Den indre blå svinehund står forhutlet tilbage

Corona

Den indre blå svinehund står forhutlet tilbage

Hele slænget af blå politikere og medier står tilbage som totalt utroværdige efter deres hetz mod Mette Frederiksen under coronapandemien

Mette Frederiksen og Inger Støjberg
Billedtekst
Mette Frederiksen (S) og Inger Støjberg (DD)
Foto: Folketinget/Steen Brogaard. Grafik: Netavisen Pio
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

En af Danmarks til dato dygtigste, flittigste og mest handlekraftige, mest anerkendte i udlandet statsminister, Danmark nogen sinde har haft er Mette Frederiksen.

Hun er i gang med at klare den anden krise i hendes tid som statsminister, sammen med hendes regering og det flertal de kan skabe.

Hun har også oplevet den værste uretfærdige hetz, nogen statsminister før hende har været udsat for.

En hetz, der fik vækket den indre svinehund, ikke bare hos de blå politikere, som blev kraftigt understøttet af den blå presse.

Selv hæderkronede blå aviser, som man tidligere havde haft respekt for, førte an i hetzkampagner, man ikke tidligere havde set mod statsministeren.

Hvad var årsagen?

Vi var desværre blevet ramt af en coronapandemi, det krævede handling, det gjaldt for regeringen om at skåne så mange danskeres liv som muligt.

Til det skulle der tages nogle alvorlige beslutninger, som i perioder kunne mærkes af den danske befolkning.

Et stort flertal af befolkningen accepterede da også de tiltag regeringen vedtog for at skåne befolkningen.

De lod sig endda forføre af et helt erhverv

Men en gruppe bestående af blå presse og blå politikere så nu chancen for at komme denne kvinde til livs, som havde tilladt sig at danne en rød regering.

Læs også:Ministerie bekræfter finte: Minkavlere med erstatning i lommen kan lovligt opstarte nye minkfarme

De lod sig endda forføre af et helt erhverv, minkerhvervet som under coronakrisen ikke fulgte de vejledninger, der blev lavet for at undgå at smitten ville brede sig til hele erhvervets minkfarme.

Så det uundgåelige skete: nemlig lukning af hele erhvervet.

Direkte voksenmobning

Så skal jeg da lige love for, at den indre svinehund kom frem. Både i blå presse og ved de blå politikere, som sammen med blå presse ikke gik af vejen for direkte voksenmobning. 

Utallige er de ukvemsord Mette Frederiksen, ikke hendes regering, skulle stå på mål for, nu skulle Mette Frederiksen knækkes, det var jo hende, der egenhændigt træf beslutningerne, lod de befolkningen forstå.

Utallige øgenavne blev Mette Frederiksen påduttet

Inger Støjberg havde lært af Donald Trump, så hun ville have drænet sumpen, jeg er ikke sikker på, at hun selv forstod, hvad det betød.

Læs også:Fra Slette-Mette til Gemme-Meget-Længe-Mette

Utallige øgenavne blev Mette Frederiksen påduttet, mink-Mette, slette-Mette, egenrådige Mette, blev kaldt den røde heks, hun fik skyld for, at trumpistiske tendenser prægede hendes kommunikation, ja ordet magt-Mette gik igen over alt.

De der brugte Trump-retorik var politikerne fra blå blok.

Embedsmænd frikendt

Store var beskyldningerne også mod diverse embedsmænd, som var involveret i at håndtere krisen.

Især mod departementschef i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, var beskyldningerne mange og særdeles grove. Påstande som alle embedsmænd blev frikendt for.

Der var ikke grundlag for en rigsretssag, som alle de blå påstod

Mette Frederiksen blev kaldt diktator, det selv om de fleste tiltag blev vedtaget af samtlige partier i Folketinget.

Læs også:Mediernes mistænkeliggørelse af Barbara Bertelsen stopper aldrig

Der er åbenbart mange der ikke ved, hvad den styreform indebærer og hvilke konsekvenser den har for de befolkninger, hvor diktaturet udfoldes.

De viste sig, at alle i blå presse og politikerne i blå blok var blevet misbrugt af minkerhvervet, og de efterfølgende rapporter frikendte Mette Frederiksen, og der var ikke grundlag for en rigsretssag, som alle de blå påstod.

Totalt under lavmålet

Har det stoppet hetzen mod Mette Frederiksen?

Nej, for ikke alene var svinehunden vækket hos blå presse samt blå politikere, den var sandelig også vækket i den del af befolkningen, som normalt ikke deltog i den politiske debat.

Læs også:Blå avis skal være mere blå: Unge liberale værdikrigere skal sætte borgerlig dagsorden hver dag

De skældsord m.m. der den dag i dag bruges mod Mette Frederiksen er mangfoldige og totalt under lavmålet.

De to damer der diskuterede kendte åbenbart ikke Grundlovens § 14

Så sent som for få dage siden så jeg en tråd, hvor man diskuterede om Mette Frederiksen i det hele taget var valgt som statsminister, hun var jo ikke valgt, men udpeget af Venstre og Moderaterne.

De to damer der diskuterede kendte åbenbart ikke Grundlovens § 14, som beskriver valget til statsminister.

Øgenavne er gjort legitimt

Stadig den dag i dag kører der en meget underlødig kampagne blandt de vækkede svinehunde, ja de har for det første fundet en platform, hvor man ikke skal stå til ansvar for sine handlinger eller det skrevne ord.

Læs også:Før var hun magtfuldkommen: Nu efterlyses mere styring fra Mette Frederiksen

Og jeg skal lige love for, at de boltrer sig. Den blå blok og medier har gjort det legitimt, at beskylde Mette Frederiksen for stort set alt, og bruge masser af øgenavne.

Kan vi stoppe dem?

Øgenavnene ser vi stadig næsten dagligt

Nej, men vi kan hver især blokere dem, så de udelukkes fra den politiske debat.

Øgenavnene ser vi stadig næsten dagligt, især Ekstra Bladet og B.T. fører an, det er med til at forstærke den moppekultur, der daglig rammer vores børn og børnebørn.

Snydt så vandet drev

Efter SVM-regeringen har de dog svært ved at bruge ordet magt-Mette, men hvorfor stopper de ikke helt, hvorfor kan de ikke indrømme de begik en fejl?

Læs også:Mink-mystikken breder sig: “Udnytter et hul i loven til at få både i pose og sæk”

Nej, for så skal de jo samtidig indrømme, at hele minkerhvervet snød dem, så vandet drev, så de nu kunne bruge dem i deres kampagne for at få de største erstatninger til et erhverv i krise nogensinde i danmarkshistorien.

Et erhverv som ville være gået rabundus uden erstatningerne, ja selv minkfarme, som var lukket inden coronakrisen fik erstatning.

Forhutlede og totalt utroværdige

Hvad med Mette Frederiksen, hvor står hun i dag?

Stærkere end nogensinde, hun er stadig statsminister, det kunne ikke knække hende.

Læs også:Amerikansk medie spørger: Hvad er Mette Frederiksens hemmelighed? 

Er der noget, du aldrig har set hende gøre, så er det at bruge nedladende ord eller skrift mod andre. Hun var den stærkeste. 

Hele det blå slæng står tilbage forhutlede og totalt utroværdige.

Kai Nordhald Bloch

Pensioneret smed og maskinarbejder. Tidligere afdelingsleder i Dansk Metal og tidligere medlem af kommunalbestyrelsen på Mors for Socialdemokratiet.

Læs mere om:

Kommentarer

Indsendt af Henning Lysholm (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 12:57

Hvis de magter at se indad skulle de skamme sig og sige undskyld. Men dethører man ikke fra den højrekant 🤷🏼‍♂️

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 18:43

Som svar til af Henning Lysholm (ikke efterprøvet)

Jeg er helt enig i skribentens udlægning.

Spørgsmålet er, hvor folk generelt får deres viden og informationer fra, for man skulle ikke tro, der kunne være 2 meninger i det her. I al fald ikke, hvis man bare undersøger en smule selv.

For den blå forhutlede svinehund er rønnebærrene meget sure!

Indsendt af Ulla (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 19:59

Som svar til af Henning Lysholm (ikke efterprøvet)

Jeg er enig. Det er en skændsel, at vores modige, skarpe og dygtige statsminister skal udsættes for smædekampagner og chikanerende usandfærdig bagvaskelse. Det handler nok desværre om, at danskerne ikke kan rumme en fantastisk sej kvindelig socialdemokratisk statsminister

Indsendt af Søren Steen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 17:32

Nordhald Blochs indlæg er desværre "skåret" i kanten....
Knap så læseligt.....
Noget I kan rette til?
Eller er det måske kun på min tlf?......vh.......

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 18:36

Ja det var virkelig et grimt forløb, hvor de røde ører burde stå i kø.a
Men STOR ros til Barbera Bertelsen, der meget tidligt så, at dette ikke bare var endnu en influenzavariant, og fik statsministeren til at sætte fokus på det.

Så enig.
Uden Barbara Bertelsens tidlige indhentning af information, og uden Mette Frederiksens vilje til at følge hende, og styre udenom Sundhedsstyrelsen og Søren Brostrøm, der er ekspert i kejsersnit, men vitterligt ikke ved noget om pandemier og forskning, og i stedet inddrage vore bedste forskere, havde vi været ilde stedt.
I stedet blev vi et af de lande, der kom bedst gennem pandemiens første år, både økonomisk og sundhedsmæssigt.
Og nu har Viggo Andreasen, bio-statistiker på RUC, og Lone Simonsen, ligeledes RUC, netop udgivet en artikel i videnskab.dk, der viser hvor mange danskere, der har reddet livet ved MF’s og BB’s resolutte beslutninger.
Men hvis man følger debatterne på FB, er det ret tydeligt, at Venstres medlemmer, ikke under de to damer sejr. Derimod udråber de Venstre til en helt for at have skaffet minkavlerne urimrligt store ‘erstatninger’.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 19:01

Den blå presse holdt sig ikke tilbage ,det samme kunne man sige om den nuværende udenrigsminister Lars Løkke der efter sit exit fra Venstre i en periode var klummeskribent på BT .
Her holdt han sig ikke tilbage med en sønderlemmende kritik af regeringen og Frederiksens håndteringen af pandemien og medfølgende restriktioner , selv om disse skete på anbefaling af sundhedsmyndighederne og deres virologer .

Indsendt af Mig (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 19:33

Der er mange som har det svært med stærke kvinder!

Indsendt af Bruno Petersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 19:57

Jeg er helt enig i den oprindelige tekst. Blå bloks fald under den politiske bundlinie og medfølgende partiskift og - dannelser, er stadigvæk tydelig. Den borgerlige politike idé bevæger sig i retning af nationalkonservative stemninger, hentet udefra. Af mere opbyggelig interesse er hvorfor statsministeren lykkedes. Det er jo ikke sagt med at være dygtig. Jeg vil gerne lægge ud med et bud. Den interesse-konsensus der blev skabt imellem arbejdstageres økonomi og virksomheders eksistens. Red arbejdspladser og virksomheder. Vi er afhængige af hinanden. Denne hypotese kan også anvendes på den efterfølgende klimakrise-håndtering. Hvis jeg har udtrykt mig klart nok, er der nok flere, der kan udbygge denne tese. Der er en god grund til at gære det. Vi står over for EU opgaven at overtage noget nær NATOs funktioner. Kort sagt. Vi står overfor st skulle skabe fælles fodslag for at kunne presse Rusland til fred. Vi skal bruge samme opskrift i det demokratiske Europa. Vi har en opskrift. Til forskel fra fx USA, som har en oligarkisk tænkegang i sin løsningsforslag.

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 22:44

Thjsaa.

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 13.03.2025 - 22:52

Thjsaa.

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Fredag den 14.03.2025 - 09:38

Blå blok er en skandale af rang...
Minkejerne skulle ligesom alle andre, hvor virksomheden er lukket, gå ud og finde sig et nyt arbejde...
Nej - de fik erstatning, og starter nu igen minkproduktion...Vor herre bevares - de skal betale erstatningen tilbage...

Indsendt af Kjeld møller P… (ikke efterprøvet) den Fredag den 14.03.2025 - 12:09

Kaj har fuldstændig ret. mette er stærk.

Indsendt af Helle (ikke efterprøvet) den Søndag den 16.03.2025 - 10:05

Fin artikel og ja Mette F gør det forrygende godt. Men man hører aldrig Inger Støjberg være i medierne uden Lars Løkke får en syrlig og spids kommentar og det samme gælder Mette F. IS har ikke selv svaret på sin kritik, men kritisere det kan hun. Det samme gælder Messerschmidt der er ulidelig at høre og se på. Og den gode hr. Vanopslag, leger både analytiker og politiker på TV s besserwisser, han har meget at lære endnu. Kunne nogen forestille sig at han kunne klare den nuværende situation som Danmark står i?? Nej vel. Det samme gælder Støjberg og Messerschmidt. Der kommer først valg i 2026, og lige nu er der pænt rødt flertal, på 52%, så vælgerne synes, at være glade for fru Frederiksen. Hun er nok også den mest kompetente til det p.t.

Indsendt af Erik (ikke efterprøvet) den Søndag den 16.03.2025 - 16:06

Herligt, at læse et medie, hvor vores politiske værdier har medløb. Jeg er selvfølgelig enig med alle roserne til Mette og Barbara m.fl. som styrede os sikkert gennem pandemien, fik en helt urimelig og ubegrundet kritik fra de blå liberalister. Til gengæld har jeg lyst til at dreje perspektivet en anelse, så vi alle kan få øje på, at det, både herhjemme og på verdensplan, er venstrefløjen og vores socialdemokratiske værdier, der står forhutlede tilbage. Den ganske verden er i den grad drejet mod højre, og der er ingen udsigt til at den tendens er i bedring, desværre.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.