Begrundelsen lød, at bygherren stod bag forbuddet.
Vi vidste med det samme, at den begrundelse var løgn
“Vi vidste med det samme, at den begrundelse var løgn. For blandt bygherrerne er ikke mindst fire forbund, Dansk El-Forbund, Malerforbundet, Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk Journalistforbund - Medier & Kommunikation. Og både Dansk El-Forbund og Blik- og Rørarbejderforbundet var med i vores sikkerhedstjekgruppe,” fortæller Christian Sørensen fra 3F Bygge-, Jord- og Miljømedarbejdernes Fagforening til Netavisen Pio.
Han fortæller også, at det var underentreprenøren på byggepladsen, V8 Construction, der hævdede, at bygherren ikke ønskede besøg fra 3F og Byggefagenes Samvirke:
“Vi får normalt - uden de store problemer - adgang til at sikkerhedstjekke byggepladserne, men vi har før haft problemer med lige præcis V8 Construction,” forklarer Christian Sørensen.
Direktør hos V8 Contruction, Morten Baunsgaard, ønsker ikke over for Netavisen Pio at kommentere, hvorfor V8 Construction-byggeledelsen - med en løgn - forbød fagbevægelsen at sikkerhedstjekke byggepladsen:
“Jeg har ingen kommentarer til den sag,” siger Baunsgaard til Netavisen Pio og henviser til V8 Contructions kontaktperson hos bygherren. Denne henviser til formanden for byggebestyrelsen, Niels Broby.
Broby forklarer i et sms-svar over for Netavisen Pio, at det ikke er bygherren, der har forment 3F og Byggefagenes Samvirke adgang til byggepladsen:
Der har været lidt misforståelse fra byggeledelsen
“3F eller andre fagforeninger er ikke blevet nægtet adgang til byggepladsen af bygherre. Der har været lidt misforståelse fra byggeledelsen, som blev afklaret.”
Broby forklarer videre, at Byggefagenes Samvirkes arbejdsmiljøudvalg nu faktisk har inspiceret byggepladsen.
Til fagbladet Journalisten oplyser formanden for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, i et mailsvar, at hovedentreprenøren på byggeriet, HT Højgaard, over for hende har garanteret, at der er fuld adgang til byggepladsen:
”Jeg har i dag (onsdag , red.) været til møde med bestyrelsen i konsortiet Forbundshuset. MT Højgaard bekræftede over for os, at der naturligvis er adgang til pladsen – både anmeldt og uanmeldt.”
Kommentarer
Alle, som modarbejder fagbevægelsens bestræbelser på at kontrollere sikkerhed og arbejdsforhold på arbejdspladser i Danmark, bør een gang for alle fratages muligheden for direkte eller indirekte at udøve erhverv på dansk jord og i samarbejde med danske firmaer.
Danmark har ikke brug for (flere) folk, som udgør en fare for deres ansattes ve og vel.
Hørt...
Enig.......
Det kommer ikke til at ske, så længe der kan tjenes penge på at udnytte andres arbejds indsats.