Mette Frederiksen betegner konflikten i Mellemøsten som “ulykkelig”, og “den trækker desværre tråde af polarisering, uforsonlighed og splittelse til vores eget land”.
S-formanden understreger, at både Israel og palæstinenserne har ret til fred og frihed:
“Israel har ret til at eksistere i fred og frihed - palæstinenserne har præcis den samme ret.”
Statsministeren siger om Hamas’ gidsler:
De har ingen andel i konflikten. De er uskyldige
“Uanset hvad man mener om Israels modsvar, så bør alle kræve gidslernes løsladelse. De fortjener intet andet end at blive genforenet med deres familier. De har ingen andel i konflikten. De er uskyldige.”
Her Mette Frederiksen om palæstinensiske børn:
“Det samme er de tusindvis af palæstinensiske børn, der enten er blevet dræbt i Gaza. Sendt på flugt. Forsvundet fra deres forældre. Eller som lider under akut fødevaremangel og med risiko for polio og andre alvorlige sygdomme.”
Mette Frederiksen betegner de menneskelige lidelser som “nærmest ufattelige”, og derfor er våbenhvile fortsat helt afgørende.
Hamas skal, ifølge Mette Frederiksen, stoppe terroren, og nedlægge sig selv:
“En palæstinensisk stat kan ikke bygge på en terrororganisation som Hamas.”
Israel skal modsat stoppe “de ulovlige bosættelser, som ingen rimelighed har, og som kun er med til at eskalere konflikten.”
Mette Frederiksen understreger, at vi må lægge “større pres på parterne, så de også indser, at en to-statsløsning er det eneste, langsigtede og bæredygtige svar”.
Israel har, understreger statsministeren, ret til at forsvare sig selv, men nu efterfulgt af en tilføjelse:
Men betyder det, at Israel har ret til at gøre hvad som helst? Nej
“Men betyder det, at Israel har ret til at gøre hvad som helst? Nej.”
Og:
Israel “skal overholde krigens love, og de skal gøre mere – meget mere – for at passe på civilbefolkningen uanset, at det er svært, når Hamas gemmer sig bag kvinder og børn”.
Kommentarer
Men det vigtigste er trpds alt, at Hamas og Hizbollah bliver sat ud af spillet. Helt ud. For ellers er det jo bare en stakket frist, og vi er inden længe tilbage ved start igen.
Hamas er en terrorbevægelse, men også Gaza's regering og mere populære, end Vestbreddens styre, Hamas ville vinde vinde valget, i det samlede palæstinensiske område, hvis der var valg i dag.
Hizbollah startede deres angreb på Israel den 8 okt. af solidaritet med Hamas terroren den 7 okt. og det var de i stand til, fordi fredsaftalen fra 2006 aldrig blev til noget, på grund af den libanesiske hærs svaghed, det er den løsning ved FN 1701 som Israel søger at opnå i praksis denne gang.
Måske Israel skulle stoppe terroren og nedlægge sig selv?
Israel skal ikke nedlægge sig selv, men Israels terror skal ganske rigtigt stoppe og Israels ekstremistiske og nationalchauvinistiske regering må meget gerne nedlægge sig selv.
Men afgørende er, at så længe USA både holder hånden over Israel og leverer våbnene til Israels terrorbombninger, så længe vil Israel ikke stoppe. Derfor er Mette Frederiksens ord i betragtelig omfang tomme og hule, for nogen kritik af USA og supermagtens afgørende rolle i tragedien hører vi som sædvanlig ikke fra den kant.
Og så taler Mette Frederiksen altid vældigt meget om "Israels ret til at forsvare sig". Men hvornår hører man hende slå fast at palæstinenserne har ret til at forsvare sig? Et besat folk har ret til at forsvare sig og gøre modstand. Også ret til væbnet modstand og kamp (dog ikke mod civile). Det forstår statsministeren når det drejer sig om Ukraine. Men ikke når det drejer sig om Palæstina. Og det er dette klare vestlige hykleri som store dele af verden har opfattet og har vendt sig imod.
Troll
Du går Irans og Hizbollahs ærinde
De såkaldte palæstinensere tør desværre kun bekæmpe staten Israel, men ikke Hizbollah præstestyret i Iran. Dér er roden til alt ondt i verden.
Derfor:
Derfor:
"Udryd Præstestyret i Iran, og Allah vil belønne dig"
أبيد الكهنوت فيشكرك الله ويمنحك الحياة الأبدية
'ubiid alkahanut fayashkuruk allah wayamnahuk alhayat al'abadia
Jens. jeg synes du er meget firkantet når du kommenterer Sørens skriv.
Han forsvarer ikke terror og overfald på civile, og det er jo Palæstinensernes store fejl, at de ikke kan styre sig, og derfor er det småt med opbakning til deres sag, hvilket Israel lukrerer på.
I årtier har Israel ikke vist nogen som helst vilje til at løse konflikten, men opført sig som en besættelsesmagt. Med Israels nuværende politik er der kun èn løsning. Udryd eller fortræng alle arabere.
Der er kun en vej til fred, og det er at få afviklet terror organisationer, og det skal starte som alt andet internt i landet, hvor terror organisationen befinder sig...
Vi ser jo hver dag på tv, at civile i de berørte lande, ikke ønsker disse terror organisationer, så de må finde en måde at få dem afviklet på...
Europæerne har nu i årtier fablet om en tostatsløsning. Den har bare ingen gang på jorden. Ingen ønsker en tostatsløsning. Absolut ingen, altså bortset fra vores tåbelige politikere som helst ikke ser virkeligheden i øjnene.
Det kan godt være at hverken Israel eller Palæstinenserne ønsker en to-statsløsning, men hvad er alternativet? den krig der lige er begyndt? eller hvad?
Opret 5-10 småstater, så hver palæstinensisk klan får sit eget overhoved. De kommer jo aldrig til at enes indbyrdes.
Og hvor skal disse småstater så ligge ? Der er jo Israelske bosættelser over alt. Men hvis en stat kan klemme sig ind på 100 x 100 m. så går det jo nok.