Annonce

Dansk Folkepartis smædekampagne giver bagslag

Et Facebook-opslag fra DF, som skulle udstille udlændingepolitikken i oppositionen, giver massiv opbakning til de røde partier
”Tør du lægge Danmarks udlændingepolitik i deres hænder? Ja eller nej?”

Sådan lød spørgsmålet i Dansk Folkepartis opslag til sine følgere på Facebook, hvor frontpersonerne for Radikale Venstre, Alternativet, SF og Enhedslisten står side om side. Oppositionens leder, Mette Frederiksen, er ikke en af de portrætterede.

placeholder

Opslaget medførte dog ikke den opbakning til Dansk Folkeparti, som partiet sandsynligvis havde håbet på. Tværtimod.

En optælling foretaget af B.T. viser, at alene blandt de første 500 kommentarer svarende 402 af dem ”ja” til, at de tør lægge ansvaret for udlændingepolitikken i hænder på de røde partier. I skrivende stund har mere end 24.000 kommenteret opslaget, som på 10 minutter omkring middag tirsdag har fået 55 nye kommentarer til. Samtlige med svaret ”ja”.

Martin Henriksen sætter sin lid til danskernes ”overlevelsesinstinkt”

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen lader sig ikke påvirke af reaktionerne, siger han til Jyllands-Posten.

”Vi vil ikke ændre vores udlændingepolitik på baggrund af kommentarerne til opslaget. Det, jeg tager med videre, er, at vi skal blive bedre til at forklare, at vores politik er den rigtige medicin for Danmark”.

jeg tror nu på, at det danske folk i sidste ende har en lille smule overlevelsesinstinkt tilbage

Martin Henriksen ser heller ikke Facebook-kommentarerne som et udtryk for, at partiets vælgere reelt ønsker en anden udlændingepolitik.

”I så fald vil jeg ønske de røde partier tillykke med det, hvis de har formået at overbevise dem om, at deres holdninger er de rigtige. Men jeg tror nu på, at det danske folk i sidste ende har en lille smule overlevelsesinstinkt tilbage”

Frederik Ingemann er student på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Jeg er også en af dem der gerne overlod udlændinge-politiken til de viste politikere.
Uanset hvor meget de benægter det, så ER DF et parti med en racistisk dagsorden.
Seneste tiltag: DF har officielt indgået samarbejde med bl.a. Matteo Salvini, Geert Wilders og Marine Le Pen.