Samme år - da beskæftigelsesministeren hed Troels Lund Poulsen (V) - blev der afsat 134 millioner kroner til en regional pulje til et uddannelsesløft af de ledige. Heraf blev de 30 millioner kroner ikke brugt.
Hovedparten af pengene afsat i 2018 til en pulje til opkvalificering af ledige inden for mangelområder blev heller ikke brugt. Således blev der i 2018 afsat 9,6 millioner kroner til puljen. Kun 2,3 millioner blev brugt. 7,3 millioner kroner fik lov at samle støv.
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Leif Lahn, er vred over, at pengene har ligget og samlet støv:
“De her penge til opkvalificering af ledige har virkelig samlet støv under Troels Lund Poulsen. Jeg forsøgte gennem hele hans tid som beskæftigelsesminister at få ham til at bruge pengene, men det var fuldstændig umuligt. Når der er penge til at få faglærte og ufaglærte opkvalificeret, så skal pengene selvfølgelig bruges. Det går ikke, at pengene ligger og samler støv,” siger Leif Lahn til Netavisen Pio.
Derfor dur det selvfølgelig ikke, at 120 millioner kroner samler støv
“Vi er nødt til at sikre os, at de her mennesker får sig en uddannelse, får sig et uddannelsesløft. Det er via uddannelses og uddannelsesløft at ledige kan bide sig fast igen på arbejdsmarkedet. Derfor dur det selvfølgelig ikke, at 120 millioner kroner samler støv,” siger Lahn.
Han oplyser, at Socialdemokratiet er “på trapperne” med et opkvalificerings-udspil.
Ja, der kommer et udspil inden længe
“Ja, der kommer et udspil inden længe. Vi skal styrke incitamenterne til at folk går i gang med at opkvalificere sig. Vi må erkende, at økonomien spiller en rolle for den enkelte. Det er klart, at den enkelte spørger sig selv: Hvad får jeg ud af at opkvalificere mig,” siger Lahn og understreger, at opkvalificering er ekstra vigtig nu på grund af corona-krisen:
“Vi skal tackle krisen klogt. Her er det vigtigt, at vi kommer med nogle bud på, hvordan vi kan sørge for at de arbejdsløse bliver pejlet ind på de rigtige uddannelser, at de bliver pejlet ind på de rigtige kurser. Sådan at når vi engang er ude af corona-krisen igen, så har de præcis de kompetencer, som virksomhederne står og mangler. Så vi skal bruge krisen klogt og sikre os, at de ledige bliver opkvalificeret. Det vil Socialdemokratiet komme med et præcist bud på.”
Så vi skal bruge krisen klogt og sikre os, at de ledige bliver opkvalificeret
Netavisen Pio arbejder på at få en kommentar fra Troels Lund Poulsen
Borgeranalysen "Motivation og oplevede barrierer for uddannelse blandt dagpengemodtagere" fra december 2018, påviser, at der er stor sammenhæng mellem økonomi og hvor mange dagpengemodtagere, der mener at have råd til at påbegynde en uddannelse.Borgeranalyse: Økonomi spiller en stor rolle
Kommentarer
Thomas er en Trold.