Annonce

Nogle tager ansvar – andre råber højt

Mandagens aftale om grøn omstilling af landbruget beviser at SVM-regeringen var en god idé. Det skriver tidligere socialdemokratisk minister Ole Stavad
Foto: Privat
Ole Stavad, tidligere minister for Socialdemokratiet
Aftalen om grøn omstilling af landbruget, som blev præsenteret mandag, er nok det hidtil bedste bevis på, hvorfor vi bør være glade for SVM-regeringen.

Jeg tvivlede på, om det overhovedet kunne lykkes.

Det gjorde det med kloge Henrik Dam Kristensen (S) for bordenden, som nyder bred tillid.

Ud over Henrik Dam, er der tre helt afgørende grunde til, at det lykkedes: 

SVM er en flertalsregering hen over midten. Derfor ved parterne – herunder Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening - at aftalen kan vedtages i Folketinget med respekt for de kompromisser, der er indgået.

Venstre er det parti, der både repræsenterer og er tæt forbundne med landbruget. Og Socialdemokratiet er forbrugernes og det grønne parti, selv om mange forsøger at påstå det modsatte.

Endelig kan man ikke forestille sig en fremtidig dansk regering, uden indflydelse fra nogen af de tre nuværende regeringspartier. Det er helt afgørende, når man laver aftaler, der rækker mere end 10 år ud i fremtiden, at det hele ikke bare kan ændres eller fjernes efter næste valg.

Det vil helt sikkert ikke forhindre højtråbende argumenter imod aftalen, både yderst til højre og venstre i Folketinget. Inger STØJberg lever allerede op til sit efternavn.

Nogle tager ansvar. Andre råber højt.

Regionsrådsmedlem for region Nordjylland for Socialdemokratiet. Forhenværende minister.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Men SVM-samarbejdet er også godt i gang med at reducere det danske socialdemokrati til en størrelse, der henleder tankerne ti søsterpartierne i lande som Frankrig, Grækenland og Holland, hvor de nu bittesmå partier kun kan drømme tilbage til den fortid, hvor de jævnligt sad med magt og indflydelse i regeringskontorer og på præsidentposter.
Disse søsterpartiers mikrostørrelse har vist sig ikke kun at være et forbigående fænomen men en permanent tilstand.

Ja, der er jo grænser for hvor mange, borgerligt liberale partier, der er plads til.
Det bliver da spændende de, om Socialdemokratiet vender tilbage til socialdemokratisk politik engang.

Når Lars Løkke er grædefærdig af stolthed over aftalen, er det helt sikkert noget lort, magen til de andre aftaler han har lavet i tidens løb.
Men de forurenende bønder er glade, de bliver belønnet for ikke at svine mere, og den alm. dansker betaler for at der nu skal ryddes op efter deres svineri.
At forureneren skal betale for oprensning, gælder ikke for bønder, kun for alm. mennesker.

Jeg undrer mig over reaktionerne igen,igen på den nuværende regering. I de mange år jeg har været med, har jeg både under Anker og andre af vore formænd oplevet kompromisser med borgerlige partier, der bestemt ikke har været “mere socialdemokratiske” end de kompromisser, vi må acceptere i SVM regeringen.
Eneste alternativ for Mette, var en regering med RV, som reelt væltede S-regeringen og afhængig af Alternativet. To partier der ikke engang kan blive enige med sig selv.
Vi har fuld beskæftigelse. En stærk økonomi. Bl.a. fordi vore virksomheder tør disponere langsigtet med en regering, der kan og vil regere. Socialdemokratiets vigtigste løfte i valgkampen med ekstra lønløft til centrale velfærdsmedarbejdere inden for bl.a. sundhed og børneomsorg, er gennemført. Kommuner og regioner har lige indgået de bedste økonomiske aftaler i mange år, for at sikre den nære velfærd.
Der er helt sikker også mange ting, man kan være uenig i, men at påstå der ikke vedtages afgørende socialdemokratisk politik, som vedtages og styrker velfærden under SVM, er i min oplevelse både forker og urimeligt.
Så kan vi jo i fællesskab arbejde for en anden regering efter næste valg med Mette i spidsen, men skal det lykkes, forudsætter det, at man er fair i forhold til al den socialdemokratiske politik Mette lykkes med i SVM i stedet for bare at være sure over det, som man ikke bryder sig om. Fortsætter man med bare at kritisere, risikerer vi med en regering afhængig af Støjberg og Messerschmidt, der hverken vil grøn omstilling eller velfærd.

Måske har vælgerne bare en anden opfattelse af,hvad der er socialdemokratisk politik.Og det er nødvendigvis ikke lige det,som man på Christiansborg, finder taktisk rigtigt for,at redde nogle ministerposter.Det er mange år siden jeg selv forlod partiet.
Man kan ikke bruge nogle verdensfjerne karrierepolitikere til noget som helst.De kæmper for sig selv og ikke for befolkningen.
Jeg er ikke i tvivl om,at nedturen for S vil fortsætte.

Jeg mener ikke at der var et andet alternativ - Rv havde gjort det klart at Mette skulle prøve på at danne en bred regering - ellers ville de trække deres opbakning til hende som statsminister -
Og i det tilfælde skulle stafeten gives til en anden i en ny dronningerunde og det kunne nemt have endt ud i en borgerlig ledet regering . Og i tilfælde af det udfald ! Tvivler jeg på at S valgløfterne var blevet til noget -

Nu handler det jo om den konkrete politik og ikke om taktiske overvejelser,om regeringens sammensætning.

Netop ! Og havde S fået vedtaget egne valgløfter , hvis ikke de havde taget regeringsansvaret på sig ? Nej vel !
Du har også flere gange nævnt at du har forladt S pga partiets politik - og fred være med det - Man må så bare håbe for dig , at du har fundet et nyt politisk ståsted , hvor dine synspunkter kan blive realiseret og gjort til virkelighed - Også når den politiske kabale efter et valg skal lægges - og mandaternes logik er afgørende .

Vedtaget egne valgløfter?
Hvilke valgløfter?Er det afskaffelsen af Store bededag du mener?
Det som du kalder "mandaternes logik" betyder ikke,at man skal sælge ud af alt hvad man har stået for.
Vi er nogle der kan huske da Svend Auken,vandt 38% af stemmerne.
Det var dengang partiet kæmpede for de svageste i samfundet.Det var dengang man kunne være stolt af,at være Socialdemokrat.Der bliver ikke nogen indflydelse eller "mandaternes logik" der hvor partiet er på vej hen nu:På historiens losseplads.

Du efterspørger hvilke valgløfter -
Jeg ved ikke hvor du har befundet dig både før og efter valget - Men et af valgløfterne gik på et ekstra lønløft til ansatte på centrale velfærdsområder -som nu er blevet gennemført- Derudover den største investering på kerne velfærdsområdet i mange år - Hold det op imod at der er liberale kræfter herhjemme - der gerne så besparelser på området - Så jo, det betaler sig at tage et ansvar hvis man vil have noget gennemført i politik- ( I øvrigt forhøjes ældrechecken med 4.800 kr pr 1 januar 2025 - noget der kommer dem der har mindst tilgode )
Men slut herfra - Du må have en rigtig god sommer -