Jakob Ellemann fyrer sin nærmeste rådgiver

Rådgiver angiver uenighed om "de strategiske beslutninger" som baggrund for, at han må forlade jobbet som særlig rådgiver for V-formanden
Foto: Venstre - pressefoto
Jakob Ellemann-Jensen (V)
Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen har fyret sin særlige rådgiver, Jesper Kraft, med øjeblikkelig virkning.

Kraft angiver i et opslag på Facebook uenighed mellem ham og Ellemann i de strategiske beslutninger som baggrunden for, at han nu må forlade jobbet som særlig rådgiver. Han skriver også, at uenigheden har vist sig "ofte":

"Da jeg blev rådgiver for Jakob, lovede jeg, at jeg altid ville sige tingene ærligt og uden omsvøb. Det har jeg gjort. Men det er svært at fungere godt som rådgiver i længden, hvis man for ofte er uenig i de strategiske beslutninger, der bliver truffet, og den politiske retning, der bliver konsekvensen. Og så må vore veje skilles," hedder det blandt andet i opslaget.

det er svært at fungere godt som rådgiver i længden, hvis man for ofte er uenig i de strategiske beslutninger

Jesper Kraft skriver også, at han ikke vil påstå, at "hver eneste dag har været ideel lykke". Og at det på det seneste har været "hårdt" at arbejde for Venstre på Christiansborg:

 

 

Venstre justerer på sit hold

Venstre og Jakob Ellemann-Jensen har en noget andet udlægning af Jesper Krafts fratræden. Af en pressemeddelse fra Venstre fremgår det således, at det er Venstres formand, Jakob Ellemann, der har skilt sig af med Jesper Kraft - og ikke omvendt:

derfor justerer jeg nu på mit hold, og Jesper stopper i Venstre

”Jeg vil gerne sige tak for samarbejdet med Jesper, som jeg har sat stor pris på i regi af både Miljø- og Fødevareministeriet og Venstre. Jesper har ydet en stor indsats for partiet igennem mange år, og han har været en værdsat og kompetent rådgiver for rigtig mange af Venstres politikere. Siden vores tid sammen i ministeriet og min første tid som formand har udfordringerne ændret sig, og derfor justerer jeg nu på mit hold, og Jesper stopper i Venstre. Jeg takker for vores gode, tætte og tillidsfulde samarbejde, og jeg ønsker Jesper alt det bedste fremover”, siger Jakob Ellemann-Jensen, formand i Venstre.

Forskelligt syn på de radikale

Politikens politiske redaktør, Anders Bæksgaard, vurderer, at Jesper Kraft og Jakob Ellemann ligger langt fra hinanden ikke mindst i synet på de radikale og udlændingepolitikken - og at det har været udslagsgivende i Ellemanns ønske om at udskifte Jesper Kraft:

Jesper Kraft ligger tættere på Inger Støjbergs linje med udlændingepolitikken

"Jesper Kraft ligger tættere på Inger Støjbergs linje med udlændingepolitikken, og Ellemann-Jensen ligger et stykke derfra. Helt konkret bunder det blandt andet i, at Jakob Ellemann-Jensen har ønsket at stimulere samarbejdet med Radikale Venstre. Han ønsker at indgå et tættere samarbejde, end de tidligere har haft, men der er stemmer i partiet, der ønsker en mere borgerlig tilgang. Det er ikke nogen hemmelighed, at Jesper Kraft har tilhørt en af de stemmer," .

Opdateret med pressemeddelse fra Venstre

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Fint hvis Venstre og de Radikale kan nærme sig hinanden og samarbejde. Det vil koste begge partier en hel del stemmer. Nedturen er heldigvis allerede begyndt

Sidst i 1800 - tallet eksisterede "Det forenede Venstre". Det parti går nu igen som et spøgelse med en fortid, men forhåbentligt uden et succesrig fremtid,

Måske er Jacob et for anstændigt menneske til at lede Venstre.