Annonce

Mette F.’s kæmpe overraskelse: Sophie Hæstorp bliver ny social- og boligminister

Pernille Rosenkrantz-Thiel (S) i stilling som ny socialdemokratisk overborgmester-kandidat - kommentator vurderer at hun med sin fortid hos Enhedslisten bedre kan appelere til de røde vælgere i København
Foto: S København og Social-, Bolig- og Ældreministeriet/Les Kaner - Fotografik: Anders Bredsdorff
Sophie Hæstorp Andersen (S), tiltrædende social- og boligminister og Pernille Rosenkrantz-Theil (S), afgående social- og boligminister
Mette Frederiksen (S) har torsdag formiddag overrasket alt og alle ved at udnævne Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen (S) til ny social- og boligminister som led i SVM-ministerrokaden.

Dermed ryger Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der hidtil har været social- og boligminister, af ministerholdet.

Til gengæld bringes samme Pernille Rosenkrantz-Theil i stilling som ny kandidat til overborgmesterposten ved kommunalvalget november næste år.

Frygter at tabe overborgmesterposten

Chefredaktør på Netavisen Pio, politisk kommentator Niels Jespersen, understreger, at der i den socialdemokratiske top er en udtalt frygt for, at Socialdemokratiet taber overborgmesterposten ved kommunalvalget november næste år - og at partiet derfor har ledt efter en tungere kandidat end Hæstorp Andersen:

"Der er mange i partiet, der tvivler på Hæstorps chancer ved det kommende kommunalvalg. Socialdemokratiet risikerer at blive mindre end både Enhedslisten og SF og at miste overborgmesterposten. Men Rosenkrantz-Theil får en svær opgave."

Niels Jespersen vurderer, at Rosenkrantz-Thiel med sin fortid på venstrefløjen - hun var i en årrække medlem af Folketinget for Enhedslisten - måske bedre end Hæstorp kan appellere til de mange røde vælgere i København:

Men Rosenkrantz-Theil har en stærk københavner-profil

"Det er anden gang på få år Socialdemokratiet henter en kandidat udefra. Det udstråler ikke den stabilitet man ellers hævder at være garant for. Men Rosenkrantz-Theil har en stærk københavner-profil og kan med sin fortid på venstrefløjen måske bedre appellere til de røde københavnske vælgere."

Rosenkrantz-Theil: "Kæmpe ja"

Pernille Rosenkrantz-Theil (S) skriver på Facebook, at hun er blevet opfordret til at kandidere til posten som overborgmesterkandidat, og at hun siger "kæmpe ja" til at tage springet: 

"Det bliver et kæmpe ja! Jeg vil uendeligt gerne være overborgmesterkandidat i København. Og nu er jeg blevet opfordret til at tage springet. Så - JA TAK."

I opslaget på Facebook skriver Rosenkrantz-Theil om hvilke drømme hun har for københavn:

så drømmer jeg om en by, der har lige så mange smukke legepladser og brede fortorve som Barcelona

"Og så drømmer jeg om en by, der har lige så mange smukke legepladser og brede fortorve som Barcelona. Med lige så mange blomstrende grønne altaner som en sydfransk landsby. Lige så megen gadekunst som i Brooklyn, New York. En by med lige så effektiv en Metro som London. Og med lige så fantastisk et natteliv som Paris."

"Jeg drømmer om en by, der knækker koden for genbrug og genanvendelse. Så vi ikke har brugt alle de ressourcer der svarer til antallet af københavnere i marts, men lever dejlige farverige og skønne liv og først har brugt årets ressourcerne når året er omme."

"Jeg drømmer om en by, hvor vores børn kan flytte hjemmefra her i byen, og ikke er tvunget til at flytte på landet, fordi det er for svært at få et sted at bo i kbh."

Rosenkrantz-Theil skriver i opslaget, at hun nu håber at kunne gøre sine drømme for København til virkelighed:

"Jeg håber nu på opbakning fra Socialdemokratiet i København til at blive kandidat til overborgmesterposten. Og herefter håber jeg på at få opbakning fra københavnerne til gå igang med at omsætte drømme til virkelighed."

placeholder

 

Lars Weiss ny fungerende overborgmester

Den socialdemokratiske gruppeformand i den københavnske borgerrepræsentation, Lars Weiss, bliver nu sandsynligvis fungerende overborgmester frem til kommunalvalget november næste år.

Lars Weiss har før fungeret som overborgmester

Lars Weiss har før fungeret som overborgmester, nemlig da daværende S-overborgmester Frank Jensen måtte trække sig som overborgmester oktober 2020 på grund af flere - nye - anklager om krænkende adfærd.

Lars Weiss var på den konto fungerende overborgmester indtil den nyvalgte Sophie Hæstorp Andersen trådte til som ny S-overborgmester 1. januar 2022.

Opdateret  senest 11.25

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

"... og at partiet derfor har ledt efter en tungere kandidat end Hæstorp Andersen".

Altså en desavouering af SHAs evner.
Men de rækker åbenbart til en ministerpost.

Og her gik jeg og troede, at det var et krævende job, der krævede bare et minimum af intelligens, men sådan er det åbenbart ikke
.

Det er unfair. Hun har siddet i Folketinget en del år, været formand i Region Hovedstaden, og overborgmester. Dum er hun ikke og at hun er blevet socialminister, tror jeg bliver godt. Pernille er nok mere tiltrækkende for københavnerne end Sofie.

1813

Kurt, 1813 ????

SHA var formand i Region Hovedstaden under skandalen med 1813 - telefonnummeret til Akuttelefonen.
hans, det kan da ikke passe at du har glemt det?
.

Kurt Jensen, du har da helt tabt sutten Kurt, det var da ikke SHA der stod i vejen
for at 1813 kunne blive implementeret, det var da lægernes forening som ikke ville
give afkald på deres lukrative "hånden nede i regionernes kasse" så de ville ikke
deltage i 1813 løsningen, da hovedparten af de som sad ved telefonerne var
sygeplejersker, så lægernes organisation ville ikke medvirke. Det var da SHA der
løb af med sejren, så nu er der et 1813 som fungerer.
Det kan da ikke passe at du har glemt det. Den gamle lægevagt eksisterer ikke mere.

Vi bliver ikke enige.

Og så er det klart utilfredsstillende (for at sige det mildt), at S tørrer en politisk dværg af på resten af samfundet, i stedet for at holde udfordringerne i Kbh.'s kommune

At høre SHA udtale sig om årsagen jobskiftet er tåkrummende - har hun virkelig ikke forstået hvorfor hun fik tilbudt en ministerpost?
.

Er det bare et spørgsmål om hvor hun har siddet og ikke om hvad hun har lavet?

Kurt Jensen, som jeg husker det, var det da region Hovedstaden med SHA
i spidsen som var hovedaktøren i den kæmpe opgave, at fremskaffe de såkaldte
værnemidler til brug under Corona epidemien, hvor hun sammen med NOST
(National Operativ Stab) og de største Danske virksomheder som Mærsk, DSV,
Bestseller, Kongehuset og mange mange flere skabte en flåde af kæmpe fly,
som indkøbere i Kina (Bestseller) fyldte med alt det som manglede i vores
sundhedssektor, hvor Region Hovedstaden skaffede lokaliteter til opbevaring
og distribution til hele landet, det blev skabt på under en måned.
Kan du ikke huske, at Kronprinsen og Heunicke stod i lufthavnen og tømte fly,
ved hjælp af deres bare hænder. Det kan da ikke passe at du har glemt det.

Vi bliver ikke enige.

Og så er det klart utilfredsstillende (for at sige det mildt), at S tørrer en politisk dværg af på resten af samfundet, i stedet for at holde udfordringerne i Kbh.'s kommune

At høre SHA udtale sig om årsagen jobskiftet er tåkrummende - har hun virkelig ikke forstået hvorfor hun fik tilbudt en ministerpost?
.

Kurt Jensen, du skal ikke være ked af, at vi ikke bliver enige,
du deltager i en debat, hvor jeg tillader mig at svare på dit
indlæg, og et mere intetsigende svar, som du giver mig skal
man da vist nok lede længe efter, ønsker du ikke en debat så lad
dog være med at deltage, det jeg skriver er fra den virkelige
verden, dit modsvar er fra en ikke særlig oplyst verden.
Dit svar er intetsigende. Du har slet ikke forstået, hvorfor
man forsøger med en anden kandidat til overborgmesterposten,
hvem siger at det vil lykkedes, med en anden kandidat i
hovedstaden, det er trods alt ikke dig der skal afgøre, hvem
der tiltaler vælgerne mest, det er vælgernes afgørelse.
Det er meget enkelt, det kaldes Demokrati, vælgerforeningen
inviterer en kandidat ind til at opstille til valget, det er
end ikke sket endnu, så det du beskriver som et jobskifte
er ikke sket, det er kun i din lille verden, at de to kvinder
har skiftet job.

"Du har slet ikke forstået, hvorfor
man forsøger med en anden kandidat til overborgmesterposten"

jo det har jeg forstået - og det har man også i Socialdemokratiet - SHAs politiske evner rækker ikke til posten.
Det kan så undre hvorfor de rækker til en ministerpost
.

Kurt Jensen, Mette Frederiksen kan da ikke stiltiende se på,
at Socialdemokratiet kan miste overborgmesterposten i hovedstaden.
Det er da hjerteblod for lederen af socialdemokratiet, at forsøge
at bevare denne post, uanset om du kan lide det eller ikke kan forstå det.
Jeg tror det er partiforeningen i hovedstaden som har bedt om hjælp.
Der er som jeg skriver, ingen garanti for at det vil gavne partiet.
Men hvis du ikke ved det så er København en meget rød by.
Og en person som har tilhørt Enhedslisten kunne være det trækplaster,
for at hente de frafaldne tilbage, hvis Ritt kunne samle 60000
personlige stemmer så er de derude, men har valgt en mere rød kandidat
end Sofie Hæstorp Andersen, det viste valget i 2021.
Det som du ikke skriver er, at Socialdemokraterne i alle de store byer
har mistet tilslutning, så vidt jeg ved er det ikke SHA skyld.
men hvis du lader det blive mellem os så skyldes det at SVM regeringen
afskaffede en helligdag i 2022, du ved da godt at det ligger alle
Socialdemokrater meget på sinde at have denne bededag, Socialdemokrater
er meget religiøse hvad det angår. Valget til EU har haft denne virkning,
at de troende Socialdemokrater, har kastet deres stemmer på et andet
religiøst parti nemlig SF, som også var meget kede af at mister en helligdag.
Jeg vil advare dig om at ironi kan forekomme i mit indlæg,
jeg kan desværre ikke gøre for det.

Det er da heldigt at Pernille er stoppet med at kaste med levende høns.

Efter Mette bevilligede Pernille 150.000.000 kr. til valgkamp om overborgmester posten i København, er de to slyngvenninder blevet enige om, at købe et fælles sommerhus på Møn.

Fra Enhedslisten til hardcore karriere i indre...

Der er ingen troværdighed moved politikere.