Socialdemokrater skeptiske over for ny europæisk milliardfond

Socialdemokratiet i EU vender tommelfingeren nedad til EU-kommissionen forslag til nyt budget og milliard-stor hjælpefond.
EU-kommissionen præsenterede onsdag forslag til både en fælles-europæisk hjælpefond og et nyt flerårigt EU-budget.

Men begge dele mødes med stor skepsis af de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet.

Kommissionen foreslår nemlig, at EU's budget de kommende syv år skal stige. Det ville betyde, at Danmark fremover skal indbetale flere penge til EU-kassen, samtidig med at Danmark også skal hæfte yderligere for øget gæld til den nye hjælpefond.

"Kommissionens nye plan hæver EU-budgettet til 1.100 milliarder euro og dermed ender det samlede regnskab et stykke over den ene procent af BNI, som har været regeringens holdning,” siger Niels Fuglsang, der er en af de tre danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet:

"Jeg synes også det er for meget, fordi der jo også er vigtige opgaver i medlemslandene med velfærden som der skal betales for, i Danmark handler det blandt om at sikre pension til Arne og hele finansieringen af den grønne omstilling.”

“Når man så ser, hvad Kommissionen foreslår at bruge pengene på, så er der altså stadig mange muligheder for at spare. Det handler blandt andet om landbruget og landbrugsstøtten, som stadigvæk udgør den største post på budgettet, men det handler også om de strukturfonde, hvor det er godt at man omfordeler penge fra de rige til de fattigste lande og regioner, men det giver ikke så meget mening, at de rigeste lande stadig skal have strukturmidler,” siger han.

EU-afgifter skal betale

Hjælpen som kommissionen foreslår er en fond på 5.600 milliarder kroner, der skal hjælpe medlemslandene med at komme tilbage igen efter coronakrisen.

EU har naturligvis ikke så mange penge stående på en konto, så planen er at man skal ud og låne størstedelen af dem, knap 4.000 milliarder kroner, og de derefter skal betales tilbage gennem forskellige nye EU-skatter.

De resterende penge, cirka 1.500 milliarder kroner, skal gives som lån, der senere vil skulle tilbagebetales.

To tredjedel af genopretningsfonden vil blive udmøntet som tilskud til de hårdest ramte regioner, mens den sidste tredjedel består af lån. Midlerne skal især gå til investeringer i infrastruktur, digitalisering og grøn omstilling, der fremmer den økonomiske vækst og styrker konkurrencekraften, lyder det fra Europa-Kommissionen.

Andre skal betale tilbage

Hos Socialdemokratiet er man ikke begejstrede for den model for genopretningspakken, som kommissionen har fremlagt.

"Jeg synes det er vigtigt at slå fast, at EU har allerede gjort meget for at hjælpe: Den såkaldte SURE-pakke; aktiveret den Europæiske Stabilitetsmekanisme; øget investeringer i SMV’er via Den Europæiske Investeringsbank," siger han i en kommentar til Netavisen Pio, og fortsætter:

"Nu foreslår man så, at 2/3 af denne her hjælpepakke skal gives som tilskud, og ikke som lån, der skal betales tilbage. Det skal i stedet betales via det som Kommissionen kalder "egne indtægter" - en slags EU-skatter eller afgifter."

Behov for opgør med ulighed

Socialdemokraten er ikke principielt modstander af at EU selv skal kunne skaffe indtægter, men hvis pengene blot gives væk uden modydelser, er det problematisk:

"Noget af det her kan være fornuftigt nok: Der er blandt andet forslag om en fælleseuropæisk plastikafgift, skat på multinationale digitale virksomheder og forslag om en CO2-told på import af stål, for at sikre europæiske stålproducenters konkurrenceevne," siger Niels Fuglsang.

"Grundlæggende, så er det bare i mine øjne den forkerte vej at gå, at man blot vil sende penge og så må andre betale dem tilbage. Jeg mener EU bør fortsætte med at hjælpe med at sikre medlemslandene billige lån og centralbanken kan støtteopkøbe obligationer."

Solidariteten går begge veje

Men er det ikke netop i coronatider, at man bør vise solidaritet med de svageste og sikre dem nogle penge, så de kan komme tilbage på fode igen?

"Solidaritet går i mine øjne to veje. Ja, dem der kan skal hjælpe, og det gør vi også, men det kan ikke være rimeligt at danskere, svenskere og hollændere skal betale høje skatter og gå sent på pension, mens man i Italien og Spanien ikke kan finde ud af at indkræve skatter blandt de rigeste, så uligheden vokser."

"Jeg synes, at man som en del af de her hjælpepakker som minimum stiller krav til at landene om at de skal indkræve skatter og gøre noget ved uligheden, der bare vokser og vokser,” slutter han.

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Den linie, synes jeg, Danmark skal holde fast i. Det skal være hjælp til selvhjælp, ikke hjælp til kapitalisterne i de sydeuropæiske lande.
Det er også helt absurd, at Europabevægelsen kører en meget aggresiv kampagne for tiden med det formål, at give os danskere dårlig samvittighed.

Vi skal hjælpe - med favorable lån til øremærkede formål. Ellers er vi med til at motivere ulighedsskabende politiske beslutninger og uansvarlig gældsætning. Lånene kunne fx øremærkes til de socialt mest udsatte, kvinder og børn, uddannelse etc. Og først udløses når betingelserne er opfyldt. Det ville give mening for skatteborgere i andre lande. Vi skulle nødig ende i mere exit.

Annonce