Finansminister Nicolai Wammen understregede torsdag, at han ikke vil skrive under på Finans Danmarks beregninger i notatet, "Effekter af særskat på danske aktier".

Blandt andet Asli Dermirgüc-Kunts studier af selskabsskat fra 1999. Studierne baserer sig på tal fra 1988-1995

Finans Danmarks cheføkonom, Niels Arne Dam, erkender over for Netavisen Pio, at tallet 1.400 kroner bygger på "skøn baseret på den internationale litteratur". Blandt andet Asli Dermirgüc-Kunts studier af selskabsskat fra 1999. Studierne baserer sig på tal fra 1988-1995.

Dam erkender også, at studier i den internationale litteratur viser, at øget beskatning af bankerne ikke slår hundrede procent igennem på kundesiden, men i stedet 80 til 100 procent. Alligevel har Finans Danmark "valgt" at gå ud fra, at øget beskatning af bankerne 100 procent væltes over på kunderne.

Hvorfor ikke ejerne

Finans Danmark udelukker i notatet, at en del af udgiften fra tidlig pension kan havne hos ejerne. Hvordan kan I udelukke det - ovenpå håndsrækningen under finanskrisen til bankerne, og nu igen under coronakrisen? Kunne man på den baggrund ikke sagtens forestille sig, at man netop i Danmark - og med det politiske landskab man har i Danmark - ender med situation, hvor det er ejerkredsen, der snupper en del af regningen?

Det er derfor vi siger, at afkastkravet i en lille, åben økonomi, som den danske i en særlig sektor, er bestemt udefra

"Det har vi svært ved at finde belæg for er et realistisk udkomme. Og det gør vi ud fra de argumenter, der står anført i begyndelsen af vores notat. Kapitalen skal jo komme fra nogen investorer, som kan agere. De kan jo købe aktier i Danmark, men også i en lang række andre lande og brancher. Det vil sige at afkastkravet er bestemt generelt af, hvad der er tilgængeligt, når investorerne kikker sig omkring. Det er derfor vi siger, at afkastkravet i en lille, åben økonomi, som den danske i en særlig sektor, er bestemt udefra. Derudover gennemgår vi i den næste del af notatet en lang række forskningsstudier af hvad sker, når man ændrer på skat, som rammer den finansielle sektor af. Og dér finder man helt overvejende, at der er et stort gennemslag i en rund læsning af de studier, som vi har fundet. Her ser vi en 80 til 100 procent gennemslag på kundepriserne."

Nu siger du 80 til 100 procents gennemslag?

Når vi skal regne på det, skal vi jo vælge et tal

"Ja, nogen finder stor gennemslag, andre finder mindre gennemslag. Men det er i det spænd. Når vi skal regne på det, skal vi jo vælge et tal. Og der har vi valgt at regne med fuldt gennemslag."

Når I ser på det via internationale studier, viser det 100 til 80 procent gennemslag i kundepriserne. Og så har I valgt at regne på 100 procent gennemslag?

"Vi tager det på dét man i økonomkredse kalder hjørneløsningen - altså det fulde gennemslag, ja."

Finans Danmark kan vel ikke udelukke, at der i forbindelse med en aftale om tidlig pension bestemmes noget med, at udgifter til den finansielle sektor ikke må væltes 100 procent over på kunderne?

"At det bestemmes? Fra politisk hold, eller hvad?"  

Ja, hvorfor ikke. Vi har lige set, at regeringen, alle partier og Finans Danmark selv har erklæret, at i kølvandet på samfundets håndsrækning til bankerne, så må bankejerne holde igen med at udbetale udbytte. Finans Danmark opfordrede bankerne til at udvise samfundssind...

"Vi har som sektor taget et samfundsansvar på os. Det er korrekt."

"Det forholder jeg mig ikke til"

Og kunne bankerne så ikke også udvise samfundssind i forhold til finansieringen af en ordning for nedslidte?

"Det forholder jeg mig ikke til. Det jeg siger er, hvordan vi kan forvente det her over tid vil spille sig ud i Danmark. Hvis det, der sker i Danmark, svarer til det der internationalt sker i andre lande - og hvad man ud fra almindelig økonomisk rationale må forvente sker."

Jeg kan se, at Finans Danmark i beregningen af, at regeringens foreslåede finansiering af tidlig pension vil koste en gennemsnitlig ejerbolig-familie 1.400 kroner om året, hviler på et skøn fra Finansministeriet....

"Det er ikke helt rigtigt."

Finans Danmark skriver: "Finansministeriet har skønnet, at renten på udlån fra danske banker i gennemsnit vil stige med omkring 0,1 pct.- point. Der står "Finansministeriet har skønnet" Så vi taler om et skøn?

"Ja, Finansministeriet skønner, men vi har også lavet vores egen beregning med afsæt i den internationale litteratur. Her finder vi tilsvarende, at vi lander på knap 0,1 procent."

"Skøn baseret på den internationale litteratur viser en effekt i samme størrelsesorden," skriver FinansDanmark. Altså de 1.400 kroner hviler på et skønt fra Finansministeriet og et skøn fra Finans Danmark...

Selvfølgelig må vi bygge på nogle antagelser. Man må lægge nogle antagelser til grund

"Vi regner på renteændringen. Den hviler på en konkret beregning. Selvfølgelig må vi bygge på nogle antagelser. Man må lægge nogle antagelser til grund."

Finans Danmarks del af det her er "skøn baseret på international litteratur"?

"Vi finder det samme, som Finansministeriet kom frem til, da de skulle svare tilbage i januar 2019. Vi benytter ikke Finansministeriets beregning. Vi foretager vores egne beregninger, og kommer frem til det samme som Finansministeriet."

Skøn på skøn

Er det særlig seriøst at lange tallet 1.400 kroner ud i offentligheden, når det er baseret på skøn og skøn?

Er det særlig seriøst at lange tallet 1.400 kroner ud i offentligheden, når det er baseret på skøn og skøn

"Jeg har arbejdet i både Finansministeriet og Nationalbanken. Og det er præcis det samme man gør: Man tager nogle data, man laver nogle beregninger. Og det bruger man til at fremlægge nogle resultater. Og de bygger altid på nogle antagelser. Vores analyse bygger på beregninger. Og så ser vi, at den internationale litteratur finder, at der er et meget stort gennemslag, nemlig 80 til 100 procent." 

Burde Finans Danmark ikke have udsendt det her - at finansieringen af tidlig pension kommer til at koste en gennemsnitlig ejer-boligfamilie 1.400 kroner - med langt større forbehold?

"Jeg mener, at vi præsenterer det her som andre organisationer og myndigheder præsenterer økonomiske beregninger. Jeg gjorde det på præcis samme måde, som da jeg sad som kontorchef i Finansministeriet."

Hvis du havde siddet i Finansministeriet, så var det nok understreget tydeligere, at der var tale om et skøn?

"Jeg synes, vi er meget tydelige med, hvad vi gør. Vi ser på erfaringerne fra udlandet, og så beregner vi på helt konkrete tal. Og så konstaterer vi undervejs, at vores tal er de samme, som Finansministeriet fandt frem til. Det synes jeg er fuldt konsistent og transparent."