Annonce

Sådan tjener Mads tusindvis af kroner – samtidig løser han et vigtigt samfundsproblem

Da Mads gik på efterløn, betød det ikke, at han var færdig med arbejdsmarkedet – nogle helt særlige regler gjorde det muligt
Foto: Privat
Mads Olesen arbejder som vikar på et plejehjem, efter han er gået på efterløn
Selvom man er lidt oppe i årene, kan man sagtens give et nap med på arbejdsmarkedet, hvis de rette betingelser er til stede.

I hvert fald hvis man spørger 65-årige Mads Olesen, der arbejder som vikar på plejehjem, mens han er på efterløn.

Det har været værdsat, fortæller Mads, for der er hårdt brug for flere varme hænder i sundhedssektoren.

Giver tilbage til samfundet

Mads Olesen er oprindeligt uddannet skiltemaler, men har senere arbejdet som grafiker og med marketing, blandt andet i byggebranchen. Da han stoppede i sit job for at gå på efterløn, savnede han det kollegiale fællesskab og følte, at han stadig havde mere at give.

Det var en måde at give lidt tilbage til samfundet på

Derfor slog han til, da han hørte, at det lokale plejehjem manglede vikarer.

“Det var en måde at give lidt tilbage til samfundet på. Dels skal jeg selv på plejehjem en dag, og dels vil jeg gerne arbejde for nogen, hvor det menneskelige og de sociale relationer er i højsædet. Så her kan jeg hjælpe de ældre medborgere,” siger Mads Olesen til Netavisen Pio.

Presset af økonomi

Mads lægger dog ikke skjul på, at økonomien også spiller en rolle. På grund af en særlig regel bliver han nemlig ikke modregnet i sin efterløn. Reglen er en del af en akutpakke, som undtager efterlønnere fra modregning, hvis de arbejder i sundhedssektoren.

Pakken blev vedtaget for at hjælpe sundhedsvæsenet med lange ventelister efter coronaepidemien og gælder i 2023 og 2024.

“Da jeg hørte om ordningen, samtidig med at inflation og prisstigninger pressede min økonomi, tænkte jeg, at det var en god idé at benytte den,” siger Mads.

Min oplevelse er klart, at plejehjemmet mangler folk

Han har arbejdet på plejehjemmet Olivenhaven i Kolding fra maj til august i år, hvor han har tjent cirka 10.000 kroner efter skat hver måned.

“Min oplevelse er klart, at plejehjemmet mangler folk. De har svært ved at få det til at hænge sammen. Det er jo en branche, hvor man er på den, når der kommer en sygemelding,” forklarer han.

Glad for arbejdet med de ældre

Der bliver da også gået til den, når Mads er på arbejde, både af ham selv og hans kolleger.

“Alle ved, at der bliver knoklet i den sektor. Men hvor meget man egentlig skal nå på en dag, og hvor meget man skal dokumentere, kom noget bag på mig,” siger Mads og tilføjer:

“Også hvor fysisk hårdt det er. Det er ikke så lidt, må jeg sige.”

Jeg synes, det har været en fornøjelse

Alligevel har Mads været glad for arbejdet, hvor han har haft mulighed for at lære de ældre at kende og samtidig holde sig selv i gang ved at lære nye ting og stifte bekendtskab med et nyt fag.

“Jeg synes, det har været en fornøjelse,” lyder det fra Mads.

Lige nu tager han dog ikke flere vagter, da han skal igennem en operation omkring årsskiftet.

“De har mest brug for nogen hen over jul og nytår, og hvis jeg skal stoppe midt i det hele, er det ikke så genialt. Det er heller ikke optimalt for beboerne, som så oplever, at der hele tiden kommer nye folk ind.”

Men hvis ordningen, hvor man undgår modregning på efterløn, fortsætter, kunne Mads godt overveje at arbejde mere i sundhedsvæsenet.

“Det kunne jeg sagtens forestille mig. Om det bliver samme sted, eller om det bliver inden for et andet område af sundhedssektoren, det ved jeg ikke,” siger Mads.

Reglerne for modregning af efterlønnere i sundhedsvæsenet

Hvis man som efterlønner arbejder i sundhedssektoren, kan man undgå modregning. Afskaffelsen af modregningen er en del af “Aftale om Akutplan for Sygehusvæsenet”, indgået mellem SVM-regeringen og Danske Regioner.

Det er en betingelse for fritagelse for modregning, at man er på efterløn ved begyndelsen af ansættelsen. Hvis man allerede er ansat i sundhedsvæsenet, bliver man kun fritaget for modregning i efterløn for merarbejde ud over den normale arbejdstid.

Læs mere om reglerne her.

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Løser et samfundsproblem? som jeg læser artiklen er det mere sin egen "pressede" økonomi han løser.

Det er da al ære værd og bestemt med til at løse det kæmpe personaleproblem, som den sektor står med.
Mads Olesen udviser initiativ, hjælpsomed og empati. Det burde flere gøre.

I øvrigt forestiller jeg mig, at plejehjemsbeboere vil være glade for en ældre medarbejder, fordi der her må være større forståelse for problematikken med at blive ældre og dermed større tålmodighed. Det er måske også nemmere at tale med en ældre person med samme referencerammer end de yngre årgange.

Man skal være meget heldigt stillet som pensionsmodtager, hvis man ikke kan bruge et tilskud, så det lyder som en win-win løsning, hvis man som frisk pensionist har energien og muligheden til at give en hånd med i en presset sektor, hvor man ikke behøver at arbejde på fuld tid. Det vil kræve, at man lemper vilkårene for indtjening under diverse pensionsordninger.

Måske dette er et eksempel, som der burde tages fat i at få tilrettet og udbredt. I stedet for at satse på udenlandsk arbejdskraft fra fjerne egne, hvilket vil være som at tisse i bukserne, da næste generation vil være jurister.

Må jeg lige minde om, at rigtig mange ældre er nødsaget til at søge pension, fordi det stort set ikke er til at få job, fra man er omkring de 60 år. Samtidig kan helbredsproblemer sætte en stopper for fuldtidsarbejde.

Måske kommunerne med fordel kunne kombinere manglende hænder med den gruppe 60+ årige, som har svært ved at finde job. Jeg synes, der må være visioner i det her!

Jeg synes det er imponerende, at man som udlært skiltemaler på 65 år uden nogen form for efteruddannelse, kan få ansættelse på et plejehjem som vikar for en social- og sundhedshjælper.