Finansieringen skal blandt andet komme fra besparelser på uddannelsernes markedsføringsbudget.           

Regeringen lægger op til en besparelse på 100 millioner kroner i 2021. Fra 2022 til 2024 lægges der op til en årlig besparelse på 150 millioner kroner.

Det forslag til finansiering møder kraftig kritik fra alle støttepartierne og en række uddannelsesorganisationer. De mener nemlig, at besparelserne vil gå ud over undervisningen.

“Det er tudetosset, at det er uddannelserne, der skal spare, for at man kan få råd til et politiforlig,” siger SF's gruppeformand, Jacob Mark til Ritzau og fortsætter:

“Uddannelserne har holdt rigtig hårdt for i sidste valgperiode, hvor man sparede milliarder på uddannelser samlet set.”

S: Betjente frem for busreklamer

Netavisen Pio har forelagt kritikken for Socialdemokratiets forsknings- og uddannelsesordfører Bjørn Brandenborg.

Jeres forslag til finansiering bliver kraftigt kritiseret af både støttepartier, oppositionen, uddannelsesorganisationer og andre. Hvad mener du om kritikken af, at I nu skærer 150 millioner på uddannelsesområdet?

“Først og fremmest, vil jeg gerne sige, at denne regering sparer ikke på uddannelse. Det er noget, vi prioriterer. Vi afsatte sidste år en ekstra milliard på finansloven og vil også prioritere det fremadrettet.

Men når det er sagt, så mener vi ikke, at vores fælles penge skal gå til dyre reklamer i landets busser, biografer og lokalradiostationer, hvor uddannelsesinstitutionerne kæmper om eleverne. De penge ser vi hellere brugt på velfærd og i dette tilfælde betjente.”

Hvordan sikrer I jer, at det bliver reklamer og ikke undervisning, der bliver skåret på?

“Jeg har svært ved at forestille mig, at uddannelsesinstitutionerne vil vælge at prioritere dyre bus- og biografreklamer frem for undervisning. Men det er vigtigt for mig at understrege, at det her også er et signal til skolerne om, at de skal skære ned på det her.

Vi sagde inden valget, at vi gerne ville skære skolernes markedsføringsbudgetter ned med 200 millioner kroner. Med det her forslag fjerner vi 150 millioner. Men det betyder også, at der fortsat vil være en pæn pose penge tilbage i systemet til at lave eksempelvis brobygningsforløb, åbent hus-arrangementer - og hvad skolerne ellers mener giver mening.

Det er en klokkeklar politisk prioritering for os at sige, at vi hellere vil bruge penge på flere politibetjente i nærområderne end på biografreklamer.”

Hvordan skal skolerne gøre opmærksom på deres uddannelser, hvis de ikke må markedsføres sig selv overfor eleverne?

"Det, vi ser nu, er en både dyr og usund konkurrence om at tiltrække flest muligt elever, ikke om at vejlede de unge til at vælge den rigtige uddannelse. Det vil vi gerne have mindre af.”

Bjørn Brandenborg mener også, at det handler om at imødegå centralisering, fordi skoler og gymnasier i storbyerne trækker elever væk fra de mindre:

"Kommer man ind i en biograf i Esbjerg, vil der være store reklamer for det lokale gymnasium og så sidder der unge mennesker fra Varde og Ribe og tænker, "det vil jeg da også". Så fravælger de det lokale gymnasium, hvilket skaber en kedelig udvikling, hvor de mindre skoler bliver stadigt mindre attraktive og til sidst må lukkes.

Det går stik imod Socialdemokratiets ambition. Den er, at unge mennesker skal kunne tage en uddannelse i nærheden af, hvor de bor."