“Den eneste statsminister, der har været lydhør over for os, det er jo den nuværende statsminister”
“Den eneste statsminister, der har været lydhør over for os, det er jo den nuværende statsminister”
Men det grønlandske folketingsmedlem frygter, at lydhørheden kan forsvinde med en anden statsminister: “Vi har ikke en commonwealth, hvor det er tre ligeværdige lande, der reelt set samarbejder”

Aki-Matilda Høegh-Dam (Naleraq), medlem af Folketinget
Torsdag aften var partilederne og de to grønlandske medlemmer af Folketinget, Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit) og Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut), indkaldt til møde i Statsministeriet.
Formålet var især at orientere nærmere om regeringens ageren i kølvandet på den tiltrædende amerikanske præsident Donald Trumps melding om, at han ønsker at USA overtager og får kontrollen over Grønland. Og at han vil ikke udelukke, at USA anvender militære og/eller økonomiske magtmidler i form af høj straftold på danske varer for at nå dét mål.
Grønlandsk folketingsmedlem: Vi har været inddraget fra dag ét
Aki-Matilda Høegh-Dam siger efterfølgende til P1 Morgen fredag, at regeringen har inddraget de to grønlandske folketingsmedlemmer fra dag ét i sagen:
“Jeg synes, at dialogen har været god. Jeg synes, det har været fint.”
P1 Morgen citerer fra Berlingske, at Aki-Matilda Høegh-Dam tidligere har udtalt sig ganske kritisk om den danske regerings ageren i forhold til Grønland: “Det vi har lige nu er et efterlevn fra kolonitiden, hvor Danmark agerer som en neo-kolonimagt.”
Men over for P1 Morgen understreger Aki-Matilda Høegh-Dam, at under den nuværende regering har samarbejdet med Grønland været ganske godt:
Den nuværende regering har jo faktisk været sådan, som et reelt samarbejde egentlig skulle være
“Den nuværende regering har jo faktisk været sådan, som et reelt samarbejde egentlig skulle være.”
Høegh-Dam er derimod bekymret over selve systemet, der på papiret giver Danmark en højhedsret:
“Problemet er jo vores system. Det er jo dét, vi skal forsøge at ændre, fordi vi skal ikke stå der fra Grønland og være bekymrede for, om den næste statsminister fra Danmark gør, at vi skal føle os usikre.”
“Og det er jo nemlig det, vi har forsøgt at ændre, fordi rent systematisk, så kan, hvis det er, at den nuværende regering vil tage nogle beslutninger hen over hovedet på os. Og ikke inddrage os.”
“Vi har ikke et reelt rigsfællesskab"
Høegh-Dam mener ikke, at det nuværende system er lig med et reelt rigsfællesskab:
“For sådan som lovgivningen ser ud nu, så kan det jo lige så godt være, at de fratager os en del af vores selvbestemmelsesret. Det er derfor vi siger, at det er en form for et neokolonialistisk system, vi har. Vi har ikke et reelt rigsfællesskab. Men vi kan godt skabe et rigsfællesskab, hvis det er det, Danmark også gerne vil.”
det er jo ikke nogen garanti, at vi bliver lyttet til igen på den måde
“Den eneste statsminister, vi nogensinde har set, der har været lydhør over for os, det er jo den nuværende statsminister, Mette Frederiksen. Og det er jo ikke nogen garanti, at vi bliver lyttet til igen på den måde.”
Aki-Matilda Høegh Dam efterlyser et system, hvor Danmark ikke har højhedsret:
“Men jeg ser ikke, at vi har et rigsfællesskab.Vi har ikke en commonwealth, hvor det er tre ligeværdige lande, der reelt set samarbejder. Det, vi har lige nu, er, at Danmark har højhedsret og agerer som en enhedsstat, hvor det er, at man i sidste ende har lov til at bestemme mange ting hen over hovedet på Grønland. Og det er dét, vi gerne vil ændre."
Siumut er Socialdemokratiets søsterparti, mens Inuit Ataqatigiit er SF’s søsterparti.
Kommentarer
Grønland er en dansk koloni,
Aki Mathilde Høegh-Dam blev
Kommentar: 10.01.2025 !
Erling Drews, jeg er ked af
“Og det er jo nemlig det, vi
Så er Aksel Vrøvle-Jensen på
Bent Menck Andersen.
Kvinden er jo idiot på et
Det ser ud til, at de
Tilføj kommentar