Engang troede man, at højere uddannelse kunne være med til at bekæmpe negativ social kontrol, men det er ikke tilfældet. Den høje uddannelse kan ligefrem have den modsatte effekt.

Det er en af hovedpointerne fra en ny undersøgelse, der sætter fokus på negativ social kontrol på danske gymnasier.

Undersøgelsen bygger på samtaler med studievejledere, socialarbejdere og gymnasieelever, som viser, at overvågning, slagsmål og beskyldninger om racisme er hverdagskost på visse danske gymnasier, særligt blandt elever med indvandrerbaggrund.

”Det er deprimerende læsning, men jeg er ikke overrasket. Vi bliver bekræftet i, at der eksisterer en stor gruppe i samfund, der ikke følger med det 21 århundrede,” siger Socialdemokratiets integrationsordfører Rasmus Stoklund til Netavisen Pio.

Han mener, at det taler ind i et grundlæggende problem, hvor grupper vælger at melde sig helt ud af samfundet og understreger: ”Det er uacceptabelt”.

Den sociale kontrol 

Forældre, der nogle gange ringer tre til fire gange midt i undervisningen, forældre, der installerer GPS-trackingsystemer på deres døtres telefoner og indespærring i hjemmet, er nogle af de eksempler på social kontrol, der fremhæves i rapporten.

Her oplevede de, at pigen var spærret inde på et værelse.

”Der var en elev, som ikke svarede på telefonen (..) Hvorefter hendes søster tropper op her på skolen og råber og skriger om, at hun vil have at vide, hvor hendes lillesøster er, og at vi ikke kan ikke holde hende skjult,” fortæller en af de adspurgte i rapporten.

En studievejleder fortæller også om, at have været med politiet ude og sparke en dør ind, fordi man ikke kunne få kontakt til en elev. Her oplevede de, at pigen var spærret inde på et værelse.

Ingen forbedring - trods ti års indsats

Forfatteren til rapporten, Tina Magaard, der er tidligere lektor på Aarhus Universitet med speciale i kulturforståelse, har tidligere udgivet en rapport om negativ social kontrol tilbage i 2009.

Hun fremhæver i rapporten, at der ikke er sket meget de sidste ti år. Den negative sociale kontrol eksisterer i 2019, fuldstændig som det gjorde i 2009 på trods af ti år, hvor skiftende regeringer har forsøgt at reducere problemet.  

Den socialdemokratiske ordfører erkender, at det er en svær politisk problemstilling, der kan være problematisk at lovgive sig ud af.

”Vi må erkende, at det er svært at lovgive sig ud af de her type problemstillinger. Problemet bunder i, at der eksisterer en opførsel i visse grupper, der er totalt uacceptabelt. Jeg bliver endnu engang bekræftet i, hvor vigtigt det er, at vi videreføre stram udlændingepolitik i Danmark, hvis vi skal komme denne type problemer til livs,” siger han til Netavisen Pio.

”Så længe vi ikke taler om det, eksisterer det ikke”

Det er særligt berøringsangsten med de kulturelle forskelle, som er med til at fastholde problemerne, mener Rasmus Stoklund:

”Der er berøringsangst, og derfor bliver det sværere at få problemerne frem i lyset. Vi skal minde hinanden om, at vi skal tale åbent og ærligt om de her problemer, ellers vil unge blive fastholdt i uacceptable forhold, der bygger på middelalderlige principper”.

Der er berøringsangst, og derfor bliver det sværere at få problemerne frem i lyset.

Netop problemer med berøringsangst og benægtelse af problemstillingerne er fremhævet i rapporten.

Problemet bliver gjort større end det er, mener en af de adspurgte rektorer på et gymnasium, hvor mere end 40 procent af eleverne har en indvandrerbaggrund.

Rektorer benægter problemerne 

I rapporten fremgår det, at socialrådgivere og andre ressourcepersoner reagerer negativt på rektorens benægtelse af problemerne, men de er ikke overraskede.

De begrunder rektorens benægtelse for problemet med det taxametersystem danske gymnasier er underlagt, ’jo flere elever, jo flere penge’.

Nogle gymnasier vælger at tage afstand fra problemets omfang for ikke at skabe et dårligt rygte.

Tina Magaard fremhæver, at dette kan være årsagen til, at nogle gymnasier vælger at tage afstand fra problemets omfang for ikke at skabe et dårligt rygte. Hun mener desuden, at grunden til, at negativ social kontrol stadig eksisterer, skyldes berøringsangst, misforstået kulturelt hensyn og frygt for stigmatisering.

Misforstået hensyntagen

En lærer fortæller om situationer, hvor pædagoger og skolelærer er med til at håndhæve islamistiske regler over for børn som et udtryk for misforstået hensyntagen, som hænger sammen med berøringsangsten.

Man tør ikke udfordre værdierne.

Og det er der behov for, mener den socialdemokratiske udlændingeordfører:

 ”Hvis vi skal problemet til livs, er det vigtigt at sikre en fortsat ærlighed, særligt her, hvor problemerne er. Vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe unge ud af forhold, hvor de bliver undertrykte. Det er totalt uacceptabelt. De skal ikke udøve den er kontrol i det danske samfund. Vi lever i et demokrati, og det er der ingen, der skal rokke ved,” slutter Rasmus Stoklund.