Tirsdag aften oplyste den danske forsyningsvirksomhed Hofor, der forsyner flere kommuner i hovedstadsområdet med drikkevand samt håndterer regn- og spildevand, i en pressemeddelelse, at selskabet håber helt at kunne undgå at udlede de 290 millioner liter spildevand i Øresund.
Hofor, som har fået tilladelsen til at udlede spildevand, er nu i gang med at undersøge, om selskabet kan rense spildevandet lokalt, og hvordan selskabet kan transportere spildevandet.
Lige nu vurderer Hofor, at transport af spildevandet er den bedste løsning.
“Det er mit håb, at vi helt kan undgå at lede spildevand, der kun er mekanisk renset, ud i Øresund, og det er min forventning, at en af disse løsninger kan gennemføres i andet halvår, siger Hofors administrerende direktør,” Lars Therkildsen, i pressemeddelelsen.
Hofor vil ikke garantere, at udledningen kan undgås, men det vil overborgmester Frank Jensen gerne.
I pressemeddelelsen udtaler han, at udledningen af spildevand helt er aflyst.
Jeg er glad for at kunne sige, at den planlagte udledning af spildevand, der kun er mekanisk renset
“Jeg er glad for at kunne sige, at den planlagte udledning af spildevand, der kun er mekanisk renset, nu er aflyst. Nu forpligter Københavns Kommune og Hofor hinanden på at forsøge at finde en løsning, lyder det fra Frank Jensen, som fortsætter:
“Vi har kæmpet i årtier for at opnå det lækre, rene badevand i Københavns Havn, og det vil vi kæmpe videre for - derfor vil vi selvfølgelig undgå ethvert udspil, som vi selv har kontrol over.”
Danmarks Naturfredningsforening har kritiseret sagen om udledningen af de 290 millioner liter spildevand i Øresund. Derfor roser organisationen nu alle, der har været med til at råbe op i sagen.
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, er glad for overborgmesterens beslutning om at aflyse udledningen af spildevand i Øresund.
“Endelig en ansvarlig beslutning i en absurd sag. Tak Frank Jensen. Så mangler vi bare at få styr på alle øvrige kommuners uhumske spildevandsoverløb. Vi kæmper videre,” skriver hun i et tweet.
AP Pension, Københavns Kommune og Hofor skal ifølge Hofor-direktør Lars Therkildsen samarbejde tæt, hvis der skal findes en løsning, hvor udledningen af spildevand helt undgås.
“Vi vil nu, i tæt samarbejde med Københavns Kommune og AP Pension, undersøge muligheden for at undgå udledning af mekanisk renset spildevand,” fortæller Lars Therkildsen.
Vi vil nu, i tæt samarbejde med Københavns Kommune og AP Pension, undersøge muligheden for at undgå udledning af mekanisk renset spildevand
Han forklarer, at Hofor allerede er i dialog med bygherren, AP Pension, som er med til at undersøge mulighederne for en løsning.
Det er positivt for havmiljøet i Øresund, at udledningen af 290 millioner liter urenset spildevand nu er aflyst, men der skal laves nye rensningsanlæg i hovedstaden. Det siger Jens Peder Jeppesen, der er marinbiolog og chef for Øresundsakvariet i Helsingør, til TV 2 Lorry.
Han henviser til, at udledningen af 290 millioner liter urenset spildevand bare er en brøkdel af de 35 milliarder liter, som Københavns Kommune har udledt i Øresund fra 2014 til 2018.
En af grundene er, at hovedstadens rensningsanlæg ikke har kapacitet nok til at rense alt spildevand, og det er specielt problematisk ved store regnskyl.
De 290 millioner liter spildevand bare er en brøkdel af den store udledning af spildevand, som hovedstadskommunerne udleder i Øresund hvert eneste år.
Kommentarer
Thomas er en Trold.
Problemet er at man ikke har lavet seperat regnvands kloakkering der kunne lede rengvand direkte ud i havet.
Eller som store nedsivnings-brønde til undergrunden som nok bliver meget svært.
Men måske begge løsninger
En ting er sikkert der løber urenset spildevand ud i havet fra stort set hver kommune hver gang der
er længervarende regnvejer