Derfor har Trump god grund til at lade Grønland være

Hans anden præsidentperiode er ikke engang begyndt, men allerede nu har USA’s kommende præsident, Donald Trump, formået at blive omdrejningspunktet for dansk politik.

På et pressemøde tirsdag satte han trusler bag sine ambitioner om at gøre Grønland til amerikansk territorium. Trump vil nemlig ikke, gjorde han klart, udelukke at bruge både økonomisk og militær magt til at tilrane sig verdens største ø.

Samme dag sendte han sit mest politisk aktive barn, Donald Trump Jr., til Nuuk på en art charmeoffensiv, hvor han delte mad og ‘Make America Great Again’-kasketter ud til byens indbyggere.

Den kolde ø er altså blevet en ganske varm kartoffel for SVM-regeringen, som da også har forholdt sig ganske afventende indtil videre.

Danmark er nu medlem af en lille, eksklusiv klub af lande, der er blevet gjort til genstand for konkrete trusler fra Trump om handelskrig og annektering.

De andre lande i den lidet ønskværdige position er Canada, som Trump ønsker at gøre til den 51. amerikanske delstat, og Panama, hvis kanal er en vigtig handelsrute, som Trump ønsker tilbage på amerikanske hænder.

Trumps seneste udtalelser kommer utvivlsomt som et chok for alle tre lande, og hans meget bombastiske facon adskiller ham markant fra tidligere amerikanske præsidenter og bidrager til en opfattelse af Trump som unikt uforudsigelig.

Vi købte den, vi betalte for den, vi byggede den, og vi har tænkt os at beholde den

Men helt uden sidestykke er Trumps ekspansionistiske drømme ikke. Faktisk skal man ikke længere tilbage end 1981 for at finde det sidste eksempel på en amerikansk præsident, der indtog embedet med et erklæret mål om territorial udvidelse.

Panamakanalen

En af Ronald Reagans mærkesager i Jimmy Carters tid som præsident i slutningen af 1970’erne var en hårdnakket modstand mod Carters afgivelse af Panamakanalen, som USA havde kontrolleret, siden de byggede den færdig i 1914.

I 1976, da Reagan første gang forsøgte at blive republikanernes præsidentkandidat, var det netop Panamakanalen, som han brugte til at gøre sine hoser grønne blandt konservative vælgere.

“Vi købte den, vi betalte for den, vi byggede den, og vi har tænkt os at beholde den,” lød hans simple holdning til det spørgsmål om og om igen i den valgkamp.

Men som det ofte sker, når politikere får magt, som de har agt, skulle det snart vise sig, at kløften mellem idealer og politik i praksis var dybere end som så.

Reagan vandt overbevisende præsidentvalget i 1980. Desuden med det med nutidige øjne sært bekendte slogan “Let’s make America great again”.

Men i sine otte år som præsident fra 1981 til 1989 forsøgte Reagan ikke at rykke så meget som et komma ved Carters aftale med Panama om afgivelsen af kanalen.

det kunne nemt blive katastrofalt for republikanernes chancer ved nationale valg

Det var der en ganske simpel årsag til.

Ifølge en nylig artikel i The New York Times gjorde embedsværket det hurtigt klart for den nyvalgte præsident, at annektering af Panamakanalen ville føre til så meget modstand, at USA ville blive nødt til at udstationere 100.000 amerikanske tropper permanent bare for at forsvare området.

Og derfor måtte den ellers storskrydende Reagan hurtigt lægge låg på sine mellemamerikanske ambitioner.

Store konsekvenser

Det gælder ligeledes for Trumps drømme om Canada, Panama og Grønland, at det hurtigt kunne give bagslag at forsøge at realisere dem.

Canadas vælgere ligger langt til venstre for USA’s, og deres opbakning til den kommende præsident kan ligge på et meget lille sted. Canada ville være den største delstat, hvis de blev indlemmet i USA, og det kunne nemt blive katastrofalt for republikanernes chancer ved nationale valg.

Læg dertil, at USA kan regne med overordentlig stor modstand fra canadierne, hvis Trump gør alvor af sine trusler.

Trump har altså mange gode grunde til at lægge de imperialistiske ambitioner på hylden

Canadas premierminister, Justin Trudeau, har afvist enhver tanke om at rykke ved grænserne, og i en meningsmåling fra december erklærer 82 procent af de canadiske vælgere sig imod indlemmelse i USA.

Tilsvarende har Panama nægtet at gå ind i en diskussion om ejerskabet af den værdifulde kanal.

Hvad angår Grønland, er meget uvist for tiden, efter at Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, i sin nytårstale luftede tanken om en folkeafstemning om grønlandsk uafhængighed.

En mulighed er selvfølgelig, at Trump stiller grønlænderne så gode vilkår i sigte, at de frivilligt vælger at lade sig indlemme i USA.

Men hvis det ikke sker, er det sikkert, at en amerikansk handelskrig med henblik på at presse Danmark til at afgive Grønland ville få vidtrækkende konsekvenser. Fordi Danmark er medlem af EU, ville en handelskrig med Danmark nemlig automatisk blive en handelskrig med hele toldunionen.

Trump har altså mange gode grunde til at lægge de imperialistiske ambitioner på hylden, ligesom Reagan gjorde i sin tid.

De, der ønsker rigsfællesskabets fortsatte overlevelse, må bare håbe, at Trump viser sig lige så lydhør over for gode argumenter.