Ny måling: Fortsat solidt rødt flertal

Rød blok står til 58,7 procent af stemmerne - en mindre fremgang i forhold til Voxmeter-måling før sommerferien
Der er fortsat solidt rødt flertal. Det viser den første Voxmeter-måling foretaget for Ritzau efter sommerferien.

Før sommerferien - 29. juni - stod rød blok til 57,9 procent af stemmerne. Nu står rød blok til 58,7 procent af stemmerne.

Socialdemokratiet står til 33,4 procent af stemmerne. Det er en tilbagegang på 2,1 procentpoint i forhold til Voxmeter-målingen 29. juni.

Til gengæld går alle tre støttepartier en smule frem

Til gengæld går alle tre støttepartier en smule frem: De Radikale går frem fra 7,3 procent til 7,4 procent. SF går frem fra 7,3 til 8,3 procent og Enhedslisten går frem fra 7,3 til 8,4 procent af stemmerne.

Læg dertil at Alternativet går frem fra 0,5 procent til 1,2 procent.

Samlet giver det solide 58,7 procent til rød blok - mod blå bloks 38,6 procent. I mandater giver det 104 mandater til rød blok og 66 til blå blok. En fremgang på otte mandater til rød blok i forhold til Voxmeter-målingen 29. juni. Mens blå blok må notere sig en tilbagegang på hele 13mandater i forhold til målingen før sommerferien.

Tilbagegang for Venstre, Nye Borgerlige og LA

Venstre går i den seneste Voxmeter-måling 1,2 procentpoint tilbage i forhold til før sommerferien -  fra 20,1 procent til 18,9 procent af stemmerne.

De konservative står til 6,9 procent af stemmerne - mod 6,8 procent før sommerferien.

Dansk Folkeparti kan notere sig et lille lys i mørket med en fremgang på 0,7 procentpoint

Dansk Folkeparti kan notere sig et lille lys i mørket med en fremgang på 0,7 procentpoint: Fra 5,4 procent før sommerferien til nu 6,1 procent. Om det er Messerschmidt-effekten, vi her ser, er nok for tidligt at sige noget klart om. Ikke mindst fordi den statistiske usikkerhed udgør plus/minus 1,5 procent.

Det kunne se ud til, at DF’s fremgang er sket på Nye Borgerliges bekostning. I al fald stod Nye Borgerlige før sommerferien til 5,3 procent af stemmerne, men i Voxmeters seneste måling må Nye Borgerlige nøjes med 4,2 procent. En tilbagegang på hele 1,1 procentpoint.

Liberal Alliance står til en lussing så stor, at partiet, der før sommerferien balancerede på kanten af spærregrænsen med kun 2,4 procent, nu står til at ryge helt ud af Folketinget med kun 1,9 procent af stemmerne. Det hører dog med at den statistiske usikkerhed her udgør plus/minus 0,8 procent.

Voxmeter-målingen er foretaget i perioden 3. til 8. august. Målingen baserer sig på 1.007 telefoninterview blandt repræsentativt udvalgte personer over 18 år. Den statistiske usikkerhed angives til plus/minus tre procent.

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Forståeligt, det er dem der tænker forsigtigt i disse tider, det er blå partier som ikke kunne få åbnet op hurtigt nok,og ikke få samlet nok personer, til fodbold m.m. De er ret tavse nu. Senest vil V have håndtrykket tilbage, glem det, til der er kommet en vaccine. Og brug så tiden til at finde på mere fornuftige tiltag.

Venstre er desværre ikke til at stole på. Heller ikke i en alvorlig krisetid!

Ja det er meget normalt at blive hyldet når man deler gaver ud!
Spændene om det forsætter når regeringen rammer de danske arbejdere!

Nu ønsker trunten ikke en nedlukningen fordi det er for dyrt😂😂😂

Kære Mette det var det også første gang din kæmpe fiasko 🤪

Mette Frederiksen er den bedste Statsminister
Danmark har haft siden Harald Blåtand

Og så er det klimaet der SKAL være første punkt på dagsorden
Det haster, VIND,SOL,og BRINT-energi,, NU
Og drop olie og kul

Utroligt med den opbakning, når man tænker på alle de løgne og fortielser Mette Frederiksen har præsenteret os for.

Annonce