Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne fredag har De Radikale og Venstre valgt at gå sammen om et udspil til en ny grøn skattereform med en CO2-afgift. Og så har sidstnævnte parti, altså Venstre, i en rokade i folketingsgruppen valgt at give comeback til en tidligere profil - mens en anden glimrer ved sit fravær.

Tak fordi du læser med.

R og V vil have grøn skattereform med CO2-afgift

Forureneren skal betale, og derfor skal der indføres en ny afgift på CO2 i Danmark.

Det var en af de centrale anbefalinger i Klimarådets rapport, som blev offentliggjort, kort før coronakrisen lukkede Danmark ned.

Nu stiger muligheden for, at en CO2-afgift vil blive indført i Danmark. Mens partierne bag klimaloven forhandler og forsøger at nå en klimaaftale i weekenden, er Venstre og De Radikale nemlig gået sammen om at rejse kravet om en sådan afgift.

Det skriver Danmarks Radio (DR).

"Klimaet kalder på handling," skriver De Radikales gruppeformand, Morten Østergaard på Twitter. "Grøn betyder nu! Derfor er Radikale Venstre og Venstre i dag blevet enige om sammen at kæmpe for Grøn Skat, der gør sort forbrug dyrere og grønt billigere. Nu er vejen fremad banet".

De Radikale og Venstre foreslår, at der i forbindelse med klimaforhandlingerne skal træffes en "principbeslutning" om en grøn skattereform. Den skal blandt andet indføre en "ensartet" og "effektiv" CO2-afgift, der som udgangspunkt gælder alle brancher.

En CO2-afgift vil ifølge Klimarådet været afgørende for at kunne nå målsætningen om, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 procent i 2030 i forhold til niveauet i 1990. For at nå målet om 70 procents reduktion i 2030 vurderer Klimarådet, at en drivhusgasafgift bør ligge på 1500 kroner per ton i 2030.

De to partier har dog som mål, at reformen samlet set ikke skal flytte arbejdspladser ud af Danmark.

Reformen må heller ikke gøre det dyrere at være dansker eller drive virksomhed i Danmark, hvilket har været et af Venstres pejlemærker i flere år.

Derfor skal hele provenuet fra afgiften tilbage til danskerne og danske virksomheder. De Radikale og Venstres lægger op til, at afgiften skal udformes med inddragelse af erhvervsliv og andre relevante aktører.

Læs hele historien her.

Venstre sætter nyt hold

Venstre justerer profilen med en intern rokade og præsenterer en ny fordeling af ordførerskaber, efter at Karsten Lauritzen er blevet gruppeformand.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det betyder blandt andet, at stemmeslugeren, den tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers overtager pladsen som partiets grønne spydspids og bliver klimaordfører. En ændring der understreger Venstres ambition om en grønnere profil.

Posten som forsvarsordfører, der blev ledig efter Karsten Lauritzens udnævnelse, overtages af tidiligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som tidligere på ugen også fik plads i partiets gruppebestyrelse. Lars Christian Lilleholt overlader til gengæld ordførerskabet for turisme til Anni Matthiesen, der ligeledes er kommunal- og indenrigsordfører for partiet.

Og så er der igen ordførerskaber til partiets tidligere næstformand Kristian Jensen. I januar fik den tidligere finans- og udenrigsminister ellers frataget alle titler efter at have udtalt sig i strid med ledelsens ønsker. Fremover er Jensen fri- og efterskoleordfører.

Liberal Alliances integrationsordfører, Henrik Dahl, er dog skuffet over, at én glimrer ved sit fravær: Tidligere statsminister og formand for Venstre, B.T's politisk kommentator Lars Løkke Rasmussen.

"Jeg er altså skuffet over, at Venstre ikke har oprettet et selvstændigt ordførerskab i bagklogskab til Lars Løkke Rasmussen," skriver Henrik Dahl på Twitter.

Læs hele historien her.

Venstre-borgmester i Tønder vraget af sine egne vælgere

Det bliver ikke med den nuværende borgmester Henrik Frandsen i spidsen, at Venstre i Tønder Kommune går til kommunalvalg i efteråret 2021.

Det skriver JydskeVestkysten.

Med 305 stemmer mod 286 til Henrik Frandsen vandt udfordreren, Martin Iversen, Møgeltønder, partiets opstillingsmøde torsdag aften.

Valget og det tætte udfald satte i hvert fald et foreløbigt punktum for flere ugers intern strid og ballade i Venstre, der har splittet partiet i to lejre.

Det var en meget berørt Henrik Frandsen, der i en fåmælt tale tog afstemningsnederlaget til efterretning, mens der var helt anderledes opløftet stemning blandt Martin Iversens tilhængere.

"Jeg vil ikke sige, at det er lidt crazy det her, for det er der andre, der er kommet galt afsted med," sagde Martin Iversen i sin takketale, hvor han samtidig lagde op til, at han som spidskandidat vil gå efter den borgmesterpost, som Venstre har siddet på i alle Tønder Kommunes leveår siden kommunalreformen.

Læs hele historien her.

S-profil kritiserer grænseåbning: Regler for svenske turister er uforståelige

Kritikken af regeringens håndtering af de danske grænser tager fart, efter den i går præsenterede plan for en yderligere åbning af grænsen.

Det skriver Altinget.

Både Radikale, Venstre og Konservative langer nemlig ud efter regeringen for at have nølet med de nye rejseregler og for at være overforsigtige med genåbningen af Danmarks grænser.

Og nu kommer kritikken også internt fra en af de største socialdemokratiske profiler udenfor Christiansborg. Den socialdemokratiske formand for Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp, erklærer sig enig i dele af oppositionens kritik af S-regeringens håndtering af grænsesituationen.

For ifølge hende er det både uforståeligt, at svenskere, der arbejder i  Danmark, ikke skal coronatestes, mens svenske turister, som rejser til Danmark, skal have en negativ coronatest med i bagagen.

"Jeg forstår ikke, hvorfor nogle svenskere skal testes, mens andre ikke skal. Og jeg kan godt forestille mig, at testen kan gå hen og blive en konkret problemstilling, da den kan blive svær at indføre i praksis," siger hun og svarer, at hun ikke ved, hvilke sundhedsfaglige belæg der ligger til grund for beslutningen.

Reglerne kan i sidste ende kan føre til, at færre turister vælger at rejse til Danmark, mener Sophie Hæstorp.

Læs hele historien her.  

Konservativ EU-parlamentariker anklages for at være i lommen på shipping-industrien

De Konservatives eneste medlem af Europa-Parlamentet kritiseres for ikke at være åben om sine tætte forbindelser til dansk skibsfart.

Det skrivet Altinget.

Ifølge EU-mediet EU Observer har Pernille Weiss undladt at oplyse til Europa-Parlamentet, at hendes valgkampagne til parlamentsvalget sidste år var støttet af Danske Rederier, på trods af at hun er sin politiske gruppes ordfører på et nyt regelsæt for overvågning af CO2-udslip fra shippingindustrien.

Samtidig har hun fremsat ændringsforslag til de nye regler, der ville give skibsfarten mildere reduktionsmål ved at ændre det basisår, som udledningen skulle måles ud fra, fra 2018 til 2008. Ifølge EU Observer var 2008 et fordelagtigt år for industrien at tage udgangspunkt i på grund af den verdensomspændende finanskrise, der resulterede i økonomisk nedgang, som også afspejledes i mindre udledning fra skibsfarten.

EU Observer påpeger samtidig, at en af Pernille Weiss’ assistenter i Parlamentet kom direkte fra et job hos Danske Rederier.

Olivier Hoedeman, der arbejder for tænketanken Corporate Europe Observatory, som fokuserer på lobbyvirksomhed i EU, er kritisk.

“Problemet er, at hun har fået støtte til sin valgkampagne, hvilket bringer hende i et slags afhængighedsforhold med den danske shippingindustri,” siger han.

Det har været alment kendt, at Danske Rederier har støttet Weiss’ kandidatur og valgkampagne. 

EU-parlamentarikerne har pligt til at angive deres økonomiske interesser. De skal blandt andet oplyse, om de er på lønningslisten i en virksomhed, deltager i bestyrelsesarbejde, eller hvis de modtager støtte fra tredjeparter.  

Men Pernille Weiss selv mener ikke, at hun har gjort noget galt, fordi det ikke er hende personligt, som har modtaget penge fra dem, men partiet.

“Jeg har jo ikke nogen private økonomiske interesser overhovedet, og det er det, du bliver spurgt om, når du bliver indskrevet som parlamentariker,” siger Weiss, der mener, at EU Observer blander hendes personlige ansvar sammen med partiets gøren og laden.

Læs hele historien her.

Stor del af danskerne vil bruge feriepenge på forbrug

Et ekstra restaurantbesøg, nogle gode flasker vin eller nyt tøj.

Mange milliarder vil formentlig blive spenderet, når danske lønmodtagere får nogle af deres indefrosne feriepenge udbetalt senere på året.

Det viser en ny måling, som Voxmeter har lavet for Ritzau.

Det skriver Fagbladet 3F.

57 procent svarer, at de agter at takke ja til tilbuddet om at få udbetalt feriepengene, mens 27 procent er i tvivl. 15 procent vil slet ikke have pengene udbetalt.

Hos de personer, som tager imod pengene eller er i tvivl, svarer knap halvdelen - 48 procent - at de vil bruge størstedelen på forbrug i Danmark, mens tre procent vil bruge dem i udlandet.

25 procent er i tvivl om, hvad pengene skal gå til. 23 procent regner med at sætte pengene ind på opsparingen.

Ifølge forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen er det overraskende mange, som ventes at bruge pengene.

"Det ser rigtig lovende ud, hvis det handler om, at pengene skal ud for at stimulere økonomien. Der skal nok blive brugt en del penge, og det kommer til at holde hånden under arbejdspladser", siger Ann Lehmann Erichsen.

60 procent af pengene blev brugt, da det såkaldte SP-bidrag blev udbetalt i 2009, fortæller hun. 40 procent blev altså dengang sparet op.

Feriepengene svarer samlet til en udbetaling på omkring 60 milliarder kroner.

Danske lønmodtagere får senest udbetalt de tre ugers feriepenge i oktober. Det er også en mulighed at vente indtil pensionen med at få dem sat ind på kontoen.

De indefrosne feriepenge er et resultat af den nye ferielov, der blev gennemført i 2019. Den vendte optjeningen af feriepenge om, og dermed stod danskerne til at få et års "ekstra" feriepenge udbetalt.

Udbetalingen ville dog først ske, når man forlod arbejdsmarkedet.

Læs hele historien her.