Fransk cuisines fader kan der koges meget suppe på

Før Escoffier var der Carême, og det kan der koges meget suppe på

Fransk gastronomi er kendt verden over, og et navn som August Escoffier dukker ofte op, når man pløjer sig gennem den kulinariske historie, for ikke alene revolutionerede han det franske køkken via en anderledes tilgang til tilberedning og kreation af retter, der i dag er klassiske. 

Han skabte også det, der på køkkensprog kalder for brigade-systemet, dvs. at han opfandt den opdeling af storkøkkener, som vi ser i dag, hvor hver kok har ansvar for hver sit parti, en militaristisk tilgang, der har vist sig at være særdeles solid, og som også bruges i dag. 

Men da Escoffier var dreng, var det en anden kok, der var på alles læber, og som havde slået tonen an gennem en af Frankrigs og Europas mest turbulente perioder: Marie-Antoine Carême. 

Han var blandt andet kendt for sine gigantiske ‘pièses montées’, skulpturer i is eller sukker, der dekorerede de imposante middagsborde på datidens store slotte og paladser. 

Carême excellerede ikke bare i rene prydsopsætninger, der mest af alt var til pynt, men også i kreationer, der var inspirerede af arkitektur, helt retter, der udgjorde selve måltidet. 

At lave en periodisk tv-serie om denne mester er derfor slet ikke nogen dårlig idé, og da især ikke, når det er en fransk produktion. 

Læs også:Michelinstjerner og ordnede forhold: Se hvilke restauranter, der har overenskomst

Tænk blot på successerien ’The Bear’ og mange andre populære film og serier, der kredser om gastronomi og køkkenet virvar af kaos og passion. 

Instrueret af Martin Bourboulon, efter idé af Ian Kelly og Davide Serino, sprudler tv-serien ‘Carême’ nu, uge efter uge, på Apple TV+, og ud fra de første tre afsnit er der slet ikke noget at tage fejl af: 

Det er en historisk komedie, der omgås det historiske med stor kreativitet, men samtidig også en lekture udi datidens franske, politiske og kulturelle stade, der byder på masser af drama, af leg og alvor og finesse, kombineret med en vældig eksplicit vulgaritet. 

Tager for sig af retterne

Mest af alt minder serien om Milos Formans biopic om Mozart, ‘Amadeus’ fra 1984. Carême portrætteres som dette geni, der kan det hele, uden at vi rigtig lærer noget om, hvorledes han har tilegnet sig disse færdigheder. 

Samtidig tager han let på det hele, omend han er en arg modstander af Napoleon og politisk aktiv. Han er udsvævende og lidt af en Cassanova, der ”tager for sig af retterne”.

Serien har garanteret været dyr at producere

Og det hele indtages med stor lystighed og med et barnligt overskud, som udnyttes af datidens rige og indflydelsesrige mænd, og tænder tidens demimonder og - forstår man - tidens frigjorte kvinder, der stortrives med seksuel frigjorthed og afrodisiske traktementer, som Carême tryller frem i køkkenerne og på lagnerne. 

Gaber over lidt for meget

Serien har garanteret været dyr at producere, men på en underlig måde bliver den franske historie oprullet og udfoldet som en komedie med tungere undertoner, hvor Carême stærkt utroværdigt bliver en nøglefigur i en række betydningsfulde intriger, der betyder storhed og fald for de historiske berømtheder. 

Hvorfor historien lige skal udlægges sådan, er vanskeligt at begribe, og selvom man skam godt kan følge med i handlingen, som almindelig dødelig, der ikke har gået i fransk skole, bliver det alligevel for indforstået for de fleste. 

Læs også:TV-serien reducerer Anker til tegneseriefigur

Det er som om, at serien gaber over lidt for meget, der nok mest kan ramme et dannet, fransk publikum, samtidig med, at det komiske, det erotisk forførende, både i billede og i handling, fungerer som et forsøg på at løfte hele serien op på et niveau, der minder om en klassisk opera. 

Kort sagt: det er faktisk mere Mozart end Carême, ligesom Benjamin Voisin, der spiller Carême, mere er castet som en lækker nutidspopstjerne, med det helt rigtige hår, end hvad man kan regne sig frem til at den reelt historiske person har set ud. 

De fire grundsovse

Men der er også noget charmerende over tv-serien, og man får lyst til at følge med, især fordi man er spændt på hvilken ret man nu bliver introduceret for, og hvorledes Carême kommer på ideen, om det så er pyramiderne i en sukkeranretning, fordi Napoleon skal overbevises om hans storhed, eller hans opfindelse af ‘vol-au-vents’, som vi bliver præsenteret for i afsnit tre. 

Men igen: Carême er blandt andet kendt for opfindelse af fransk gastronomis fire grundsovse og så meget andet, et spor, som serien ikke ønsker at dykke ned i. 

Ja, det er jo sandt, at gastronomi er sanserne legeplads, og at det også kan være en fryd for øjet. Escoffier forenklede det franske køkken, og siden da har en hovedtrend været at mere på smag og finesse, end de helt store opsætninger, der skulle ligne et eller andet. 

Læs også:Nyt TV-drama: Ingen skal klaske Tessa i røven

Eller rettere: selvfølgelig har arven fra Carême været dyrket flittigt på store og fine hoteller og paladser, og er der ikke en sandhed i, at selve Nomas små anretning, der skal ligne et lille stykke skov, i grunden minder om Carêmes tilgang, der bare var arkitektonisk? 

Om serien bliver strammet lidt op, og fortsætter drypvist med disse mange præsentationer og stort og småt, gastronomisk og politisk, vil tiden vise, men indtil videre er det værd at følge med, selvom dens underlige humor ikke helt rammer plet.

'Carême'. Instrueret af Martin Bourboulon. Idé af Ian Kelly og Davide Serino. Frankrig. Apple TV+. 2025.