Når de nyser i USA, bliver vi forkølede i Danmark. Alle store bevægelser og begivenheder har en stor påvirkning i Danmark på grund af den massive dækning af USA i danske medier.

Debatten om racisme raser igen i USA, og der ser ud til at være en kæmpe opbakning ikke kun fra den sorte del af befolkningen, men også fra mange hvide amerikanere, som er gået ud på gaderne og har demonstreret efter det tragiske drab på den sorte mand George Floyd.

En politibetjent holdt ham nede med knæet på hans nakke i 8 minutter og 46 sekunder.

"I can't breathe"

George Floyds sidste ord var: “I can´t breathe”, som faktisk er blevet et slogan for mange demonstranter i verden. Og demonstrationerne har også bredt sig til Danmark.

Herhjemme er vi kommet uheldigt ind i den store diskussion om racisme.

Men herhjemme er vi kommet uheldigt ind i den store diskussion om racisme. Ifølge Søren Espersen, der er gruppenæstformand for Dansk Folkeparti, findes der ikke racisme i Danmark. Og for nylig udvandrede han fra programmet ‘Shitstorm’ på P1, fordi han blev utilfreds med, at værterne konfronterede ham med udtalelser fra herboende, ikke etniske danskere, som sagde, at der er racisme i Danmark.

Den anden person, der var inviteret i studiet, var Jens Philip Yazdani, en tidligere radiovært på Radio Loud, som også var gæst, fordi han havde hyldet amerikanske demonstranters afbrændinger af politistationer på et privat facebook-opslag, som er blevet kopieret og delt mange gange.

Danmarks snævre definition af racisme 

Hvis en gymnasieelev kommer op i emnet racisme til eksamen i samfundsfag, bliver det meget nemt at tage afstand fra både Yazdanis og Espersens standpunkt.

Nej, det er ikke en fremragende ide at brænde politistationer af, når de fleste ledere af borgerrettighedsbevægelsen “Black Lives Matter” tager afstand fra det. Det er utroligt dumt at legitimere vold og brugen af vold, når man protesterer mod politiets brug af unødvendig vold, som i Amerika bliver refereret til som ”police brutality”.

Den er nem. Men den anden påstand fra Søren Espersen er en lille smule sværere at have med at gøre. Her er problemet, at de fleste, ligesom Søren Espersen, forstår racisme på den måde, at der ikke bliver gjort forskel på folk i Danmark på grund af hudfarve. Men det er en meget snæver definition af racisme. Racisme har også et element af etnicitets-, minoritets- eller kulturforskel. Danskerne gifter sig tit med en person, som har en anden hudfarve, endda oftere end i mange andre lande, som f.eks. Indien, hvor jeg kommer fra. Men det, der mangler i de danske medier, er det store helikopterperspektiv, som gør det lettere at forstå racismen i dens korrekte historiske kontekst.

Alle europæiske lande har en kolonihistorie

Stort set alle europæiske lande, nogle mere end andre, har koloniseret og hersket over store dele af verden; og det var baseret på den racistiske forestilling om, at den hvide mand ved mere og bedre end de sorte og brune. Derfor blev de koloniseret og undertrykt, for at de kunne blive mere civiliserede. Deres kultur og tøj blev latterliggjort, og afrikanere og asiater blev andenrangsborgere i deres egne lande i flere hundrede år.

I en amerikansk kontekst er det vigtigt at forstå, at racismen har ca. 400 års praksis og anvendelse bag sig. I de første 250 år blev afrikanere brugt som slaver i Amerika af den herskende hvide befolkning, som behandlede dem meget dårligt. Men slaveriet blev ulovliggjort, og siden da havde vi 100 år, hvor de sorte i Amerika levede under apartheid-lignende forhold, hvor de ikke måtte gå i skole med hvide børn.

De måtte ikke færdes de steder, hvor den hvide befolkning befandt sig, og politiets arbejde var stort set at mishandle dem, undertrykke dem eller dræbe dem for at holde dem nede. Den politibrutalitet, vi så i George Floyds tilfælde og også i mange andre veldokumenterede sager, har et historisk fortilfælde, hvor den slags aktioner fra politiets side ikke var strafbare.

Nu må vi se om betjenten, der dræbte George Floyd, overhovedet bliver dømt eller går fri, som det er sket i utallige sager indtil nu. Det er vigtigt at forstå, at det kun er i sølle 50 til 60 år, den sorte del af befolkningen på papiret har lige rettigheder, men i realiteten kniber det med det.

Racisme ikke forbeholdt vestlige lande

Der er to ting mere, journalister burde forklare publikum og deres gæster i studiet, inden de går i gang med debatten, og det er, at racisme i dag ikke kun er forbeholdt den vestlige verden.

Der florerer masser af racistiske forestillinger, selv blandt etniske minoriteter, om, hvordan man ser ned på mennesker med en mørkere hudfarve som nogle, der er mindre smukke. I den indiske Bollywood-industri har man haft mange diskussioner om, hvorfor det kun er skuespillere med lysere hud, der får hovedroller, eller hvorfor skurken altid er en sort mand.

I toget har jeg engang oplevet, at en herboende arabisk mand med lys hudfarve sagde, at jeg skulle flytte mig, fordi han ikke brød sig om at sidde ved siden af en indvandrer med mørk hud. Sådan en bemærkning har jeg aldrig fået fra en dansker.
Mange udlændinge fortæller mig, at somaliske, etiopiske og andre afrikanske kvinder bliver set ned på i Golfstaterne. Hvis vi, der har mørkere hud, kommer til Golfstaterne eller andre lande i Asien, risikerer vi at blive stoppet og checket grundigt i lufthavnen.

Det vigtigste for danskerne er at forstå, at de som regel bliver udsat for positiv særbehandling.

Positiv særbehandling

Det vigtigste for danskerne er at forstå, at de som regel bliver udsat for positiv særbehandling. De fleste i verden vil gerne giftes med en hvid blond pige. Afslagene i ægteskabsannoncerne kommer, når man siger, at man er mørkere i huden. Hvide mennesker har generelt lettere ved at få en kæreste, arbejde og bolig osv. Og det er ikke kun i Danmark, men i hele verden. Jeg vil nok sige, at det er værre at have mørk hud i andre lande end her i Danmark.

Derfor er indvandrere meget glade for at bo i Danmark, fordi racismen trods alt ikke er voldsom. Men den strukturelle racisme og den institutionaliserede racisme, hvor mennesker bliver diskrimineret på grund af deres etnicitet, kultur og sprog, findes også her.

George Floyds død har forhåbentlig ikke været forgæves. I 2020 burde der ikke være plads til racisme i vores samfund. Men hvis vi i Danmark tilslutter os den globale bevægelse mod racisme, så er vi nødt til at bekæmpe den strukturelle racisme, som medfører, at en dommer dømmer en person med anden etnisk baggrund hårdere end andre medborgere.

Medierne har et ansvar for at invitere andre gæster end dem, der opfordrer til vold eller dem, der blankt benægter at racisme overhovedet eksisterer.