Tidligere fagboss i ny bog: Vi gider ikke et lortesamfund

“Den danske model er den vigtigste grund til, at Danmark ikke er et lortesamfund.”

Sådan begrunder tidligere formand for HK Privat, Simon Tøgern, over for Netavisen Pio valget af titlen til sin nye bog, der udkommer i dag.

Titlen: ‘Vi gider ikke et lortesamfund’.

Topbillede

Om Simon Tøgern

Simon Tøgern er udlært litograf og har brugt det meste af sit voksne liv som aktivt og tillidsvalgt medlem af fagbevægelsen. Først i det daværende Grafisk Forbund og fra 2000 i HK som bl.a. faglig sekretær, lokalformand og formand for HK Privat fra 2011 frem til 2023.

Bogen handler om overenskomstsystemet og er ifølge Simon Tøgern to ting; et forsøg på folkeoplysning, og derudover hvad han ser som et kærkomment indspark i debatten om systemets skrantende udvikling:

“Den er tænkt som en bog, der både er for den almindeligt politisk interesserede. Men det er også en bog til alle de tusindvis af folk, der ligesom mig har brugt det meste af deres liv i fagbevægelsen, som måske har en mavefornemmelse af, at vi jo nok er nødt til at gøre et eller andet for at overleve,” siger Simon Tøgern til Netavisen Pio.

Et overenskomstsystem i forfald

Ifølge Simon Tøgern har de danske lønmodtagere det godt. Og det skyldes i høj grad de goder, som overenskomstsystemet har sikret dem:

“Med den danske model har vi sikret, at der er meget få grupper, som ikke kan leve af deres løn. Hvis man ikke kan leve af sin løn, så er det et lortesamfund.”

Store dele af verden lever i lortesamfund

Derfor skal vi være taknemmelige, siger han:

“Sammenligner vi med andre lande, hvor der ikke er samme systemer, er der store dele af verden, der med rimelighed kan sige, at de lever i et lortesamfund.”

Selvom bogen derfor på én måde er en hyldest til den danske model, så er den samtidig også en varsling om, at vi skal værne om det privilegium, modellen er.

For ifølge fagforeningsveteranen, så er der lige nu klare tegn på, at den danske model er svækket i forhold til tidligere:

“Vi ser en vigende organiseringsgrad, men endnu vigtige ser vi også en vigende overenskomstdækning. Store dele af det danske arbejdsmarked er ikke længere dækket af kollektive overenskomster.”

Læs også:Antallet af hvide lønmodtagere har rundet en million - hvad gør fagbevægelsen ved det?

Rækken af argumenter for, hvorfor dét er et problem, er lang, ifølge Simon Tøgern. 

Den vigtigste er, at varetægten af arbejdsmakedsvilkårene i højere grad kan ske at overgå til staten.

Og det er ingen parter interesserede i, uddyber han:

“Fagforeningerne har lige nu mulighed for at forhandle deres egne vilkår, så de er tilpasset deres medlemmers arbejdsliv bedst muligt. Det samme har arbejdsgiverne. Politikerne har ikke indsigt i hver enkelt branche, hvilket gør det nærmest umuligt for dem at komme med kvalificeret lovgivning uden at skulle afsætte en utroligt stor mængde ressourcer til det.”

Læs også:Gule fagforeninger nyder urimelige skattefordele – det skal stoppe

En af forklaringerne på fagbevægelsens tilbagegang skal ifølge Simon Tøgern findes i, at en stadig større andel af det danske arbejdsmarked bliver udgjort af ingeniører og andre universitetsuddannede, der sjældent er overenskomstdækket:

Det er jo svigt

“De faglige organisationer, der repræsenterer akademikerne, har bevidst fravalgt det slid og slæb, der er med at få sine medlemmer dækket af overenskomster."

Derfor ligger det politiske ansvar også hos ledelsen i de her faglige organisationer, ifølge Simon Tøgern:

“Det er jo svigt. Det er den øvre middelklasse, der vender ryggen til velfærdssamfundet.”

Gamle problemer, nye tider

Fagbevægelsens udfordringer er ikke kommet natten over - og det er da heller ikke først her på bagkant af formandsposten hos HK Privat, at Simon Tøgern har fået øjnene op for dem.

man skal høre sandheden fra børn, fulde folk og de forhenværende

Det er dog alligevel ikke helt tilfældigt, at bogen først udkommer nu, fortæller han:

“Der er nogen, der siger, at man skal høre sandheden fra børn, fulde folk og de forhenværende. Og i den rolle, jeg er i, kan jeg tillade mig at sige nogle ting, som kan være svære for dem i systemet at sige noget om. Jeg skal ikke genvælges til noget.”

Derfor regner han heller ikke med, at han får uforbeholden opbakning fra alle sine tidligere kollegaer, når han træder ind i HK’s telt i Fælledparken på Arbejdernes Internationale Kampdag:

“Der skal nok være nogen, som bliver fornærmede på systemets vegne. Og så er der nok også nogen, som ikke nødvendigvis er enige med mig, men som også mener, at jeg peger på nogle problemer, som vi bør tale om.”

At hans forhenværende, stadig aktive kolleger ikke tager kampen op, har han fuld forståelse for, og han forventer også at få par kritiske ord med på vejen.

Dem lader han sig dog ikke kue af - han glæder sig faktisk til dem:

“Når man som mig har brugt så mange år i fagbevægelsen som lønnet tillidsmand og så går af, så synes jeg man har en forpligtigelse til at prøve at rejse nogle af de svære diskussioner, som der tit og ofte ikke er tid til i hverdagen.”

Simon Tøgern. ‘Vi gider ikke et lortesamfund’. 136 sider. Forlaget Frydenlund. Udkommer i dag.