Har Mette F. fortrængt fortidens aktivisme?
Har Mette F. fortrængt fortidens aktivisme?
Hvor er nutidens aktivistiske socialdemokrater? Hvordan er det lykkedes statsministeren at kvæle partiets interne debat om tidens store internationale tragedie?
Op til det nylige Nato-topmøde dristede statsminister Mette Frederiksen (S) sig til at erkende, at der nu eksisterer "fundamentale uenigheder" mellem hende og den amerikanske præsident Donald Trump.
Krise i de dansk-amerikanske relationer? Vist så. Men i sådanne er der muligheder.
Statsministerens udsagn gælder selvfølgelig Trumps ønske om kontrol med 98 procent af Rigsfællesskabet, men utvivlsomt også spørgsmålet om den skrantende solidaritet mellem Atlantpagtens medlemmer i holdningen til, hvordan det krigsramte Ukraine bedst hjælpes.
I denne vanskelige tilstand bliver der kun lidt rum til at diskutere Gaza-konflikten, af nogle kaldet nutidens største humanitære og menneskeskabte katastrofe, men ikke et centralt anliggende mellem Europa og USA.
Måske netop derfor kunne en dansk statsminister gøre plads til et særstandpunkt; en justering af hendes og regeringens tidligere synspunkter, så hun kommer i bedre overensstemmelse med, hvad hendes vælgere mener, tænker og føler?
En klarere afstandtagen til Israels krigsførelse og en mulig anerkendelse af Palæstina som stat, ganske som enkelte andre Nato-medlemmer har turdet og villet (Norge og Spanien).
Udenfor Nato har EU-medlemmet Irland anerkendt Palæstina.
Læs også:Fordøm nu Israels krigsførelse i Gaza og bosætternes vold på Vestbredden
Et historisk fortilfælde kan her være retningsgivende. Vi skruer tiden seks årtier tilbage og sætter et af datidens store stridsemner under lup.
1964-65 begyndte det at blive klart for resten af verden, at USA var på vej ind i en uhåndterlig konflikt i Vietnam, delt i et kommunistisk Nordvietnam og et provestligt Sydvietnam efter den franske retræte i 1954.
Et lokalt opgør blev på uhyggelig kort tid internationaliseret, også fordi den nordvietnamesiske side modtog betydelig støtte fra Sovjetunionen og Kina.
Yngre danskeres interesse for konflikten i Vietnam begyndte for alvor, da venstreorienterede og kulturradikale unge overvejende i uddannelsesmiljøerne blev indignerede over mediernes ensidige og virkelighedsfornægtende rapportering om den amerikanske krigsførelse i Vietnam.
Høring blev kaldt tribunal
Forlaget Gyldendals daværende litterære direktør Ole Wivel skrev 6. januar 1967 en kronik i Politiken med overskriften "Forbrydelsen i Vietnam". Citat herfra:
"Indtil nytår 1967 har amerikanske luft-, flåde og landstridskræfter nedkastet mere sprængstof over Vietnams jord, end USA forbrugte i Europa og Afrika tilsammen under hele anden verdenskrig. Det har ikke været uden virkning. Præsident Johnson og hans militære rådgivere og generalers krig har forvandlet jordens afgrøder i Vietnam til et slimet giftstof, afskåret vandtilførsler, ødelagt broer, vejnet og jernbaner, lagt udbrændte landsbyer og tilintetgjorde storbykvarterer med skoler, hospitaler og beboelsesejendomme bag sig under en regn af jern og ild."
OIe Wivels kronik var en opfordring til at støtte det internationale, frivillige tribunal om formodede krigsforbrydelser, der var nedsat i 1966 på initiativ af den engelske filosof Bertrand Russell (1872-1970).
Man kan diskutere brugen af ordet ’tribunal’, i dag ville betegnelsen høring være mere passende.
Kort efter kronikkens publicering blev der på Ole Wivels initiativ dannet et dansk Bertrand Russell Råd til at støtte forslag om at acceptere en international undersøgelseskommission og krigsforbrydelsesdomstol.
Bag rådet stod et halvt hundrede danske intellektuelle, heriblandt forfatterne Villy Sørensen og Ebbe Reich Kløvedal.
Regeringen under den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag gav i første omgang udtryk for, at høringen var uønsket i Danmark
Tribunalet bestod af en række kendte videnskabsmænd og kulturpersonligheder. I kraft af deres status gav medlemmerne publicitet til en voksende folkelig modstand mod den amerikanske krigsførelse i Vietnam.
Repræsentanter for tribunalet besøgte i december 1966 og januar 1967 Vietnam for at indsamle materiale, der kunne danne modvægt til de oplysninger, der blev fremlagt af materiale af det officielle USA.
Læs også:At opløse Israel vil være en katastrofe
Første session var planlagt til april 1967 i Paris, men da præsident Charles de Gaulle afviste at tillade afholdelse af arrangementet, blev høringen flyttet til Stockholm og afholdt i maj 1967.
Herefter besluttedes det at lægge et opfølgende møde i Danmark i november samme år.
Uønsket i Danmark
Regeringen under den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag gav i første omgang udtryk for, at høringen var uønsket i Danmark.
Krag udtalte, at danske myndigheder i givet fald ville benytte sig af "de legale midler, som den måtte finde hensigtsmæssige."
Opfattelsen blev, at vidner der kunne afgive kritiske vidnesbyrd om den amerikanske krigsførelse, ikke ville komme ind i Danmark.
Blandt andre aktive i protestbevægelsen var Specialarbejderforbundets daværende formand Anker Jørgensen
Udmeldingen skabte et stort røre i medierne og internt i Socialdemokratiet og fagbevægelsen voksede kritikken.
Utvivlsomt under pres fra yngre socialdemokrater (generationen med Svend Auken, Mogens Lykketoft og Poul Nielson) måtte Krag bøje af.
Angiveligt var danske efterretningsfolk kommet under vejr med, at tribunalets arrangører planlagde at lade de pro-nordvietnamesiske deltagere afgive vidneudsagn i Malmø, indspille disse på bånd og derefter transportere disse til København og gøre dem kendt for en dansk offentlighed.
Folkeligt pres virkede
Blandt andre aktive i protestbevægelsen var Specialarbejderforbundets daværende formand Anker Jørgensen.
Da den folkelige arbejderleder overraskende blev statsminister i oktober 1972 erklærede han kort efter sin tiltrædelse som den første regeringschef i et Nato-land, at han ønskede "USA ud af Indokina", som Anker udtrykte det på sit noget kantede engelsk.
Datidens aktivister kaldte siden denne tilkendegivelse for den danske Vietnam-bevægelses største konkrete resultat.
Bliver nutidens Gaza for socialdemokraterne, hvad Vietnam blev for seks årtier siden?
Presset fra de socialdemokratiske græsrødder havde virket.
Det folkelige tribunal blev gennemført, og i sin åbningstale til Folketinget 3. oktober 1967 udtalte statsminister Jens Otto Krag, at han over for den amerikanske regering havde tilkendegivet, at USA betingelsesløst burde standse bombardementerne over Nordvietnam.
Gaza er nutidens Vietnam
Bliver nutidens Gaza for socialdemokraterne, hvad Vietnam blev for seks årtier siden?
Med flere end 50.000 dødsofre har tragedien nået så voldsomme dimensioner, at den bør gøres til emnet for en høring.
Hvor er nutidens danske aktivisme, der kan hjælpe en sådan sag på vej?
I fagbevægelsen? Næh, dens medlemmer har det alt for bekvemt i Europas stærkeste økonomi.
På universiteterne og andre højere læreanstalter? Næh, de har alt for travlt med at pleje karrieren, inden de rammes af den af Nicolai Wammen (S) dikterede fjernelse af stillinger i det offentlige.
Har I opgivet at få Mette Frederiksen til at levere en "Jens Otto Krag"?
De politiske partier? Glem det. Kun Enhedslisten interesserer sig seriøst, og her har man travlt med kommunalvalgkampen.
I public service medierne, TV 2 og DR? Næh, for her går det stærkt med sekundtyranniet og de mange selvpromoverende og substansløse ordvekslinger (og nej, det er ikke kun Clement Kjærsgaards skyld).
Så hvor starter denne påtrængende nødvendige sag? At etablere et folkeligt tribunal om titusinder af civile palæstinenseres urimelige død? Diskussioner om tostats-løsningen? Fredsudsigterne i Mellemøsten mere overordnet?
Frit Forum, socialdemokraternes studenterorganisation, lever de endnu?
Har I opgivet at få Mette Frederiksen til at levere en "Jens Otto Krag"?
Kommentarer
Jeg fik ikke helt fat i hvor…
Jeg fik ikke helt fat i hvor mange der er dræbt i Syd-Sudan, I Syrien, i Yemen, i jagten på rohingyaer, uighurer, kurdere, yazidier, indianere i Syd-amerika.
Ja Netanyahus politik er en forbrydelse. Han er en plattenslager der holder sig ved magten med kræfter fra det alleryderste højre.
Så ja som der skrives "af nogle kaldet nutidens største humanitære og menneskeskabte katastrofe" Af andre "en af nutidens mange store katastrofer, skabt af en terrororganisation og en stat"
Og er vi sikre på, at de to…
Og er vi sikre på, at de to nævnte medier er "public service".
Måske har en del af folketinget bedt om, at de er "government service".
Uden det jødiske komponent…
Uden det jødiske komponent ville Gaza-krigen være blot en af mange konflikter for tiden, slem men langt fra den værste, men i det mindste en af dem, hvor den angrebne part uden tvivl vil trække sig sejrrigt ud, og tak for det.
I Europa er det vist kun Irland, Norge og Spanien, der i den konflikt har valgt den mørke side af kraften.
Tak til Flemming Ytzen for…
Tak til Flemming Ytzen for at forsøge at råbe socialdemokratiet op.
I forhold til hans kommentarer om fagbevægelsen og universiteternes rolle må jeg lige gøre opmærksom på at der har været folk der forsøgte at lave aktivisme specielt på universiteterne. Men vi har set en helt klar undertrykkelse og forsøg på at lukke ned for al solidaritet med palæstinenserne. På universiteterne bortviser politiet studerende for at forsøge at hænge Palæstina flag op og ønsker om at lave arrangementer med oplæg om Palæstina bliver nægtet.
Ved du, Jens, om det…
Ved du, Jens, om det palæstinensiske folk støtter Hamas.
Ingen tak til Flemming, der…
Ingen tak til Flemming, der må have slået sine folder på en af de højrøde højskoler, hvilket jeg finder i den grad bekymrende.
Spreder vores højskoler/højskolelærere forvrængede forestillinger og arabisk propaganda blandt alle de uskyldige og letpåvirkelige elever, der ender med at kamme over i antisemitisme?
Vi har set rigeligt med "aktivistisk" pladder på de højere læreanstalter. Netop fordi ungdommen er så fatalt uvidende, som ungdom nu engang er. Måske disse "aktivister" har været forbi de røde højskoler?
Solidaritet med palæstinenserne... du mener vel solidaritet med de forbryderiske terrororganisationer? For det er nemlig dér, din solidaritet lander, skal du være klar over.
Og NEJ TAK til palæstinenserflag og propagandamøder arrangeret af de arabiske studerende med en helt anden dagsorden. Det er fuldstændigt uacceptabelt!
Det er ikke bare sandt og…
Det er ikke bare sandt og præcist men også særdeles velskrevet. Stående applaus herfra 👏
Så kom de gamle 60’er på…
Så kom de gamle 60’er på banen med en gennemgang af Vietnamkrigen og forsøger at sammenligne denne krig med Gasakonflikten på trods af at historien er grundlæggende anderledes. Ingen i Mellemøsten har nogen interesse i at hjælpe palænistenerne, ingen ønsker at modtage flygtninge herfra, så en løsning på denne konflikt har jeg svært ved at se med mindre USA ønsker en løsning. Indlægget nævner overhovedet ikke Hamas som har et ønske sammen sammen præstestyret i Iran, og hvor Hamas støttes af Qatar , at udslette Israel. Hvis der kommer en løsning håber jeg at DK vil være med i opbygningen af boliger.
Der bliver ikke fred i…
Der bliver ikke fred i Mellemøsten, før palæstinensere får deres egen internationalt godkendte stat, hvilket mindst bør omfatte Gaza-striben. Og israelere kan godt glemme alt om at nedkæmpe Hamas, fordi der hele tiden kommer nye tilhængere i had over israelernes grusomme behandling af palæstinenserne i Gaza-striben.
Det er grusomt at vide, hvor dårligt palæstinenserne bliver behandlet, uden at kunne gøre noget ved det.
Såvidt oplyst er Trump jo ikke interesseret i en to stats løsning, da han i stedet foretrækker at omdanne Gaze-striben til et internationalt ferieparadis, så i den
nuværende amerikanske præsidentperiode kan man højest håbe på en våbenhvile mellem palæstinenserne og Israel, og at Gaza-stribel bliver frigivet til palæstinenserne med fuld adgang til alle menneskelige fornødenheder, herunder, mad, strøm, vand, medicin og hospitalsbehandlinger.
Men på sigt bliver man nødt til at sikre en mere stabil løsning.
Det fremgår bl.a af "Ordet…
Det fremgår bl.a af
"Ordet og Israel-dk" af 21 marts 2024
at et flertal af palæstinenserne støtter Hamas, men de har vel heller ingen alternativer og er formentlig pt for pressede kunne overskue en reorganisering.
Igen mødes et interessant…
Igen mødes et interessant indlæg med diverse proisraelske gylle.
Jeg føler mig også magtesløs og fortvivlet over hvad jeg nu kalder Israels endlösung. Mette har så travlt med at oparbejde en international position år kun et folketingsflertal kan få hende til at hande. Hun har suget energien ud af de mulige ministre der kunne udrette noget.
Og det foreslåede tribunal tror jeg også tager for lang tid..
Jeg sukker mens palastinsere lider... som jøder uden skyld også har oplevet.
Det mindste man kan gøre er at boycotte varer knyttet til Israel. F. eks Tevz, betænkeligt ofte apotekets billigste Medina og typisk kun 50 ører, men også ublu pengemaskiner som MyHeritage, som da jeg for otte år siden overvejede en DNA test opdagede at jeg langt inde i teksten fandt ud af at de fik retten til at udnytte materialet. Og det bør man ikke gøre. Ikke et ord om at staten har atomvåben. Det skulle lige med. Apropos Iran.
Beklager stavekontrollen i…
Beklager stavekontrollen i solskinnet.
Men må nævne at det er Teva og deres medicin.
Hvis både palæstinensere og…
Hvis både palæstinensere og israelere ønsker fred, skal der være en 2 stats løsning...
Hvis der ikke ønskes fred, vil fejden fortsætte i det uendelige...med ufattelige menneskelige tab...
Stop krigen, og bliv enige om fred...
Som S-vælger og medlem er…
Som S-vælger og medlem er jeg fuldt på linie med vores statsminister i støtten til Israel. 100%. Og jeg håber sandelig ikke, at den pro-Hamas aktivistiske mediestemme får lov at forvrænge billedet med dens løgne og faktafornægtelse. Det er sjældent den, der råber højest, der har ret!
Skribentens Vietnam-snak skal jeg ikke kloge mig på. Jeg vidste/ved slet ikke nok om Vietnam og den historiske baggrund til at danne mig en holdning. Dette forhold forhindrede mig dog ikke som skoleelev i at være imod Vietnam-krigen. Frygtelige billeder på TV afgjorde den sag - nøjagtig som vi ser det nu!
Så Flemming, du ved måske noget om Vietnam - men du ved tydeligvis ikke noget om Mellemøsten - og dine argumenter holder ikke vand. Og jeg gider ikke bruge krudt på at udvide din horisont, for med dine udtalelser kan jeg forstå, at du hverken er kildekritisk eller faktaorienteret - og så hører alt jo op!
Dan Harder har en udmærket side, som adskiller skæg og snot. Kig under Media Watch og Opinion, hvis du ønsker at vide, hvorfor du tænker, som du gør: https://israel-online.dk/
Og må jeg lige tilføje, at Hamas og øvrige kriminelle bander har som mål at udslette Israel - altså folkemord. Og det er præcis hvad de unge arabiske studerende også støtter - samt deres medløbere, selvom de ikke nødvendigvis er klar over, hvad deres råberi betyder.
Det ved du måske heller ikke - eller gør du?
Jeg vil mene, at det er…
Jeg vil mene, at det er fejlagtig, at sammenligne det
Israelske folk med den nuværende regering.
Hvis den nuværende Premierminister Netanyahu, havde
siddet på magten, som repræsentant for det Israelske folk,
havde denne konflikt været løst for længe siden.
Jeg er ikke sikker på, at konflikten mellem Hamas og den
Israelske regering var opstået, hvis den israelske regering
var styret af partier fra midten af det Israelske folk.
At Israel har ret til at forsvare sig selv, er udenfor enhver
diskussion, at Hamas er en terror organisation er fakta.
At den nuværende regering i Israel, ikke ønsker en to statsløsning er vidst ingen hemmelighed.
Vi ønsker jo alle, at der kommer en løsning, så Israel og
det palæstinensiske folk, kan leve side om side.
Det ønsker Hamas ikke, og det ønsker Netanyahu ikke.
Nå 2 grupper ikke ønsker det samme, så er det svært at nå
til et fælles mål. Oslo-aftalen, er en såkaldt principerklæring fra 1993 mellem PLO og Israel, hvor begge parter anerkender hinandens ret til at eksistere i Palæstina.
Der var jo enighed mellem lederne af de 2 folk, at opnå en
varig fred. Men der var desværre grupper i både Israel og i
Palæstina, som ikke ville anerkende denne aftale.
Nu er der gået 32 år siden denne aftale, og der er længere
mellem styret af de 2 grupper end der nogensinde har været.
Hvis Palæstinenserne har valgt Hamas, som værende deres
ledere, så har de valgt en gruppe som vil udslette Israel.
Nu har Israel så trukket tænderne ud af Hamas sponsor Iran,
og USA har ikke viljen til at sætte Netanyahu stolen for
døren, og vise lederskab, så har lille Danmark ikke meget
at byde ind med. Jeg tror på, at Danmark har tilkendegivet,
at vi støtter en to stats løsning, hvad mere kan man forlange,
skal vi sige det igen og igen.
Tilføj kommentar