Europa venter med frygt og bæven på Trump 2.0
Europa venter med frygt og bæven på Trump 2.0
Illusionen om særligt amerikansk forhold til Danmark er brast. Nu bliver vi ligesom resten af EU udsat for trusler og afpresning omkring Nato, handel og kontrol med internettet
Mette Frederiksen (S), Danmarks statsminister, Emmanuel Macron, Frankrigs præsident og Donald Trump, tiltrædende præsident i USA
Det er ikke underligt, at statsminister Mette Frederiksen (S) så dybt deprimeret ud, da hun torsdag orienterede Det Udenrigspolitiske Nævn om sine samtaler onsdag med USA’s kommende præsident Donald Trump.
For mens statsministeren med rette har fremstillet præsident Putins Rusland som en trussel mod Danmark skal hun nu tage stilling til trusler mod Danmark fra vores allierede siden 1949, USA.
Selvfølgelig er der forskel på truslerne.
I værste fald står selve Danmarks eksistens på spil i forhold til et aggressivt Rusland.
Den amerikanske fare begrænser sig til handelskrig og tab af territorium. Det har Danmark oplevet tidligere uden at gå til grunde, og en handelskrig mod Danmark vil automatisk blive en handelskrig mod hele EU – hvis europæerne ellers tør at stå sammen.
Svagt og spagt EU
Principielt står vi takket være EU ikke alene. Men det store spørgsmål er, hvor stærkt et splittet EU vil og kan stå op imod et USA, der åbent taler om anneksion af allierede landes territorier, som truer med økonomisk afstraffelse og som forsøger at påvirke allierede landes valgkampe og undergrave deres demokratisk valgte lederes autoritet?
Indtil nu har reaktionerne fra Bruxelles mildt sagt været svage og spage.
I disse dage brister illusionerne om et særligt venskab
Der er med andre ord mange bolde i luften, og vi taler stadig om hypoteser. Selv Mette Frederiksen erkendte torsdag, at hun stort set intet ved om Donald Trumps intentioner omkring Grønland.
Men hun forbereder sig på mindre samhandel med USA og venter på Trumps udspil – og meget andet kan hun heller ikke gøre.
Brat dansk opvågnen
Ikke mindst i lyset af statsministerens til tider demonstrative udtryk for sin begejstring over USA er det en hård pille at sluge, og i disse dage brister illusionerne om et særligt venskab mellem Danmark, der i årevis har bestræbt sig på at være mønsterelev i Nato-klassen, og USA.
Vi er for eksempel ikke blevet belønnet for at deltage i USA’s krige i Irak, der forværrede det i forvejen eksisterende morads i Mellemøsten og fremmede de terrorbevægelser, som også har ramt Danmark.
De sidste 75 år har vi nydt stor respekt fra amerikanske institutioner for vores proamerikanske tilgang
Lad os citere en mand med forstand på de sager, den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og tidligere ambassadør i USA, Friis Arne Petersen.
”De sidste 75 år har vi nydt stor respekt fra amerikanske institutioner for vores proamerikanske tilgang. Men vi fik måske ikke den indflydelse ud af det, vi havde drømt om, og det siger måske noget om styrkeforholdet,” sagde han sidste uge i et interview i Politiken.
En farlig allieret
I samme avis trak chefredaktør Christian Jensen – ingen vil beskylde ham for at være en fjende af USA – det tunge skyts frem i en kommentar sidste weekend.
”USA har altså valgt at true sine egne europæiske allierede på hele tre fronter: militært, økonomisk og digitalt,” skrev han og tilføjede.
Det er en af de bombastiske udmeldinger, en kommentator kan tillade sig
”Grønland, Danmark og resten af Europa er havnet i den helt ubegribelige og paradoksale situation, at det efterhånden er mere farefuldt at være allieret med USA end modstander.”
Det er en af de bombastiske udmeldinger, en kommentator kan tillade sig.
Den danske regering taler om at ”nedtone” konflikten, mens EU-kommissionen har valgt at holde ekstrem lav profil i forhold til sagen om Grønland.
USA: Glem regulering af nettet
Kommissionen er også meget diskret på et andet område, nemlig den amerikanske opmarch mod EU’s regler i forordningen om digitale tjenester, Digital Services Act, hvis vigtigste formål er at forebygge og hindre ulovlige og skadelige aktiviteter på nettet samt spredning af bevidst misinformation.
Særlige bestemmelser skal sikre overvågning af ulovligt indhold og hindre, at for eksempel ejer af X, Elon Musk. ikke har mulighed for at indrette algoritmerne, så bestemte holdninger og synspunkter når frem til de flest mulige.
Det kan Europa godt glemme.
Hvis Europa vil have den slags kontrol med ytringer, som Kina har, så kan de selv betale, og så trækker vi vores beskyttelse
I et interview med YouTuber’en Shawn Ryan i september sidste år gjorde den daværende vicepræsidentkandidat J.D. Vance det meget klart, at USA ikke vil acceptere europæisk regulering af de amerikanske sociale mediers aktivitet.
”USA skal sige, at hvis Nato fortsat ønsker at støtte dem (europæerne, red.) og hvis Nato ønsker, at vi fortsat skal være en god deltager i den militære alliance, hvorfor respekterer I så ikke amerikanske værdier og ytringsfrihed.”
EU er bange
Den konservative kommentator Charlie Kirk, der er en nær ven af Trump-familien, udtrykte sig på samme måde sidste uge.
”Hvis Europa vil have den slags kontrol med ytringer, som Kina har, så kan de selv betale, og så trækker vi vores beskyttelse.”
Og i sidste uge fastslog ejeren af Meta, Mark Zuckerberg, at der i fremtiden ikke bliver faktatjek på Facebook og Instagram.
På et tidspunkt skal europæerne dog reagere
J.D. Vance ytrede sig i september, så EU-kommissionen har haft god tid til at forberede svaret. Kommissionen har heller ikke svaret på Elon Musks provokationer med denne begrundelse:
"Vi skal ikke lægge mere brænde på bålet," lød det sidste uge fra en talsmand i Kommissionen.
Amerikansk afpresning
På et tidspunkt skal europæerne dog reagere.
Danmark skal gøre det i forhold til Grønland, selvom regeringen meget behændigt nu har sendt bolden videre til Nuuk, som indtil de seneste begivenheder ikke har haft danske regeringers største interesse.
EU skal meget konkret forholde sig til handelspolitik og vores ret til selv at beskytte os mod indblanding i valgkampe, falske nyheder og alle former for manipulation.
Hvis USA vælger at forhandle med Europa, bliver det med fingeren på aftrækkeren
Disse overvejelser skal finde sted i et klima, hvor USA gør støtten til europæisk sikkerhed afhængig af vores vilje til eventuelt at give afkald på territorier og beskyttelse af legitime økonomiske interesser.
Der er ikke tale om forhandlinger, men om afpresning. Og hvis USA vælger at forhandle med Europa, bliver det med fingeren på aftrækkeren.
Og vi gør det ikke nemmere for os selv.
Alle holder vejret
Mandag vil Italiens regeringschef Giorgia Meloni overvære indsættelsen af Donald Trump, som lederne af de europæiske institutioner ikke er blevet inviteret til.
Den franske præsident Emmanuel Macron kaldte i en tale forleden de indbudte for ”den reaktionære Internationale.”
De store kan gøre modstand, de små får det svært
Europa er splittet, og Donald Trump får let ved at spille medlemslandene, som ikke mindst økonomisk har forskellige interesser i forhold til USA, ud mod hinanden.
De store kan gøre modstand, de små får det svært, og fristelsen til at lægge sig ned for at undgå amerikansk vrede bliver stor.
Men foreløbig venter vi, og alle holder vejret.
Kommentarer
Rusland truer hele Danmark,
"Principielt står vi takket
USA er vores nærmeste
Trump fik Grønland på
Her til aften har Donald
Tilføj kommentar