Tidligere minister: Venstre er blevet en dysfunktionel familie

Carl Holst kalder i ny bog Venstre for "en dysfunktionel familie, som lever på traumerne af det svigt, der ligger i utroskab".
Tidligere forsvarsminister og forhenværende formand for Region Syddanmark, Carl Holst (V), er på vej med en ny bog, som udkommer sidst på måneden.

En bog som ifølge forlaget Momenta er Carl Holsts ”egen beretning om, hvad der skete, da han blev kastet ud i sit livs nedtur, mistede en del af troen på retssamfundet, det politiske system og ikke mindst den frie presse.”

Men det er også en ”detaljerig fortælling om et kammeratskab siden ungdommen med Lars Løkke Rasmussen og om den krise, Venstre havnede i, da partifæller i foråret 2014 forsøgte at begå et “kongemord” – en krise, der fem år efter stadig præger Venstre.”

På den måde er vi i Venstre blevet en dysfunktionel familie, som lever på traumerne af det svigt, der ligger i utroskab

En sag, der ifølge forfatteren stadig trækker lange spor i partiet:

“Vi kan i Venstre ikke skyde skylden på medierne, for det, der blev sagt og skrevet om motiver og bevæggrunde, var vand ved siden af, hvad vi sagde til hinanden på tomandshånd (…) På den måde er vi i Venstre blevet en dysfunktionel familie, som lever på traumerne af det svigt, der ligger i utroskab,” står der i et uddrag på forlagets hjemmeside.

Ingen hjælp fra Løkke

I mange måneder af året 2015 var Carl Holst ude i det ene stormvejr efter det andet.

Carl Holst blev blandt andet beskyldt for at have brugt en af regionen ansat embedsmand, i strid med reglerne, som sin egen personlige valgkampschef. Embedsmanden som han senere ansatte som sin særlige rådgiver, da han blev minister.

Han havde desuden fået regionen til at betale for, at der var skrevet taler og avisindlæg, som ikke havde noget med Carl Holst arbejde som regionsformand at gøre.

Jeg forsøgte uden held at ringe til Lars Løkke et par gange, men han ringede ikke tilbage.

Sagerne endte med at koste Carl Holst posten som forsvarsminister efter bare 93 dage på posten og han valgte efterfølgende at tage orlov fra Folketinget.

“Jeg er både bekymret og bange og befinder mig vel i noget, der bedst kan betegnes som en slags ‘undtagelsestilstand’. For første gang i mit liv føler jeg, at jeg har tabt kontrollen med mit liv og har svært ved at se lyset”.

Men i den svære situation for Carl Holst, var der ingen hjælp eller støtte at hente fra regeringschefen.

“Jeg forsøgte uden held at ringe til Lars Løkke et par gange, men han ringede ikke tilbage. Og jeg tror ikke, at det var et udtryk for, at han ikke havde mit telefonnummer. Der har i hvert fald været andre tidspunkter i vores indbyrdes relation, hvor han ikke har haft problemer med at huske det,”

“Jeg kunne med det samme se, at der var tale om alvorlige anklager, men også, at rapporten var fuld af fejl og falske påstande (…) Ting, som jeg slet ikke kunne genkende, og andet, der bare var helt hen i vejret”.

Carl Holst meddelte allerede tilbage i august 2018, at han ikke genopstiller til folketinget.

Bogen ”CARL – Prisen for et liv i politik” er skrevet i samarbejde med Berlingskes Bent Winther og udkommer den 29. april 2019.

David Troels Garby-Holm er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg er slet ikke i tvivl om, at det Carl Holst skriver, er sandheden.
Løkke er en meget skidt kammerat, han har kun en han elsker i hele verden, sig selv - sig selv- og atter sig selv.!,

Agnete
Sæt dig lige ind i sagen, selv om man er barndomsven skal man vel ikke gå ind og tage tæsk for en minister som
er voksen nok til at klare sig selv,LLR har vist nok stået på
mål for tæsk fra den røde presse,der skal også være en blonde,og så skal man ikke bagefter stå og være tøsefornærmet,lad os nu komme videre V skal vinde valget

Carl Holst’s metafor om ‘utroskab’ er ganske beskrivende, ikke alene for trakasserierne Christiansborgs Venstrefolk i mellem, men i forholdet mellem Christiansborg-Venstre og Forenings-Venstre. Et centralistisk magtapparat i toppen, betaler i dyre domme spindoktorer for at lede efter fortællinger og formuleringer, der om ikke de gavner Danmark eller dansk erhvervsliv, så i det mindste kan holde Christiansborg-Venstre på ministertaburetterne. Heller ikke de danske virksomheder har brug for endnu et ‘flygtninge-valg’, som Lars Løkke Rasmussen i desperation har kastet Venstre ud i. Skammeligt, i en tid, hvor så store og vigtige spørgsmål presser sig på. På området ‘den grønne omstilling’, har de danske virksomheder for længst sat de fodslæbende politikere af. Pensionsområdet sejler, fordi ingen gjorde noget ved det åbenlyse problem, at en stor del af de danske lønmodtagere ikke - endnu - har helbred til forhøjelsen af pensionsalderen. Landbruget venter på ‘grønt lys’ til at omstille produktionen, i stedet for endnu en gang udskydelse og den groteske maskerade, med centralistiske svar på ethvert lokalt problem, er tydeligvis sat i scene af højt betalte konsulentfirmaers akademikere, uden hensyn til Venstres værdier. Så hjælper det lidet, at Christiansborg-Venstre forsøger sig med at fodre hunden med dens egen hale og patetisk flytter en håndfuld statsejede virksomheder ud af hovedstaden, hvor de netop var placerede, ikke på grund af politik, men af hensyn til kerneydelsen. At ledende Venstrefolk så efterhånden på månedlig basis afsløres i snart den ene så den anden fordækte omgang med lovene, hvis ånd man som - ja, man tænker ‘det er jo vanvittigt’ - lovgiver ikke mener der er grund til at gå op i; dét er yderligere et argument for, at Venstre nu har brug for en lang pause fra magten. Hvem ved; måske en dag Venstre igen kan sige ‘Venstre ved du hvor du har!’. Når altså partiet igen selv er klar over, hvad der er op og ned.

Ingen tvivl om, at Løkke er en skidt og utroværdig fyr. Men kammerateriet hører nu heller ikke til demokratiets og parlamentarismens smukkeste planter.