Minister til bekymrede borgere i Oksbøl: “Ulve skal ikke være i nærheden af, hvor vi bor”
Minister til bekymrede borgere i Oksbøl: “Ulve skal ikke være i nærheden af, hvor vi bor”
Ministeren for Grøn Trepart ønsker en nedregulering af ulvebestanden i Danmark
Jeppe Bruus (S), minister for Grøn Trepart, mener ikke at ulven skal færdes, hvor danskerne bor
“Ulve skal ikke være i nærheden af, hvor vi bor, om det er i byen eller ude i en skov.”
Det budskab havde minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus (S), med til et møde mandag aften med flere hundrede bekymrede borgere i Oksbøl nær Varde i Sydjylland.
Borgerne er bekymrede over og utrygge ved, at man i byens parcelhus-gader ofte kan støde på ulve i de mørke timer. Et faktum, som flere videooptagelser har dokumenteret.
Under mødet, rapporterer Ritzau ifølge JyskeVestkysten, understregede Jeppe Bruus, at ulven ikke skal være i et lille land som Danmark “i et omfang, hvor den kommer tæt på os mennesker”.
Er ulven for tæt på mennesker, skal den skræmmes bort eller reguleres, mener Jeppe Bruus.
Under mødet oplyste Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, at der endnu ikke er noget, der tyder på, at der er fare for mennesker med de ulve, der færdes i Oksbøl.
Styrelsen mener, at årsagen til at ulvene opholder sig i og ved Oksbøl skyldes en stor bestand af hjortevildt i området.
S-folketingsmedlem: Flyt ulve til Sjælland
I januar foreslog medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe, Anders Kronborg, på baggrund af borgerbekymringerne i Oksbøl, at man flyttede nogle af de vilde ulve i Jylland til Fyn og Sjælland:
Hvis jeg havde små børn og boede i et landdistrikt
“Hvis jeg havde små børn og boede i et landdistrikt, hvor ulven gik flittigt rundt på villavejene, turde jeg ikke tage chancen og lade dem sove ude i en barnevogn. Og jeg turde heller ikke tage chancen og lade min hund gå frit i haven,” sagde Anders Kronborg til Jyllands-Posten om baggrunden for forslaget.
Kronborg, der er valgt i Sydjyllands Storkreds, føjede til, at “der altså bor mennesker i Jylland”.
Ulve-forslaget var med til at sætte skub i tingene.
Forrige fredag var ulve-problemerne på dagsordenen ved et udvidet SVM-ordførermøde med ministeren for Grøn Trepart, Jeppe Bruus.
På mødet blev man enige om tre ting:
-
Uklarhederne omkring definitionen på en ‘problem-ulv’ (Der godt må skydes) skal fjernes.
-
EU-Kommissionen skal kontaktes med henblik på at få lov til at regulere ulvebestanden til et niveau, der passer til et lille land som Danmark.
-
Ministre, embedsmænd og politikere skal i tæt dialog med folk i de berørte lokalområder.
Møde med EU-kommissær
Mandag var minister og embedsmænd så til møde med borgerne i Oksbøl, og onsdag tager Jeppe Bruus til Bruxelles for at møde EU-kommissæren for miljø, vandrobusthed og cirkulær økonomi, svenske Jessica Roswall, for at drøfte mulighederne for at regulere ulvebestanden i Danmark:
vi vil gerne have flere muligheder for regulering
“Ulven er beskyttet i det, der hedder habitatdirektivet, men vi vil gerne have flere muligheder for regulering,” siger Jeppe Bruus til Ritzau ifølge Landbrugsavisen.
Ifølge en aktuel opgørelse fra Den Nationale Ulveovervågning er der mellem 60 og 80 ulve i Danmark.
En levedygtig bestand af ulve i Danmark bør ligge på over 100, vurderede Aarhus Universitet i 2023.
Jeppe Bruus mener, at der bør være færre ulve i Danmark end de nuværende 60 til 80. Han ønsker dog ikke over for Ritzau at sætte tal på størrelsen af en mere rimelig ulve-bestand i Danmark.
Kommentarer
Skyd ulvene, grav dem ned og
Det er strafbart at opfordre
"Minister vil udfordre EU
Mange andre steder i verden
Jeg synes også, man kunne
Lige nu er der ca. 35 voksne
Vildtsvine hegnet, som går
Det virker som en meget dyr
Hvis du har en hund skal den
Desvære er det blevet
Jeppe Bruus (S), minister…
Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart og ansvarlig for ulven, præsenterer i eftermiddag en handlingsplan for rovdyret.
Han har tidligere bebudet, at han ville formindske ulvebestanden ud fra devisen, at befolkningens tryghed vejer tungere end hensynet til dyret.
Det skal være muligt at skyde ulve, ligesom man kan i Sverige, mener han. Og det er der flere, der er enige i.
Valgkredsen er flyttet tættere på Jylland, der har hele to broforbindelser til den nye Fyns kreds for ulvens minister.
“Jeg er den gode hyrde. Den gode hyrde sætter sit liv til for fårene.Den, der er daglejer og ikke er hyrde og ikke selv ejer fårene, ser ulven komme og lader fårene i stikken og flygter, og ulven går på rov iblandt dem og jager dem fra hinanden; for han er daglejer og er ligeglad med fårene.
Jeg er den gode hyrde. Jeg kender mine får, og mine får kender mig, ligesom Mette Frederiksen kender mig og jeg kender Mette Frederiksen; og jeg sætter mit liv til for fårene.
Jeg har også andre får, som ikke tilhører denne fold; også dem skal jeg lede, og de skal høre min røst, og der skal blive en hjord, en hyrde…”
Jeppe Bruus (S), minister for grøn trepart og ansvarlig for ulven, præsenterer i eftermiddag en handlingsplan for rovdyret.
Han har tidligere bebudet, at han ville formindske ulvebestanden ud fra devisen, at befolkningens tryghed vejer tungere end hensynet til dyret.
Det skal være muligt at skyde ulve, ligesom man kan i Sverige, mener han. Og det er der flere, der er enige i.
Jeppe Bruus synes mere end velkommen såvel på Fyn som i Jylland.
En ægte fårehyrde! Den gode hyrde
Tilføj kommentar