“Jeg tror, der kommer rigtig meget kritik af det her. Fra lederskribenter, nogle økonomer og meningsdannere,” sagde statsminister Mette Frederiksen (S), da hun tirsdag fremlagde regeringens forslag til en ret til tidligere tilbagetrækning til dem, der har været længst tid på arbejdsmarkedet.

Åbner statsministeren aviserne onsdag, så kan hun se, at forudsigelsen holdt stik. For i landets overvejende borgerlige medier står lederskribenterne i kø for at kritisere forslaget.

Et brud med fire årtiers økonomiske politik

På Berlingske kalder man forslaget for en ny, lille efterløn, der vil skade dansk økonomi.

Chefredaktør Tom Jensen skriver blandt andet:

"Mette Frederiksen har med sin såkaldte Arne-reform om adgangen til tidlig pension brudt med fire årtiers økonomisk ansvarlighed i dansk politik. Og man gør det ovenikøbet på en måde, der i vidt omfang ikke kommer de mennesker til gavn, man bryster sig af at ville hjælpe."

Han fortsætter:

"Som med efterlønnen i 1978 risikerer man at se arbejdsduelige mennesker i hobetal forlade arbejdsmarkedet og dermed ophøre med at bidrage til den offentlige velfærd."

Regeringen regner med, at 6.000 mennesker vil gå fra fuldtidsbeskæftigelse til den nye ordning.

En fuser betalt af misundelsesdrevne skattestigninger

På Jyllands-Posten kalder forslaget for "en fuser" - og advarer mod "en ny overførselsindkomst betalt af misundelsesdrevne skattestigninger".

 

Uenighed på Ekstra Bladet

På Ekstra Bladet er der uenighed på lederskribent-kontoret, for i en leder mener avisen, at forslaget ikke rammer dem, der var blevet stillet den i udsigt:

"Ordningen har intet med helbred at gøre. Det er en ordning for ’personer med lang anciennitet og lav pensionsformue’, som tidligere overvismand Michael Svarer kommenterede i Berlingske. Ingen lægefaglig vurdering finder sted.

Man kan håbe, at enkelte nedslidte får glæde af ordningen. Men man må fremhæve, at Mette Frederiksens bud på at holde sit ’vigtigste løfte’ ikke er i overensstemmelse med forventningerne," lyder det i lederen, som ikke er signeret.

Chefredaktør Poul Madsen er dog uenig. Han mener der er grund til at rose Mette Frederiksen for at stå fast: 

“De nedslidte har brug for en værdig vej ud af arbejdsmarkedet, hvor de ikke bliver indkaldt til et utal af formålsløse samtaler på jobcentret, absurd arbejdsprøvning, mistro og bureaukrati. For måske endda til sidst alligevel at ende med et afslag om førtidspension.

Nu bliver det en ret. Slut med at stå med hatten i hånden. Den eneste, man skal spørge, er sig selv, hvis man lever op til kriterierne om alder og år på arbejdsmarkedet,” skriver han.

 

Vil skuffe de nedslidte

På gratisavisen B.T. mener chefredaktør Michael Dyrby også at der er tale om en ny efterløn, og at forslaget vil skuffe de nedslidte.

"Det er sympatisk at hjælpe de nedslidte, men de er allerede hjulpet, og den nye ordning har klart uretfærdige elementer," mener chefredaktøren.

Han anerkender dog, at forslaget indfrier Socialdemokratiets valgløfte:

"Ordningen er en rettighed. Du kan vælge at trække dig tilbage, hvis du har arbejdsår nok. Ordningen rammer forholdsvis få, og derfor er den heller ikke særlig dyr. Cirka tre milliarder betalt af bankerne og ejendomsspekulanterne. En meget lille del betales af virksomheder, hvis direktører tjener mere end 10 millioner kroner."

 

Kun rimeligt og retfærdigt

Det eneste større dagblad, som er overvejende positiv i deres leder, er Politiken.

“Det er et lille skridt for samfundet, et betydelig større skridt for de tusindvis af nedslidte, men regeringens pensionsudspil er ikke en Apollo-mission for velfærdssamfundets næste fase,” skriver chefredaktør Christian Jensen og fortsætter:

"Selvfølgelig er det kun rimeligt og retfærdigt, at hårdtarbejdende bryggeri- og bygningsarbejdere – Arne, Bente og alle de andre – efter et halvt århundrede på arbejdsmarkedet fremover kan få lov til at trække sig tilbage i en værdig alderdom.

Selvfølgelig er det kun rimeligt, at velfærdssamfundet i alderdommen holder hånden under de mennesker, der om nogen har været med til at opbygge og bidrage til fællesskabet.”

Han advarer dog om at tro, at det her er er grundstenen for fremtidens velfærdssamfund. Det er snarere en lappeløsning på fortidens synder (læs: afskaffelsen af efterlønnen).

Et klasserent rødt kryds

Bliver Mette Frederiksen træt af at læse de borgerlige chefredaktørers klagesang, kan hun til gengæld glæde sig over A4 Mediers chefredaktør, Nicolai Kampmann, der kalder forslaget “et klasserent rødt kryds, som ikke set så klart i årevis”.

“De mest nedslidte skal have ret til et tidligere otium end os andre funktionærer. De mest velstillede og bankerne skal betale for den ret,” skriver han i en klumme.

Han mener dog også, at nogle vælgere måske ikke føler at forslaget er nok.

“Der er sygeplejersker, pædagoger, skolelærere med flere, der måske knap har været 42 år eller mere på arbejdsmarkedet. Tidlig pension skal ses sammen med den allerede etablerede og søgte seniorpension, men ja, nogle kan føle sig forsmåede.”