Jeppe Kofod får næse i sag om gamle respiratorer

Udenrigsminister Jeppe Kofod udstyret med en næse for at tilbyde Italien ubrugelige respiratorer
Udenrigsminister Jeppe Kofod får nu en næse for den såkaldte respirator-sag.

Et flertal i Folketinget giver udenrigsminister Jeppe Kofod (S) en - politisk - næse, i respirator-sagen, hvor Danmark tilbød ældre respiratorer til Italien i forbindelse med coronakrisen. Men det viste sig, at respiratorerne var uegnede til behandling af Covid-19-patienter. Og Italien takkede derfor også pænt nej tak til respiratorerne.

Næsen - i form af en beretning fra udvalget - er givet onsdag efter et samråd om sagen.

Danmark sendte i går 13 andre moderne respiratorer med lastbil til Italien, som kan anvendes i forbindelse med behandling af COVID-19. Italien har takket ja til disse respiratorer.

Ærgrer sig i bagklogskabens lys

Næse-flertallet består af Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og to af regeringens tre støttepartier De Radikale og Enhedslisten.

Jeg tager naturligvis udvalgets beretning til efterretning

Jeppe Kofod tager næsen til efterretning:

"Jeg tager naturligvis udvalgets beretning til efterretning og noterer mig, at der er bred opbakning til den hjælp, vi har sendt til Italien – både den økonomiske hjælp til italiensk Røde Kors og de efterfølgende respiratorer, der er sendt afsted. Jeg kan samtidig konstatere, at italienerne ved flere lejligheder har takket Danmark for vores bidrag og vilje til at hjælpe. Så sent som i går talte jeg med den italienske udenrigsminister, som takkede for vores hjælp og det gode venskab," siger udenrigsminister Jeppe Kofod til Netavisen Pio.

Jeppe Kofod ærgrer sig "i bagklogskabens lys":

"Tilbuddet til Italien i starten af april var baseret på de bidrag, som sundhedsmyndighederne vurderede var til rådighed uden at gå på kompromis med vores egne sundhedsbehov i Danmark og i Rigsfællesskabet. Men I bagklogskabens lys så jeg gerne, at vi kunne have stillet med noget mere. Derfor er jeg glad for, at det så efterfølgende har været muligt at tilbyde nye respiratorer, der nu er på vej til Italien."

Jeppe Kofod ærgrer sig også over visse formuleringer i en pressemeddelelse:

"Vi stod i en helt ekstraordinær situation, hvor der var stor usikkerhed om epidemiens udvikling. Jeg ville ønske, at jeg havde vidst, at respiratorerne ikke var Covid-19-egnede, for så havde jeg udtrykt mig anderledes," sagde Kofod på samrådet ifølge Ritzau og andre medier. Kofod henviser her til, at han i en pressemeddelelse betegnede det danske tilbud som en 'solid håndsrækning' til vores 'italienske venner'.

Radikale ønsker ekstra samråd

De Radikale, der er med i næse-flertallet, vil nu indkalde sundhedsminister Magnus Heunicke til endnu et samråd om sagen:

"Det er alvorligt, og det er også derfor, at vi uddeler en næse," siger hun til Ritzau.

Jeppe Kofod føjer til, at det internationale samfund har meget at lære af coronakrisen:

Der har vist sig at være et kapacitetsunderskud – ikke et solidaritetsunderskud i Europa

"Det internationale samfund har meget at lære af covid19-krisen. Der har vist sig at være et kapacitetsunderskud – ikke et solidaritetsunderskud i Europa. Når der går ild i et hus i en landsby, kan naboerne hjælpe. Men i det her tilfælde gik hele landsbyen i brand. Derfor skal vi nu i gang med at se på, hvordan det internationale samfund og vores eget beredskab er bedre rustet til en lignende krise," siger Jeppe Kofod til Netavisen Pio.

Opdateret kl. 17.40 med kommentarer fra udenrigsminister Jeppe Kofod

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Fra ende til anden EN stor og bare STOR Hetz mod Socialdemokratiet og den siddende regering. Hvordan ville det mon være gået, HVIS en "blå regering" havde siddet ved "roret", da CORONAVIRUS blev slæbt ind over landet ? Der ville have været mange mange døde. Akkurat som i Sverige. Eller måske endnu værre som i ITALIEN,SPANIEN,og BRASILIEN. Der ville være blevet SKRÅLET for fuld hals,at det bare var en "ubetydelig influenza". Og alle på de danske plejehjem samt alle øvrige i risikogruppen ville være døde. Og til det ville der nedladende bare være blevet sagt,at "vi skal alle dø". Og "det er jo ældre,der snart ville dø alligevel"...Imens ville KRONERNE rulle fordi folk bare skulle ud og rubbe fingrende uanset om CORONA lagde flere og flere ned. Utaknemmeligt er det at være Socialdemokratisk Statsminister. Konstant udsat for "blå " hovmod. Måske var det helt bevidst at de "blå partier " i starten støttede op om nedlukning af Danmark,så de sidenhen kunne sparke til den siddende regering med bebrejdelser omkring "lukningen". FORKASTELIGT.

Jeppe Kofod stod i en SVÆR situation hvor INGEN kunne forudsige præsist hvilken retning CORONA tog.
HVIS Danmark havde sendt måske 12oo respiratorer af fineste slags til ITALIEN kunne vi herhjemme måske SELV komme til at stå i en MANGELSITUATION,hvor vi IKKE ville have respiratorer nok. Hvis Jeppe Kofod HAVDE sendt alle vores prima respiratorer afsted ville HAN bagefter være blevet BEBREJDET at han gjorde DET. En helt umulig situation. HVAD TROR ALLE DER HETZER REGERINGEN MON AT EN "BLÅ STATSMINISTER " I EN LIGNENDE SITUATION VILLE HAVE GJORT ?

Jeg har svært ved at forestille mig, udenrigsministeren selv har udvalgt de respiratorer, som blev sendt til Italien. I øvrigt sendte han en check på flere millioner med til den italienske regering. Den afviste de ikke.

Annonce