så kan man ikke samtidig forsvare de store mediers fremturen i FE-sagen.

Og hvad så med mine egne relationer til de omtalte personer. Skal jeg ikke deklarere dem? Jo, jeg har drukket to kopper kaffe med Lea Korsgaard. Delt en taxa med Christian Jensen og fået en medalje af Lars Findsen.

God weekend!

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er lidt synd at du kun tager FE-sagen op - og lige berører minksagen. Der er andre og væsentligere sager der ikke berøres med ét ord.
Først og fremmest sagen om de mange danskere og udlændinge der efter alt at dømme er blevet syge af at få deres vaccinestik med Covid-19. Der er kommet mindst fire videoer om emnet på internettet. Der har været helsides annoncer (og de er ikke billige) i flere af de større medier for en af de danske videoer. Redaktionelt er der bare totalt lukket. Ingen medier tager emnet op. Der har lige været et yderst seriøst åbent spørgsmål til Sophie Løhde om sagen, men mediemæssigt: Total tavshed. Det officielle Danmark vil ikke vide af at danskere er blevet alvorligt syge af at få et vaccinestik.
Det officielle Danmark vil heller ikke vide af at vi siden vi begyndte at "vaccinere" har haft en overdødelighed. Der var ingen overdødelighed i Corona-året 2020! Men siden.
Ni måneder efter "vaccinationerne" ser vi også en nedgang i fødslerne! Ingen medieomtale overhovedet.
I 2020 kom det frem at Hydroxyklorokin og ikke mindst Ivermectin kunne kurere Covid-19. Medierne gik straks i gang med smædekampagner mod disse oplysninger (som var sande). Ikke mindst verdens ellers mest prestigefyldte lægelige tidsskrift, The Lancet, bragte en totalt fupartikel, der sablede Ivermectin ned. Opfinderne af Ivermectin fik ellers Nobelprisen i sin tid for deres opfindelse af pillen mod flodblindhed, en pille der også er virksomhed mod mange andre tilstande. Pillen er i øvrigt uden bivirkninger og gives i Danmark mod fnat.
I Smædekampagnen ved jeg at Berlingske, DR og videnskab.dk deltog, men der var givetvis mange flere.
Det var lige de mest oplagte fortielser fra medierne.
Jeg venter fortsat på at de fortæller sandheden om CO2 og jordens temperatur.
Jeg venter også på at de fortæller objektivt om Trump og Biden, Ukraine og Rusland, Israel og araberne - samt EU.
Og objektivt om den uønskede indvandring til bl.a. Danmark!
Jeg er tålmodig, men jeg når sikkert at dø inden medierne skifter side og vælger sandheden.

Hej Gunnar. Ja der er meget at vente på. F.eks. venter jeg stadig på at du stopper med at skabe den ene konspirationsteori efter den anden.

Jeg citerer gerne fra officielle kilder, og jeg bryder mig ikke om konspirationsteorier.
Her er fx et citat fra Statistisk Tiårsoversigt 2023, side 20, som du kan downloade fra Danmarks Statistik:
År Antal døde
2012 52.325
2013 52.470
2014 51.340
2015 52.555
2016 52.824
2017 53.261
2018 55.232
2019 53.958
2020 54.645
2021 57.152
2022 59.435

I tiåret inden 2020 ligger antal dødsfald mellem 51.340 og 55.232. Antal dødsfald i 2020, nemlig 54.645, ligger derfor inden for det "normale", men tallene for 2021 og 2022 stikker ud som meget høje. Og det fortsætter i 2023.
Det kaldes overdødelighed, der dør simpelthen flere end forventet.
Det er ikke en konspirationsteori. Hvad de pågældende er døde af, vides ikke, men dødsfaldene skete først efter at man begyndte at "vaccinere". Og det samme mønster finder man i alle verdens lande, både nord og syd for ækvator.
(Og når jeg sætter "vaccinere" i parentes, skyldes det at definitionen på en vaccine blev ændret af WHO før 2020.)

At det stigende antal dødsfald fra år 2020 og frem skyldes vaccine mod Covid19 er simpelthen ren konspirationsteori. Hvis du havde undersøgt fødselstallet fra år 1930 til 1950, ville du havde set at der især under og efter 2, verdenskrig blev født mange børn med rekord i året 1946, hvor der blev født 96.000 børn og de skal jo alle død en dag, det evige liv er ikke opfundet endnu selv om præsterne prædiker om det evige liv i himlen hos en de kalder GUD.
Så, jo, antal dødsfald vil stige i takt med at dem der blev født før 1950 nærmere sig den gennemsnitlige levealder på ca. 80 år det er jo trods alt kun et fåtal som opnår at blive 100 år, og tak for det.

Jeg vil give dig ret så langt, at jeg burde have korrigeret procenterne for forskelle i befolkningsstørrelsen; det har jeg ikke, men det giver næppe nogen større forskel i procenterne.
Jeg har ikke lagt skylden på vaccinerne; jeg har antydet en årsag. Med mindre medierne er korrupte, så burde de interessere sig for årsagen.
Men ja, de er korrupte for så vidt som de stort set alle modtager mediestøtte.

Jeg må bøje mig så langt at det gør en større forskel end jeg troede at korrigere dødstallene for befolkningsstørrelsen (det kom bag på mig at befolkningstallet i tiåret 2011-2020 voksede med 400.000 personer - mest udlændinge tydeligvis). Overdødeligheden efter denne korrektion ser således ud:
2020: Ingen overdødelighed
2021: 4% overdødelighed
2022: 8% overdødelighed

Hvis du vil vide/lide mere, så er her et link til det åbne brev til Sophie Løhde:
https://www.dropbox.com/scl/fi/nx9mllcmnatan5yykch9y/brev-til-sophie.pdf...
og et link til en dansk video med nogle vaccineskadede:
https://www.vaccineinfo.dk/film
(Filmen har været tilsendt til 400 danske journalister, 10 har reageret)
God søndag.

Meget fint indlæg. Har læst indlægget fra Olfi, særdeles fint arbejde. Mink sagen er der for nylig udkommet en bog om som virkelig er gået i dybden på den sag. Og igen har medierne ikke været deres job voksen. Minkerhvervet var på vej ned. Der er lavet så meget fusk der, måske skulle de forargede læse den bog og få revideret deres ensidige syn.
Berlingske er under Tom Jensen faldet til en tabloid avis. Så skuffende Politiken er ej heller som under Thøger Seidenfaden. Tak til redaktøren for Ugebrevet.

Tak til Jespersen og Korsgaard. I er meget modige, fordi I som ansatte i medierne tør gå op mod den måde, den 4. Statsmagt generelt forvalter sit pund på i de nævnte sager.

Marchen Gjertsen fra JP turde også. Både Berlingske og Politiken bør skifte redaktøren ud, så en objektiv person, der ved hvad kritisk journalistik er kommer i stedet. Men det sker ikke under Anders Krab J. periode.
Tror også Troels L.P. holder fast sammen med regeringen mht udformningen af det kommissorie som skal danne grundlag for en FE undersøgelse. oppositionen opfører sig sammen med kommentatorer, visse af dem, og medierne som gribbe der lugter blod. Jeg savner anstændigheden og fornuften og besindigheden her.

Jeg vil gerne tilslutte mig at kritikere af forløbet på minksagen bør gøre sig selv den ulejlighed at læse bogen Det blinde øje af Mathilde Walter Clark - En rystende beretning om et erhverv der kører på randen af konkurs - Hvor et begreb som dyrevelfærd er fuldstændig fraværende hos de sagesløse dyr . Der lever deres korte liv stuvet sammen i alt for små bure- Bure i lange rækker som er opstillet i barakker,der får en til at drage sammenligning med forholdene i fortidens KZ Lejre -

En branche der er med til at finansiere et forskerteam fra Århus universitet- som vælger at vende det blinde øje til de faktuelle forhold ude på minkfarmene - Hvor kontrol besøg fra tilsynsmyndighedene annonceres i forvejen -
Det er ikke fordi at medierne ikke har været bekendt med den misrøgt og lemfældighed der var fremherskende i branchen - Hvilket TV dokumentarer som “ Pels på vrangen” og “ Mink farmens skjulte smitte “ så tydeligt viser -

På trods af dette, vælger stort set en samlet presse at lade sig spænde for lobbyisterne fra interesseorganisationen Landbrug og fødevarer og Kopenhagen furs propaganda fortælling Om et stakkels uskyldigt erhverv som må lide under overgreb fra myndigheders og politiske beslutningstagere -

👍

Og kan vi ikke også få en tilbundsgående undersøgelse, af Claus Hjorts gøren og laden i forbindelse med Trine Bramsens afsked.

Både Bramsen, Mette F og BBB har både fra Hjort og Findsens side været udsat for konspirationsteorier, grænsende til injurier uden belæg. Jeg har hørt, jeg har fået fortalt lyder det igen og igen fra Hjort, det er ikke et bevis, det er et postulat. Og Findsen burde være forfatter med den fantasi han har.
I øvrigt undre mig meget at der ofte lægges hemmelige papirer til TV 2 NEWS, senest i dag mht. hvad forsvaret skal
have af redskaber fremover. Og hvem der skal have hvad og hvor meget. hvem lækker disse fortrolige oplysninger, er Chr. borg hullet som en si, det er da det indtryk man får. Og er noget hemmeligt lækkey er det ikke hemmeligt mere og derfor et tåbeligt ordvalg studieværten bruger.

Og ikke nok med det, minkfarmene har givet os endnu en invasiv art i naturen takket være dels sjusk fra minkfarmerne og dels såkaldte dyrevenners tossede aktivisme. Og det vil i realiteten blive umuligt at slippe af med disse uønskede og for vor natur så dybt skadelige dyr.

Det vigtigste medie i Danmark er Danmarks Radio, DR. Eller rettere det var det. Nu er det blevet skamskåret af borgerlige politikere til en TikTok parodi af sig selv. Tænk, at man i et demokrati og i et land, hvor ytringsfrihed sættes højt politisk kan gennemsmadre DR som det er sket helt uden protest.

Borgerlige politikere har ganske enkelt bort censuret DR til ukendelighed. Ikke en gang kineserne eller russerne kunne have gjort det bedre.

Dansk gris er mere klimavenlig end du tror!

Dansk demokrati er mere klimavenlig end du tror!

Dansk BNP er mere klimavenlig end du tror!

Danske medier er mere klimavenlige end du tror!

Dansk ytringsfrihed er mere klimavenlig end du tror!

Danske landområder er mere klimavenlig end du tror!

Danske fjernvarme byer er mere klimavenlige end du tror!

Danske storbyer er mere klimavenlige end du tror!

Danske charterturister er mere klimavenlige end du tror!

Den danske statsminister er mere klimaførende (verdensmester) end du tror!

Danske chefredaktører er mere hykleriske end du tror!

Jo, jeg har drukket to kopper kaffe med Lea Korsgaard. Delt en taxa med Christian Jensen og fået en medalje af Lars Findsen.

Nej, jeg har aldrig drukket en kop kaffe med nogen som helst! Jeg har kun en gang i mit liv kørt med taxa! Hvornår og med hvem??? Og jeg har aldrig fået en medalje af nogen som helst!

Men livet er langt og folketingsvalgene mange og argumenterne millionvis. Den personlige kunstige intelligens ville nok være ulovlig og ugyldig i Saudi Arabien og Rusland og København!

Vi lever med gylle, gylletransporter, vindmøller, solceller, og naboer der hellere ytrer sig politisk end hjælper med at fjerne løv, blade, græs, affald, så den megen regnvand kan forsvinde i kloakker, vandløb og i fjorden!

Alle ytrer sig!

Først når oversvømmelsen står for døren brokker man sig over forsikringen der ikke hurtigt nok rådgiver om hvad man “dig skal gøre”!

Start med at fjerne alt det affald du omgiver dig med!

Så klimaet kan klare sin greenwashing i sit eget nye tempo!

Mindre brok og mere aktion!

Chefredaktører kommer i lighed med politikere aldrig med konkrete forslag til morgendagens hverdag!

De skændes hellere indbyrdes!

Det giver billige point og tiden går med ingenting!

Dag ud dag ind!

Og pengene og pensionen ryger på kontoen!

Uden at gøre en forskel!

Bare snak, snak, snak!

Til Venstres landsmøde mødte tv2 news op med fem mediefolk i et panel!

Alle med lønninger nær en million!

Blev vi klogere? Og fortalte de “hvem de slæbte med sig i bagagen”!

Tænk hvis man som i Sverige viste hele årsmødet med alle indlæg!

Et demokrati på arbejde!

Danskere kan tilsyneladende kun tåle at høre om politik, når det er blevet raffineret, skæret ud og pakket ind som en gris der ligger i køledisken!

Dansk gris er mere klimavenlig end du tror!

Dansk politik sendes nu til check!

Af fødevaremyndighederne, af danske vegetarisk forening, af folketinget???

Af medierne?

Axel J -
En velfortjent applaud herfra - Mange ord bevares - men sandelig også mange gode og rigtige betragtninger -👏👏

Annonce