De fire blå: “Der er et alternativ til regeringen og rød blok. Alternativet er borgerligt”
De fire blå: “Der er et alternativ til regeringen og rød blok. Alternativet er borgerligt”
Partilederne i blå blok har begået en fælles kronik: “Danmark er på mange områder ved at gå i stå” - Kommentator: “Overskriftspræget og en halvtynd kop te”

Alex Vanopslagh (LA), Inger Støjberg (DD), Mona Juul (Kons.) og Morten Messerschmidt (DF)
Partilederne i blå blok - Inger Støjberg (DD), Alex Vanopslagh (LA), Mona Juul (K) og Morten Messerschmidt (DF) - har begået en fælles kronik i Berlingske.
Budskabet i kronikken er, at “der er et alternativ til regeringen og rød blok”. Og det alternativ er borgerligt.
“Danmark er på mange måder gået i stå,” mener de fire blå partiledere.
alt for mange skattekroner bliver klattet væk på unødvendige og dybt urimelige ting
Det fremgår, at de fire partier i blå blok vil arbejde for mindre bureaukrati i staten. Og at “alt for mange skattekroner bliver klattet væk på unødvendige og dybt urimelige ting”.
De fire blå partier vil også arbejde for en fremtid “med mere frit valg og nærhed i velfærden”.
De fire blå vil “give borgerne nærheden tilbage i de politiske beslutninger og beskytte danskerne, danske traditioner og danske værdier”.
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, De Konservative og Dansk Folkeparti vil “gøre Danmark til en vindernation igen” og “genrejse folkeskolen”.
Danskerne skal ikke konstant “lægge øre til bedrevidende belæringer om deres livsstil, sprog og traditioner fra offentlige institutioner, som bøjer sig for små mindretals højlydte krav om særbehandling”.
Stadig ingen blå statsministerkandidat
De fire blå partiledere stiller i kronikken fortsat ikke med en fælles statsministerkandidat.
Men det skal man ikke tage så tungt:
Men det vigtigste for os er ikke hvem, der skal have magten, men hvad den skal bruges til
“Men det vigtigste for os er ikke hvem, der skal have magten, men hvad den skal bruges til. Hvilket fundament den står på.”
Og så alligevel:
“Men vi kan godt forstå, hvis mange danskere sidder med en tanke om, at vi borgerlige ikke kan sammen. Det er vores ansvar at genvinde danskernes tillid, så vi kan tænde håbet om en ny borgerlig regering, der fører borgerlig politik.”
Konkrete politiske tiltag er der ikke mange af i kronikken. Men det skal man som vælger heller ikke tage så tungt, for hen ad vejen vil de fire blå partier “lancere fælles borgerlige ideer og forslag”:
“I det kommende år vil vi fire partier konkretisere vores visioner for en anden retning for Danmark. Der er heldigvis meget at bygge på. Vi vil lancere fælles borgerlige ideer og forslag, som streg for streg vil tegne et tydeligt billede af et borgerligt Danmark, hvor der er højt til loftet, og hvor det er danskerne og ikke staten, der er i centrum.”
Kommentator ikke imponeret
Politisk kommentator, tidligere pressechef for De Konservative, Benny Damsgaard, er ikke voldsomt i imponeret over substansen i den fælles blå kronik:
“Det er først og fremmest et signal fra de borgerlige partier om at de kan samarbejde. Det er jo et gammelt, kendt Venstre-greb at lave en fælles kronik. Det har Lars Løkke Rasmussen taget initiativ til mange gange,” siger Benny Damsgaard til Netavisen Pio og fortsætter:
“På den måde er der ikke noget nyt i selve grebet og måden at gøre det på. Og det er aldrig sådan, at den type kronikker er kendetegnet ved meget substans eller nytænkning. Den store test bliver om det her kan følges op i forhandlingslokalerne. Og ikke mindst om der kommer substantielle, konkrete udspil med indhold.”
“Kronikken er overskiftspræget og en halvtynd kop te.”
Berlingske til de blå partiledere: Mere fart på, tak
Konservative Berlingske konstaterer i en leder, at overskrifter “ikke er nok”:
En ting er at blive enige om indholdet i en løst formuleret kronik
“En ting er at blive enige om indholdet i en løst formuleret kronik. Noget helt andet er at enes om helt konkrete politiske forslag.”
Der skal mere fart på det borgerlige samarbejde, hvis vælgerne skal tage det alvorligt, konkluderer Berlingske-lederen:
“Skal vælgerne kunne tage det borgerlige alternativ til en midterregering alvorligt, kræver det mere konkrete politiske forslag.”
Kommentarer
Borgerlige partier har
"... uintegrerbare individer
Ja, og bo i vores dejlige
Folk fra MENAPTE skal bo i
Ethvert menneske skal bo det
Hvor herre bevares for en
Jeg ser da frem til at de som
Jamen det passer da fint med.
HVORFOR tænker jeg pludseligt
De har ingen
Der vist ingen fare for at
Messerschmidt og hans
Make Danmark Great Again. Ha
Enig, det den emsige
Enig, det den emsige
I min krystalkugle tegner der
Hvor er det typisk for de
Sit forvirrede hoved,
Tilføj kommentar