Derfor foreslår Finans Danmark, der er de store bankers brancheorganisation, et loft over ÅOP (årlige omkostninger i procent) på 50 procent.

Udmeldingen fra Finans Danmark kommer i kølvandet på en dom fra Østre Landsret, hvor det blev fastslået, at en ÅOP på 759 procent ikke blev anset som værende i strid med den gældende forbrugslovgivning.

Og det er uholdbart, mener Finans Danmark. Organisationen foreslår derfor et loft over ÅOP på 50 procent. Et loft som ifølge organisationen kan medvirke til, at forbrugerne ikke bliver fanget i en uholdbar gældsfælde.

”Når der bliver givet lån med meget høj ÅOP skyldes det, at der tale om lån uden sikkerhed. Men det er ikke rimeligt med en ÅOP på flere hundrede procent om året. Derfor går Finans Danmark nu foran og foreslår, at der bliver lagt et loft,” siger administrerende direktør i Finans Danmark, Ulrik Nødgaard i en pressemeddelelse.

Minister afventer arbejdsgruppe

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) vil ikke på nuværende tidspunkt tage stilling til forslaget. Han afventer arbejdet fra den arbejdsgruppe som blev nedsat før sommerferien for at se på området,

”Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der i øjeblikket arbejder på anbefalinger til, hvordan man håndterer hullerne i forbrugslånsmarkedet, og den afventer jeg, før jeg tager stilling til, hvad vi gør videre,” siger han til Politiken.

Heller ikke hos regeringspartiet Liberal Alliance er der umiddelbar opbakning til forslaget fra bankerne. Partiets erhvervsordfører Maibritt Kattrup er skeptisk ved at bruge ÅOP som målestok.

Hun henviser til en beregning fra Erhvervsministeriet, der viser at et lån på 10 kroner, der tilbagebetales med 11 kroner næste dag, få en beregnet ÅOP på 128 billiarder procent.

”Det viser for mig, at ÅOP ikke er velegnet som indikator. Men jeg har ikke taget stilling til, om der skal være et loft, og hvad det i givet fald så skal være,” siger hun til Ritzau og fortsætter.

”Det gælder om at finde en balance mellem personlig frihed og personligt ansvar på den ene side og på den anden side at bremse ublu forretning.”

S: Sæt en stopper for svineriet

Hos Socialdemokratiet tager man til gengæld positivt imod forslaget fra Finans Danmarks. Partiet mener, i modsætning til erhvervsministeren, ikke at man skal afvente arbejdsgruppens resultater. Socialdemokratiet vil have erhvervsministeren til at indkalde til forhandlinger med det samme.

”Det er et godt forslag, og det vil vi gerne være med til at se på, men der skal endnu mere til, for at vi kommer det her morads til livs. Vi skal f.eks. også have et maksimum for, hvor mange kviklån man som forbruger må tage. Med den her udmelding bør ministeren indkalde til forhandlinger med det samme. Han skal ikke vente, indtil han hører fra arbejdsgruppen. Vi skal sætte en stopper for det svineri, der finder sted”, siger Morten Bødskov (S), der er formand for folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, til Politiken.

Socialdemokratiet stilede i sommers en række forslag som skulle begrænse udbredelsen af kviklån, blandt andet at man max må tage to kviklån ad gangen, en max-udlånsgrænse på 30.000 kroner og en maksimal årlig nominel rente på 30 procent.

Partiet ønsker desuden, at der laves en undersøgelse af om man kan forbyde reklamer for kviklån, ligesom man har det med tobak.

SF: Bedre end ingenting

Også hos SF, der i sidste måned fremsatte et beslutningsforslag om en ÅOP-grænse, er man positive overfor bankernes udmelding.

”Selv om vi gerne så en grænse på 15 procent, så er 50 procent bedre end ingenting. Og det er godt, at Finansdanmark melder sig ind i kampen, siger erhvervs- og finansordfører Lisbeth Poulsen til Ritzau og fortsætter:

”Det er også unfair for de almindelige banker, at de skal følge stramme regler for kreditvurdering, samtidig med at mere eller mindre suspekte virksomheder skyder op på kviklån-området.”

Kviklån i eksplosiv vækst

Markedet for kviklån har i de seneste år været i eksplosiv vækst, og det er særligt blandt de helt unge at kviklån er udbredt.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at der lige nu er udstedt kviklån for mellem 600 og 800 millioner danske kroner. Det er en 20-dobling siden 2010, hvor der var kviklån for knap 40 millioner kroner.

Forleden blev seks selskaber som udbyder kviklån anmeldt af Forbrugerombudsmanden for vildledende markedsføring.

Forbrugsombudsmanden udtalte i samme omgang kritik af selskabernes kreditvurderinger. To af selskaberne har ikke vurderet, om kunderne kunne betale lånet tilbage, men kun om de kunne betale de løbende renter.

Der er desuden bevilget flere lån, hvor oplysninger om kundernes privatøkonomi indikerede, at de ikke kunne betale lånet tilbage. For eksempel fordi de havde andre forbrugslån.