Fejlmeddelelse

Instagram url incorrect: https://www.instagram.com/p/BtnMMHxhPKY/

Annonce

Skoleelever går forrest i verdens største klimaprotest

På alle verdens kontinenter strejker børn og unge fredag for at få magthaverne til at tage klimaforandringerne alvorligt
Er der en voksen tilstede?!

Sådan spørger Fridays For Future på deres hjemmeside.

Fredag protesterer børn og unge fra 82 lande verden over og på samtlige kontinenter, for at få politikerne til at lytte til klimaforskerne og leve op til Paris-aftalen.

Hvis en komét farede mod jorden, ville vi jo også smide, hvad vi havde i hænderne for at gøre noget

Den globale organisation Friday For Future forventer, at 100.000 mennesker vil blive væk fra skole og arbejde for at gå på gaden i en historisk stor og verdensomspændende aktion mod klimaforandringerne.

“At fravælge skole- eller arbejdsdagen er udtryk for det behov, vi har, for at få tænkt klimapolitik ind i alle dele af vores samfund. Hvis en komét farede mod jorden, ville vi jo også smide, hvad vi havde i hænderne for at gøre noget – klimakrisen er lige så alvorlig!,” lyder begrundelsen fra Friday for Future.
 

Kulmination efter et halvt år med protest

Fredagens protest er kulminationen på et halvt år med stigende opbakning til klimademonstrationerne.

De unge går ind i kampen, fordi det er deres fremtid, det gælder. Det er dem, som skal leve med konsekvenserne af klimaforandringerne, forklarer Sussi Lillelund Christiansen, der presseansvarlig i Friday For Future Denmark:

”De unge synes, det er mærkeligt, at vi har kendt til klimaforandringer i 50 år, og forskerne har givet politikerne rigtig stort belæg for, at klimaforandringerne er en stor trussel for vores og plantens liv. Tænk, at vi ikke har brugt de sidste 50 år på at gøre en forskel - det kan de unge ikke forstå,” siger hun til Netavisen Pio.

Vi har allerede en stram tidsplan, hvad angår klimaforandringerne

15-årige Jasmin fra Hvidovre er en af de børn, der frygter for den fremtid, som venter hendes generation. Derfor deltager hun i klimastrejken:

“Jeg synes, det er det eneste rigtige at gøre. Vi har allerede en stram tidsplan, hvad angår klimaforandringerne. Jeg frygter, at vi til sidst står i noget lort, vi ikke kan komme ud af,” forklarer hun til Netavisen Pio.
 

Fra Rønne til Ringkøbing

Fra Sønderborg til Frederikshavn og fra Rønne til Ringkøbing strejker børn, unge, voksne, bedsteforældre, folkeskolelærere, tømrer, pædagoger, jurister, journalister i 27 byer i hele landet.

Vi står i kulden og råber politikerne op, i stedet for at blive hjemme i sofaen

”Det er ikke længere kun i de store byer – men også steder som Kerteminde på Fyn og ikke kun i Nuuk, men hele tre steder på Grønland. Det er ikke kun en storby-ting længere, det når også ud i de mindre byer. Listen er gigantisk lang, og vi har næsten fået farvet alle kommuner i Danmark grønne,” siger Sussi Lillelund Christiansen.

Der er bestemt ikke tale om prækkeri, understreger Fridays for Future:

“Og vi strejker – vi pjækker ikke. For vi står i kulden og råber politikerne op, i stedet for at blive hjemme i sofaen,” skriver arrangørerne, og henviser til, at de bruger deres demokratiske og grundlovssikrede rettigheder til at strejke.
 

Kilde: Fridays For Future
 

Det hele startede med Greta

Hele bevægelsen startede med den 15-årig svenske pige, Greta Thunberg.

I 21 dage op til det svenske valg i september 2018, valgte hun at blive væk fra skole for at demonstrere for klimaet foran det svenske folketing.

placeholder

For Greta Thunberg er der ingen fremtid, hvis klimakrisen ikke bliver løst, for som hun siger:

“Vi børn gør ofte ikke, hvad I voksne siger, vi skal gøre. Vi gør det, som I gør. Og siden at I voksne ikke gør en skid for min fremtid, så vil jeg heller ikke. Mit navn er Greta og jeg går i 9. klasse. Og jeg nægter at gå i skole, indtil det svenske valg, for klimaet.”

Greta Thunberg blev verdenskendt, efter at hun i december talt ved FN’s klimakonference. Siden har flere og flere - særligt børn og unge - fulgt trop og gået på gaden for at protestere mod klimaforandringerne.

placeholder

Vi unge har tænkt på det i lang tid, og vi har haft lyst til at gøre noget i lang tid

Den jævnaldrende danske pige, Jasmin, ser Greta Thunberg som et forbillede, der har vist vejen for andre børn og unge:

”Hun er jo starten på det her. Vi unge har tænkt på det i lang tid, og vi har haft lyst til at gøre noget i lang tid. Hun er den, der har sat gnisten i gang. Og nu er vi – og resten af verden – klar til at tage det næste skridt,” forklarer hun til Netavisen Pio.  

Sarah Scheer er podcast-redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kom så I unge . vis magthaverne at I mener det alvorligt dette med klimaet, så der da for fanden snart kan komme gang i virkelige tiltag, der kan redde vores klima og natur. Indtil videre går det for langsomt og indsatserne er for små og ikke gennemgribende nok til at sikre klimaet for jeg og fremtidige generationer. Jeg støtter jeg alle på Klima Fredag over hele kloden.

Til alle de unge er der først at sige. Hold sommerferie i Danmark. Se mindst muligt tv. Brug din i-Phone og i-pad mindst muligt. Hjælp dine forældre med at lave hjemmelavet sund mad med mindst mulig brug af indførte varer. Havhøjest 22 grader på dit værelse og andre steder i huset. Sørg for at familien kører mindst muligt i bil og rejser mindst muligt. Plant træer overalt og helst frugttræer overalt hvor du bor. Leg og ophold dig mest muligt udendørs og hospitalskvadratmeterne kan reduceres. Spis sundt uden slik og sodavand. Vær sammen med folk ansigt til ansigt. Og helst dem der er tættest på dig. Keder du dig så læs en bog om dengang verden ikke var teknologi. Du kan gøre alt selv. Diskuter det med dine forældre og bedsteforældre. Der er ingen grund til frygt. Danskere har rejst verden rundt. Men du har forstået det. Imponerende. Dine forfædre levede forkert. De vidste det ikke. De havde et fantastisk liv, hvor selv kvinder realiserede sig selv, deres potentiale, men glemte deres afkom. Se filmen om vuggestuebørn. De sidder som kinesere på hylder. Kina er verdens mest forurenede land. Som England i 1960erne. Kina elsker vækst. Alt du køber kommer i dag fra Kina, bortset fra danske fødevarer, som vi alene levede af i 1960erne. Tag en snak med dine bedsteforældre - selv om de som efterlønnere har rejst verden rundt. Du er klogere end dem. Heldigvis. Held og lykke med projektet. Jeg kæmpede for det samme i 1960erne. Dengang var det vindmøller frem for atomkraft. De unge er altid de klogeste. De midaldrende har så travlt med at tjene penge og tage speed i form af rejser for at overleve hverdagen. De skal have noget at glæde sig til. Du burde have været nok. Men i dagens Danmark er der ingen der ser børn. De opholder sig i institutioner. De koster skat og det hader de voksne i dag i modsætning til 1960erne, hilsen morfar/ farfar