Annonce

3F slår i bordet efter stribevis af taxa-voldtægter

Det skal ikke være muligt at køre taxa, hvis man er dømt for overgreb, mener forhandlingssekretær i 3F
Foto: Netavisen Pio / Emma Inge Hansen
Billedet er genereret med AI i programmet Midjourney. Billedet er et arkivfoto og viser ikke de personer eller begivenheder, der beskrives i artiklen
Det har vakt opmærksomhed landet over, da en taxachauffør blev anklaget for voldtægt af en kunde, han kørte hjem.

Sagen er dog kun det seneste skud på stammen. Seks taxachauffører er således blevet dømt for forsøg på voldtægt eller voldtægt i løbet af de seneste to år ifølge KøbenhavnerLiv

Det får nu fagforbundet 3F til at foreslå, at chaufførerne ikke i fremtiden skal have lov til at køre taxa.

Foreslår nyt system

“Hvis en chauffør eller kørende vognmand er dømt for voldtægt, forsøg på voldtægt eller lignende sager, skal vedkommende aldrig sidde bag rattet igen,” udtaler forhandlingssekretær i 3F Transport, Jørn Hedengran til Fagbladet 3F.

Hvis en chauffør eller kørende vognmand er dømt for voldtægt, forsøg på voldtægt eller lignende sager, skal vedkommende aldrig sidde bag rattet igen

Han foreslår, at der bliver lavet et system, hvor vognmændene underrettes, hvis en taxachauffør dømmes i en overgrebssag.

En række sager

Senest blev en 40-årig taxachauffør kendt skyldig onsdag den 7. august kendt skyldig i blufærdighedskrænkelse af tre kvinder samt voldtægt ved andet forhold end samleje af en kvinde.

Dommen lød på fem måneders fængsel og frakendelse af retten til erhvervsmæssig personbefordring i tre år.

Forsvarsadvokaten og chaufføren har besluttet at anke sagen til landsretten.   

KøbenhavnLiv beskriver desuden en række andre sager. Eksempelvis blev en 47-årig taxachauffør idømt to år og seks måneders fængsel for at have voldtaget en kvinde ved et grønt område på Christianshavn.

Dommen er anket.

Derudover blev en 26-årig taxachauffør fundet skyldig i at have fulgt en meget fuld kvinde op i hendes lejlighed, hvor hun blev voldtaget af chaufføren. Han blev idømt fængsel i et år og seks måneder.

Dommen er anket af Anklagemyndigheden, som ønsker en hårdere straf.

Da taxaloven blev ændret 

Forhandlingssekretær i 3F Transport, Jørn Hedengran, peger på, at efter den nye taxalovgivning i 2018 trådte i kraft, er det blevet nemmere at få adgang til faget.

Med den nye lovgivning kunne andre end de etablerede taxaselskaber komme ind i branchen, vognmandsuddannelsen forsvandt og chaufføruddannelsen blev reduceret.

Den lovgivning skal ændres før problemerne kan stoppes, mener Jørn Hedengran.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg forestillede mig da heller ikke et øjeblik, at man efter sådan en dom bare kunne fortsætte med at køre taxa. Det er da bare med at få det fikset.

Problemet er nærmere, at man kan fortsætte med at bo i Danmark.

Arbejdsgiverne/vognmændene burde have pligt til at indhente en ren straffeattest føre en person kan køre taxa.
Der burde ikke gives tilladelse til at være vognmand hvis man er straffet

Man skal indlevere en ren straffeattest, når man ansøger om et erhvervskort til persontransport, på samme vis skal også gøre det samme, når man ansøger om godkendelse til at erhverve en bevilling til persontransport.
Problemet består i, at der åbenbart ikke sker en kontrol i forbindelse med et lovbrud, der sker efter dette tidspunkt.

Alene det at man selv skal aflevere det har åbnet et marked i Hawala-netværket, hvor man fjerner dommene fra PDF-filen inden man afleverer den. Problemet er, at vores samfund stadig beror på tillid. Det er uforeneligt, når vi har fået en ny muslimsk befolkning, der anser tillid som en svaghed, der skal udnyttes.

5 måneders fængsel for fuldbyrdet voldtægt m.m.???
Hvad skal vi dog med forsvarsadvokater, når dommerne varetager forsvarets arbejde så godt.

Nu afsoner man kun 2/3 i Danmark, så det er retteligt 3-4 måneders fængsel. Alle domme under 5 år afsones i åbne institutioner med uledsaget udgang og weekendorlov.