Keynes, økonomen hvis ideer skal føre os gennem krisen

I disse coronatider er John Maynard Keynes’ økonomiske teorier fra 1936 igen blevet relevante.
”Keynes, det er ham, der har fortalt os, at vi godt kan have en stor offentlig sektor," sagde Anker Jørgensen tilbage i 2010.

Kan du huske for fire måneder siden? Dengang syntes vi, at 10 milliarder var mange penge. I dag står staten med et lånebehov på cirka 200 milliarder (eller mere, det vil vise sig, året er jo ikke slut endnu).

Både økonomer og politikere er bemærkelsesværdigt enige om, at låntagning i så stort omfang er nødvendigt. Hvor kommer den enighed fra?

Forklaringen finder vi i bogen ”General Theory of Employment, Interest and Money”, skrevet af økonomen John Maynard Keynes i 1936. Lad os se nærmere på den bog.

De stater der aktivt greb ind i økonomien, og underbudgetterede for at stimulere efterspørgslen, klarede sig bedst.

I 1930’erne var der massearbejdsløshed. De stater der aktivt greb ind i økonomien, og underbudgetterede for at stimulere efterspørgslen, klarede sig bedst. Alligevel var mange økonomer på den tid imod at stimulere efterspørgslen, fordi det gik imod de økonomiske lærebøger.

Man antog, at der altid ville være efterspørgsel nok til at købe, hvad der blev produceret. Det var blot prisen, der skulle tilpasse sig.

Ny økonomisk tækning 

Når der fandtes høj arbejdsløshed skyldtes det, ifølge flertallet af datidens økonomer, at prisen på arbejde (lønnen) var for høj.

Arbejdsløshed var i princippet frivillig, lød det dominerende argument, for den skyldtes, at arbejderne forlangte for høje lønninger. Keynes var uenig, og havde været det længe.

I ”General Theory” leverede Keynes en ny teori, der lagde vægt på efterspørgslens rolle.

Hvis efterspørgslen var for lav, blev der ikke solgt tilstrækkeligt til, at alle kunne beskæftiges. Derfor måtte staten øge efterspørgslen ved at gøre sine udgifter større end indtægterne.

Hvis efterspørgslen var for høj, og produktionen ikke kunne følge med, opstod der mangel på arbejdskraft og pres på lønningerne. I den situation måtte staten øge overskuddet for at dæmpe efterspørgslen.

Det gælder med andre ord om at sikre det rigtige niveau af efterspørgsel. Det er derfor at staten nogle gange laver tvungen opsparing (hvilket dæmper efterspørgslen), og til andre tider udbetaler den opsparing (som det sker med de indefrosne feriepenge i år).

Hvad med statens gæld?

Hvis den øgede efterspørgsel fører til øget beskæftigelse, vil den samlede produktion vokse, og dermed kan gælden faktisk falde som andel af værdien af den samlede produktion, selvom den stiger i kroner og ører.

Hvis det er muligt at låne penge til fornuftige renter, er det altså sund fornuft at underbudgettere i tilfælde af arbejdsløshed.

I dag står vi i en sådan situation. De 200 milliarder staten skal låne, forventes kun at blive forrentet med kun ½ milliard om året.

Med Keynes forsvandt modsætningen mellem lighed og velfærd på den ene side og en effektiv krisestyring på den anden side.

Det er tvivlsomt om Keynes ville have revolutioneret økonomividenskaben, hvis det ikke var på grund af Anden Verdenskrig.

Her blev det tydeligt demonstreret, at statslige investeringer og efterspørgselsstyring var et effektivt middel til at skabe fuld beskæftigelse.

Keynes’ tankegang blev herefter entydigt dominerende hos den nye generation af økonomer og politikere.

Keynes relevans i dag

Særligt Socialdemokratiet blev glad for Keynes. Før Keynes revolutionerede økonomividenskaben, var sagkundskabens svar på kriser altid nedskæringer i velfærden. Ikke just socialdemokraternes kop te.

Med Keynes forsvandt modsætningen mellem lighed og velfærd på den ene side og en effektiv krisestyring på den anden side.

Øget offentlig velfærd blev nu en faglig legitim løsning på krisen. Det er svært at forestille sig, at vores velfærdsstat nogensinde ville have udviklet sig til, hvad den er i dag, hvis det ikke havde været for Keynes.

Hvis du gerne vil vide mere om Keynes og bogen General Theory, henviser jeg til min artikel ” John Maynard Keynes - og hvordan hans teori forandrede verden”, som du finder her: http://magtogpenge.blogspot.com/2018/09/john-maynard-keynes-og-hvordan-hans.html

Ordene fra Anker Jørgensen faldt i en samtale jeg havde med ham, om hans syn på økonomisk politik, i august 2010, i forbindelse med at jeg skrev artiklen ”Nyt syn på Anker Jørgensens økonomiske politik”, som du finder her: https://tidsskrift.dk/historisktidsskrift/article/view/56476/76681

 

 

Gymnasielærer og historiker med speciale i dansk økonomisk politik i efterkrigstiden. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Det er vigtigt at forstå at den ekstreme forøgelse af pengemængden som vi har set siden finanskrisen gennem de store Nationalbankers ekspansive pengepolitik, sker i en helt anden grundlæggende økonomisk virkelighed end den Keynes forholdte sig til i 30erne. Vi har haft 40 års neoliberal økonomisk udvikling som har afviklet stort set alle de fornuftige reguleringer af finanskapitalen som vi havde i den periode og som var indført for at undgå en gentagelse af finanskrakket i 29. Den gang førte stimuleringen af økonomien til større velfærd og øget lighed, i dag fører den ekspansive finanspolitik primært til en kunstig opretholdelse af vækst i den finansielle sektor og de ekstremt lave renter er faktisk med til at øge uligheden. Samtidig bevæger vi os med storm skridt mod et kollaps i hele valutasystemet fordi ubalancerne bare bliver større og større og der ingen reel sikkerhed er bag valutaerne da de ikke længere er bakket op af guldbeholdninger eller ligevægt i den økonomiske samhandel. Der er reelt tale om at finanskapitalen er blevet sat på kontanthjælp.

Annonce