Kongehuset er ikke en anakronisme – men en forankret del af vores demokrati

Modstanden mod Kongehuset tager ofte form som en moralsk anklage: At det er udemokratisk, elitært og i modstrid med lighedsprincipper. 

Det synspunkt genfremsættes af folketingskandidat for SF Magnus Flensborg her i Netavisen Pio 8. april, hvor han hævder, at selv hvis Kongehuset tjente penge hjem til statskassen, burde det stadig afskaffes.

Ikke på grund af økonomien, men fordi vi ”ikke har stemt på kongefamilien”. 

Magnus Flensborg kalder det ligefrem et demokratisk underskud.

Intet kunne være mere fjernt fra virkeligheden. At leve i et konstitutionelt monarki er tværtimod et demokratisk overskud. 

Det er den ældste og mest stabile institution, vi har i landet. 

Læs også:Regenterklæring giver sjældent indblik i en monarks tanker

Monarkiet har eksisteret igennem hele Danmarks historie, og selvom vi godt kan blive enige om, at Kongehuset ikke altid har været stabilt, og at det har haft op- og nedture – noget, der i øvrigt er nærmest uundgåeligt for en over tusind år gammel institution – kan der da ikke herske megen tvivl om, at siden Grundloven og vores demokratis indførelse, har Kongehuset været stabilt. 

Siden Grundlovens indførelse har Kongehuset været rygraden i vores demokrati.

Ønsket om en republik er en misforståelse

Magnus Flensborg ønsker at omdanne Danmark til en republik. Men er det virkelig den retfærdige løsning? 

En ustabil styreform, hvor statsoverhovedet jævnligt udskiftes. En styreform, hvor statsoverhovedet kan nyde modstand fra en betydelig minoritet. 

En styreform, hvor statsoverhovedet sætter egne interesser og egen karriere over Danmarks bedste. 

Kongen står i stedet urokkeligt vagt om Grundloven

At mene at en republik er den bedst tænkelige løsning er intet mindre end en misforståelse. Lige nu har vi et statsoverhoved, der nyder opbakning fra en majoritet langt større end nogen anden. 

Læs også:HK foreslog krav om overenskomst for at være Kgl. Hofleverandører - nu dropper Kongehuset ordningen

Et statsoverhoved, der vægter sin kærlighed til vores Fædreland, sit folk og sine pligter langt højere end personlige ambitioner og meningsmålinger.

For Kongen skal slet ikke interessere sig for de to sidstnævnte.

Trænet til jobbet

Kongen står i stedet urokkeligt vagt om Grundloven. I modsætning til præsidenter rundt om i verden, der forsøger at bøje reglerne i deres forfatninger. 

Kongen står vagt om demokratiet. I stedet for at forsøge at nedbryde det. Og ved at kongemagten nedarves sikrer vi også, at hver ny konge, der udråbes, allerede er forberedt på og trænet til sit arbejde. 

Han passer sit arbejde, og gør det upåklageligt

Vi sikrer, at det altid er den dygtigst mulige, der sidder på tronen, for Kronprinsen er trænet til jobbet fra fødslen. Det kan ingen andre prale af.

Læs også:Partier kræver åbenhed om kongehusets økonomi: “Der er tale om nogle af Danmarks mest privilegerede”

Kongen gør mere end at hygge sig med såkaldte nedarvede privilegier. Han klager heller ikke over de privilegier, vi andre har, men som han har måtte give afkald på. Han passer sit arbejde, og gør det upåklageligt. 

Han er Danmarks bedste repræsentant og garanten for vores demokrati. Og så giver han også overskud på statsfinanserne.

Republikanerne er trods alt på rette vej

Jeg er nu glad for, at republikanerne anerkender, at Kongehuset er mere end bare kroner og øre. At debatten ikke skal handle om økonomi, for det er en værdidebat. 

Kongehuset tilfører vores land noget, der er langt større og langt vigtigere end kolde kontanter: værdi, tradition og stolthed. 

Læs også:I royalt selskab: Ung elektriker vinder pris for årets tale

Når republikanere som Magnus Flensborg trods alt indser det, er de på vej den rigtige vej.

Jeg håber snart blot, at de indser, at kampen imod Kongehuset er den gale vej at gå.

Stil jer sammen med den helt store majoritet i Danmark, på Kongehusets side, og giv jer i stedet i kast med andre og mere meningsfulde kampe.