Annonce

Ung SF’er får hård medfart: ”Tilbage til skolebænken, hvalp!”

Mads Olsen er suppleant i Folketinget og får grove kommentarer på internettet på grund af sin alder. ”Se bort fra det, Mads” lyder det fra formand, Pia Olsen Dyhr.
Foto: SF
Mads Olsen (SF), stedfortræder for Jacob Mark i Folketinget.
”Tilbage til skolebænken, hvalp!”, ”Er du blevet nonfirmeret?” og ”Du ligner et barn”.

Sådan lyder det fra flere profiler på det sociale medie X henvendt til Mads Olsen, som er indtrådt i Folketinget for SF, som suppleant for Jacob Mark, som er på barsel.

Mads Olsen er 21 år, og det er åbenbart faldet visse brugere for brystet, og som åbenbart har brug for at lufte deres holdninger offentligt.

Olsen er fgu-ordfører, indfødsretsordfører, integrationsordfører og udlændingeordfører.

Støtte fra formanden

På X har Mads Olsen selv lagt skærmbilleder op af de førnævnte beskeder, hvortil han skriver at han synes det er trist, at debattonen skal være sådan, men at han ikke lader sig gå på af det. Men det kan ifølge Olsen have en anden konsekvens: 

”Dog jeg ved, at det stopper unge fra at gå ind i politik. Ærgerligt, for vi mangler unge stemmer!” 

placeholder

Formand for SF, Pia Olsen Dyhr, iler dog alligevel til med støtte til den unge stedfortræder.

”Helt vildt! Se bort fra det Mads! Vi ser frem til at have en ung stærk stemme på borgen.”

Flere artikler om emnet

Kommentarer

En gang skal jo være den første. Jeg husker selv da mit første læserbrev blev trykt i en avis. Jeg fik to reaktioner: Den ene var en opringning fra en ældre herre som havde misforstået mit budskab, og nogle dage efter fik jeg et brev med fem-seks siders rablende sindssyge skriblerier fra en universitetslektor.
Jeg var lettere rystet, men det blev heldigvis ved det.
Andet læserbrev fik jeg kun et enkelt neutral svar på - om mit familieskab!

"Tilbage til skolebænken, hvalp!”, ”Er du blevet nonfirmeret?” og ”Du ligner et barn”.
Sådan lyder det fra flere profiler på det sociale."

Taber kommentare.

Godt ungdommen er repræsenteret på borgen.

Annonce