Fagbosser frygter udhuling af Arne-pension: At ”gå ude i al slags vejr og knokle med tunge løft sætter sine tydelige spor på kroppen”
Fagbosser frygter udhuling af Arne-pension: At ”gå ude i al slags vejr og knokle med tunge løft sætter sine tydelige spor på kroppen”
Straks efter påske uge skal Folketinget førstebehandle forslaget om at hæve folkepensionsalderen til 70 år fra 2040. Nu kommer flere fagforeningsformænd med et opråb

Når påskesnapsen er drukket og hverdagen indfinder sig i Folketinget igen, så skal partierne førstebehandle forslaget om at hæve danskernes folkepensionsalder til 70 år gældende fra 2040.
Der er allerede flertal for at hæve pensionsalderen, hvor Socialdemokratiet i øvrigt har meldt ud at det er sidste gang partiet vil stemme for en automatisk hævelse af folkepensionsalderen.
Den hævede folkepensionsalder vækker bekymring hos en række fagforeningsformænd i et fælles debatindlæg i Jyllands-Posten tirsdag.
”For mange af vores medlemmer er tanken om at skulle arbejde, til de er 70 år eller ældre, ganske urealistisk. Det at arbejde i skæve stillinger en hel dag, gå ude i al slags vejr og knokle med tunge løft sætter sine tydelige spor på kroppen.”
De fem formænd er:
Henrik W. Petersen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Benny Yssing, Dansk El-Forbund, Ole Wehlast, Fødevareforbundet NNF, Tonny Olsen, Malerforbundet og John Nielsen, Serviceforbundet.
Læs også: “Rigide regler” rammer arbejdsomme Arne-pensionister
Tilsammen udgør de fem fagforeninger Alliancen for en Værdig Tilbagetrækning.
Den automatiske stigning i pensionsalderen er en del af det såkaldte Velfærdsforlig fra 2006.
Frygter for Arne
De fem formænd opfordrer i indlægget til, at Folketingets partier fastfryser Arne-pensionen, så muligheden for at gå på pension tidligt for de mest nedslidte ikke langsomt udhules, hvis Arne-pensionen tilsvarende stiger med folkepensionsalderen.
”Derfor foreslår vi, at alderen for tidlig pension – Arne-pensionen – fastfryses på 64 år. Den må ikke følge med op, hver gang pensionsalderen hæves. Ordningen skal fremtidssikres, så den ikke gradvist udhules og mister sin værdi.”
Læs også:Nu går Arne på pension: Kun akademikere vrøvler om at arbejde til de er over 70 år
I dag er folkepensionsalderen 67 år. I 2030 stiger den til 68 år og i 2035 til 69 år.
Den tidligere bryggeriarbejder Arne Juhl har lagt navn til Arne-pensionen. Ordningen hedder retteligt Tidlig pension.
Kommentarer
Mennesker med det hårde…
Mennesker med det hårde arbejde og lave løn lever i gennemsnit 13 år kortere end de velhavende og rige, som har levet livet bag et hæve/sænkebord.
Så en pensionsalder på 60 år for dem med det hårde lavtlønnede arbejde er mere end rimeligt og retfærdigt.
Liberal Alliance segmentet kommer alt alt for let til alt alt for mange penge - Uden at rører en finger.
Man bliver ikke nødvendigvis…
Man bliver ikke nødvendigvis rig, fordi man udfylder en stilling, hvor man kan gøre brug af et hæve-sænkebord.
Derudover er det unaturligt for den menneskelige organisme at blive spærret inde på et kontor 37 timer pr uge. Det er langt sundere at være og arbejde udendørs. Jeg har selv været på kontor i 25 år af mit liv, så jeg ved, hvad jeg taler om. Kunne jeg gøre det om, så ville jeg hellere have haft et hårdt udendørs arbejde. Men naturligvis bør der være mulighed for en såkaldt Arne-pension, hvis man føler sig slidt op som 60-årig. Der er i øvrigt meget forskel på, hvad vi mennesker individuelt kan tåle af fysiske udfordringer. Min far for eksempel arbejdede altid hårdt. Han havde det faktisk bedst, når han arbejdede, og han blev 86. Men vi er jo ikke alle lige stærke, og nogle har nere power end andre.
Tilføj kommentar