Annonce

Minister: Der skal betales topskat af feriepenge

Beskæftigelsesminister slår fast, at lønmodtagere ikke står til en lempelig skat af de udbetalte feriepenge.
Hvis danskerne får udbetalt deres feriepenge, så skal de kun beskattes med en en afgift på 38 procent.

Sådan er aftalen, har det lydt fra formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Lizette Risgaard.

placeholder

Men den udlægning er ikke korrekt, fastslår et notat fra Beskæftigelsesministeriet. Det skriver Ritzau.

I stedet er det aftalt, at danskerne skal betale almindelig indkomstskat, hvis de får indefrosne feriepenge udbetalt.

Der skal betales topskat

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) fastslår nu klart, at den almindelige indkomstbeskatning også er regeringens ønske.

Det siger han, forud for at regeringen i august ventes at fremlægge lovforslaget om den ekstraordinære udbetaling af feriepengene, som skal være med til at sætte gang i forbruget efter coronakrisen.

"Beskæftigelsesministeriet fastslår, at man som udgangspunkt skal betale indkomstskat af de indefrosne feriepenge. Det er også mit udgangspunkt som beskæftigelsesminister i en socialdemokratisk regering," siger Peter Hummelgaard til Ritzau.

Men den går ikke, fastslår formanden for Dansk Metal, Claus Jensen. Han står fast på, at der er en aftale om 38 procent:

"Nu er jeg jo i den situation, at jeg forhandler dette lands hovedoverenskomst, og det ligger mig meget på sinde, at en aftale skal overholdes. At afvige fra de 38 procent vil være at forbryde sig mod den aftale, der er indgået," siger Claus Jensen til Finans.

Venstre, De Konservative og De Radikale har meldt ud, at de mener at man bør følge FH's forslag og udbetale feriepengene til 38 procent, uanset om folk så passerer topskattegrænsen.

Beregninger fra den borgerlige tænketank Cepos viser, at 96.000 danskere vil komme over topskattegrænsen, hvis de tager imod indefrosne feriepenge.

Det vil ifølge ministeren koste statskassen mellem 3 og 5 milliarder kroner, hvis man undtager feriepengene fra de almindelige beskatningsregler.

Grænsen for topskat er i 2020 på 531.000 kroner om året efter arbejdsmarkedsbidrag. Det betyder, at man skal tjene over 48.100 kroner om måneden før topskatten sætter ind.

Det er omkring hver 10. skatteyder, der betaler topskat.

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Kære Pio,
Hvad med at vise, hvordan aftaleteksten med de 38% er formuleret. Nogle få af os kan nok læse den.

Og der snakkes om udbetaling af sommer-pakke til oktober
Jeg vidste ikke at det var sommer i oktober

Nu står kampen jo om at få arbejdsgivere til at overholde landes skattelove og om at politikerne ikke spænder ben for Skat i at overholde lovgivningen. I den sammenhæng er argumentet for at lønmodtagere kan tilsidesætte skattelogivningen for deres feriepenge kun vand på møllen for dem, der ønsker at undergrave skattesystemet..

Hver krone tæller...

Arbejdsgiverne skal udbetale en del af feriepengene der der skulle ha' været indefrosset, og som skulle stå og trække renter indtil udbetalingen sker...

De 38% er det skattetræk der skal ske med udbetalingen nå pensionsalderen er opnået... men nu får staten altså noget der ligner 25 milliarder kroner at arbejde med, nemlig skatten af de 60 milliarder der kommer ud nu...

Annonce