Borgerlig tænketank foreslår at droppe folkepensionen: “Det handler om at tage ansvar for sig selv”

Ny pensionsmodel

Borgerlig tænketank foreslår at droppe folkepensionen: “Det handler om at tage ansvar for sig selv”

Cepos foreslår i stedet en tvungen opsparingsmodel: “Det er en rigtig dårlig idé at afskaffe folkepensionen,” siger S-ordfører

Pensionist
Billedtekst
Pensionist
Foto: Colourbox

Den borgerlige tænketank, Cepos, foreslår folkepensionen afskaffet.

Tænketanken foreslår i stedet en tvungen, lovpligtig opsparingsmodel indført, hvor man skal opspare minimum 12 procent af lønnen - dog maksimalt 3.000 kroner om måneden. 

Til gengæld foreslår Cepos, at man letter bundskatten med 9,5 procentpoint.

Det er på tide at styrke det individuelle ansvar i pensionssystemet

”Det er ikke hensigtsmæssigt, at over 320.000 danskere med gode indkomster ikke sparer op og i stedet får fuld folkepension betalt af skatteyderne. Det er på tide at styrke det individuelle ansvar i pensionssystemet,” siger Mia Amalie Holstein, cheføkonom i CEPOS.

Læs også:Så mange vil arbejde efter folkepensionen 

”Vores forslag handler ikke om at tage friheden fra folk – tværtimod. Det handler om at tage ansvar for sig selv og ikke ligge andre til last. I dag er man i praksis tvunget til at betale for andres pension via skatten. Vi foreslår en model, hvor man skal spare op til sin egen pension,” siger Mia Amalie Holstein.

S: Vil medføre øget ulighed

Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, betegner over for Netavisen Pio det som en grundlæggende rigtig dårlig idé at skabe usikkerhed om folkepensionen:

En rigtig dårlig idé, at skabe usikkerhed om folkepensionen

“Det er en rigtig dårlig idé at afskaffe folkepensionen. Og det er en rigtig dårlig idé, at skabe usikkerhed om folkepensionen.”

Jens Joel understreger, at Cepos-forslaget vil øge uligheden:

“Når en borgerlig tænketank foreslår, at man skal spare en vis procentdel af sin løn op for at sikre sig en pension, frem for at have en universel folkepension, som hjælper alle, men som især løfter i bunden, så er det helt forudsigeligt noget, som vil føre til en forstærket ulighed.”

Vi skal holde fast i et solidarisk sikkerhedsnet

“Folkepensionen sikrer særligt dem, som har haft svært ved at spare op undervejs i arbejdslivet. De har med folkepensionen noget at falde tilbage på i pensionisttilværelsen. Derfor synes jeg bestemt ikke, man skal skabe usikkerhed om folkepensionen.”

Læs også:Debat: Forsvar og retfærdig pension – vi kan begge dele

“Jeg synes generelt set, at det er godt, at vi har nogle ordninger, som sikrer alle. Og som ikke er individualiserede, men som er universelle. Vi skal holde fast i et solidarisk sikkerhedsnet. Både Cepos og også Liberal Alliance argumenterer i virkeligheden for, at man må klare sig selv.”

“Arbejdsmarkedspensionerne, som er reguleret af overenskomsterne, er et stort gode for rigtig mange lønmodtagere, men det er jo ikke det samme som, at man skal erstatte folkepensionen med individuelle ordninger,” understreger Jens Joel.

Cepos-forslaget får en lunken modtagelse hos regeringspartiet Venstre:

“Vi er skeptiske over for en model med tvungen opsparing, særligt hvis det skal være en erstatning for folkepensionen. Men det er altid positivt med konkrete indspark i debatten,” skriver Venstres beskæftigelsesordfører, Kim Valentin, i en kommentar til Berlingske

De lavestlønnede rammes hårdest af Cepos’ tvungne opsparing

Det er alene de lavestlønnede - dem med indkomster på under 25.000 kroner om måneden - som efter Cepos-modellen tvinges til at spare 12 procent op af deres løn til pensionen. 

Er lønnen højere end de 25.000 kroner om måneden, falder den procentdel af lønnen, man tvinges til at spare op. 

Eksempelvis skal man efter Cepos-modellen kun spare seks procent af sin løn op i pension, hvis man har en månedsløn på 50.000 kroner, for at nå op på de krævede 3.000 kroner i opsparing om måneden.

Har man en månedsløn på 100.000 kroner om måneden, skal man efter Cepos-modellen kun spare tre procent af sin løn op i pension, for at nå op på de krævede 3.000 kroner i opsparing om måneden.

Det fremgår af Cepos’ pensionsforslag, at tænketanken - ud over at afskaffe folkepensionen - også vil spare fem milliarder kroner ved at afskaffe Arne-pensionen og efterlønnen. Og spare andre 7,9 milliarder kroner ved at “omlægge” boligydelse til boligsikring.

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Flemming Petersen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.06.2025 - 19:05

Forslaget er måske noget, man skal tænke over, ikke nødvendigvis i denne form. I dag er folkepensionen lidt af et miskmask, hvor det eksempelvis er bedre, at have sparet op i fast ejendom end i aktier eller i banken. En husejer der er gældfri, og som har 100.000 kr i banken kan få ældrecheck. En husejer, der skylder 200.000 kr i huset, og har en opsparing i banken på 110.000 kr, kan ikke få ældrecheck. Under forudsætning af, at husene har samme værdi, er det den velstående husejer, der her får ekstra hjælp og ikke den mindre velhavende, og jaja, jeg ved godt man ikke kan spise mursten. Der er en del af den slags systemfejl, der kunne ryddes op i.

Indsendt af Erik (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.06.2025 - 19:23

FANTASTSK!!! Cepos har igen, igen, igen... luftet deres oldefars gamle lommeuld. De har ikke andet i "tænketanken" end det samme gamle blå salmevers: Sænk skatten, spar på offentlig virksomhed, sænk velfærden, lad de rige blive rigere og de fattige blive fattigere.

Intet ny, intet fremsyn, intet produktivt. Cepos "nytænker" det samme salmevers igen og igen: Sænk skatten, spar på offentlig virksomhed, sænk velfærden, lad de rige blive rigere og de fattige blive fattigere.

Gad vide hvem der betaler lønninger til denne tumpeklub. Det eneste der er at glæde sig over, er at de ikke sidder i den offentlige sektor.

Indsendt af Anje Holmstad (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.06.2025 - 21:38

Cepos er jo Cepos. De tænker kun i oligarkier. De må ikke være rigtigt kloge. Mange har ikke noget at spare op af. Skal de så ud og gå med aviser som 90-årige ligesom i UK??

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.06.2025 - 21:56

Cepos har sat kursen mod sidespor og irrelevans, og jeg donerer sgu gerne en spand kul til dem, så vi kan være sikre på, at de når helt derud, hvor sporet ender, og der ingen vej er tilbage.

Indsendt af Bjarne (ikke efterprøvet) den Onsdag den 25.06.2025 - 22:40

Kan kun ryste på hovedet...
Hvem f..... betaler løn til sådan nogen tumper...

Indsendt af Arne Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 26.06.2025 - 00:09

Jeg ved ikke hvorfor Mia Amalie Holstein ikke
forholder sig til, at alle os der har betalt skat
siden 1956, har betalt et folkepensions bidrag, via
vores skattebilet. Det blev først ændret, da den
borgerlige regering under ledelse af Anders Fogh,
ændrede skattebetalingen da den nye strukturreform
blev indført i 2006. Så vi ældre har alle betalt til
folkepensionen, ikke til vores egen, men til de der
dengang var pensionister, hvordan kan en så tåbelig
Cepos, beskylde pensionisterne for at få en skattebetalt
folkepension, når vi alle har betalt til den via
skattebilletten. Folkepensionen blev indført i 1956.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 26.06.2025 - 08:36

Dagpenge periode skal halveres, folkepension afskaffes, rige skal have skattelettelser. De 10% skal forgyldes, mens de 90% skal gøres til "moderne" slaver.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 26.06.2025 - 08:39

Desuden. Igennem arbejdslivet har man forskudt gennem skatten selv betalt for folkepensionen.

Indsendt af Mester (ikke efterprøvet) den Torsdag den 26.06.2025 - 10:26

Lad mig tage til afrika eller giv os gamle et godt tysk nakkeskud 😂😂 ARBEIT MACHT FREI ✊️✊️🙏🙏

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 26.06.2025 - 17:41

Forslaget går ud på, at de lavest lønnede skal blive på arbejdsmarkedet indtil de dør. Og den opsparing som de måtte have tilfalder staten.

Mia Amalie Holstein har i min optik altid været et 'lille fjols' uden reel viden om danskernes virkelighed.
Iøvrigt, så ligger Mia Amalie Holstein jo samfundet til last, hvis info her står til troende:
"Holstein er uddannet cand.polit. og cand.mag. i filosofi fra Københavns Universitet.[1] I dag studerer hun jura på Syddansk Universitet".
Tre, 3, lange videregående uddannelser!!!

https://da.wikipedia.org/wiki/Mia_Amalie_Holstein

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 26.06.2025 - 20:24

Det centrale underliggende argument ligger jo i, at når man selv skal betale for sine ydelser fra staten, vil det selvfølgelig være de med de største formuer, der tjener på "reformen", og så må fattigrøvene jo nøjes med, hvad det bliver til.
I Danmark har vi et samfundssystem, hvor det er utroligt meget nemmere at tjene penge, hvis man har dem i forvejen. Der er simpelthen en bærme af velstillede, der i forvejen tjener deres penge meget let, og om hvem man kan spørge, og de ikke lever et lige lovligt privilegeret liv betalt af alle de andre i samfundet.
Vi ved jo fra Thomas Piketty, Kapitalen i det 21. århundrede, at en omfattende og meget seriøs analyse viser, at råder man over en vis formue, kan man forvente at formuen øger sig selv i værdi mere end inflationen. Man kan altså tjene penge uden at yde noget til gengæld, bare ved at have en formue.
Når formuen bliver meget stor, kan man altså skovle millioner ind i sofaen, uden at røre en finger.
Den slags rigdom er en sygdom i samfundet, der undergraver samfundskontrakten og der foreslås to redskaber til regulering af dette problem.
Før det første foreslås en formueskat, der bringer en vis balance beskatning og udkomme, således elementet af arbejdsfri privilegieunderstøttet rigdom udlignes, og for det andet
bør man beskatte arv højere, fordi det jo ikke er arvingernes indsats, der placerer dem i en gunstig situation. Tvært imod risikerer man, at personer uden særlige personlige kvalifikationer kommer til at forvalte formuerne til fælles skade for samfundet.
Dertil kommer, at der med rigdommen følger en magt, der allerede på indkomstsiden forringer billedet at rimelige forhold. Således ved vi, at i det vi kalder større virksomheder er direktørlønningerne steget fra at udgøre ca. 3 gange en ansats løn på gulvet til idag at udgøre mellem 50 og hundrede gange.
Jeg har ikke set nogen analyse der kan forsvare en sådan udvikling, faktisk er det logik for burhøns, at denne udvikling skyldes direktørernes magt til, til enhver tid, at udvide deres egen indtjening langt mere en de øvrige medarbejdere, og ikke en bedømmelse af indsatsens relative værdi.
En virksomhed er et arbejdsfællesskab, hvor folkene på gulvet producerer værdierne, hvor udviklingsafdelingen udvikler produkterne, hvor salgsafdelingen sælger produkterne, og hvor ledelser assisteret af økonomiafdelingen udstikker linjen fremad. Det kan de gøre vældigt godt, men også temmelig dårligt. I alle tilfælde er de afhængige af de øvrige medarbejderes indsats.
Ingen smart direktør har nogen chance for at overleve i den privilegerede position, hvis han/hun boede på en øde ø. Hele den fuldfede overbetaling af disse positioner i virksomheden udspringer af den magt, som gruppen har til at bevillige hinanden stadigt højere honoreringer, fordi de sidder som bestyrelse i hinandens virksomheder, og ved udbudsbegrænsning (de vælger selv den næste deltager i inderkredsen) kan og har magt til at skrue honoreringen helt i vejret.
Store dele af den måde indkomsten erhverves på, baserer sig derfor ikke bare på en ydet indsats, men også på privilegier og magt, som erhverves i takt med, at egne privilegier uddybes.
Det er derfor ikke nok med en ide om, at bare man selv betaler, jamen så er vi på retfærdighedens side.
I vores tid gælder for sammenlignelige lande, at privilegieskabt formue er i ustabil stadig øget vægt, og at skal demokratiet, rimeligheden og samfundskontrakten ikke udvikle sig til en ren farce, skal der gribes ind fra statens side, med regulering og tilbage fordeling af en del af værdiskabelsen til alle borger i samfundet.
Hele dette kompleks af rimelighedsbetragtninger er på besynderlig vis helt fraværende i Cepos' omfordelingscirkus, hvis egentlige formål er at fremme et fuldfedt privilegie- og klassesamfund i stil med adelstiden.
Her havde ganske få ekstremt besidderiske personer monopol på at besidde al produktion, med en århundrede årig lang fatal lavkonjunktur- og fattigdomskultur uden indenlandsk efterspørgsel for det store flertal i befolkningen til følge.
At tro at al indkomst og formuebesiddelse bare er i orden, hører hjemme i overtroen, og er fatal for opretholdensen af et sundt samfund.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Fredag den 27.06.2025 - 11:26

Som altid når et forslag fra det borgerlige/ liberale Cepos ser dagens lys , sker det til tonerne af hittet “ The winner take it all “
I det borgerlige / liberale samfund er der ikke plads til tabere . Er man tvivlende over dette postulat , bør man læse hvad Birk Olesen LA’s chefideolog har sat ord på i sin bog Taberfabrikken , hvor vores velfærdssamfund er under angreb for at være skyld i at skabe sociale tabere og kriminelle .
En temmelig enøjet betragtning der ikke har blik for at der mennesker der uforskyldt får/har et behov for hjælp fra samfundet .

Indsendt af August (ikke efterprøvet) den Fredag den 27.06.2025 - 17:00

Så buldrer Cepos igen. Det er let at ryste på hovedet af denne rige og magtfulde såkaldt tænketank, men mange af dets engang vide ideer er optaget i andre partier - ja LA hviler på Cepos's manipulationer.
I øvrigt sparer mange idag op til egen pension og får både fradrag undervejs samt med deres ofte meget høje lønninger store månedlige udbetalinger så folkepensionen kun er et supplement. Måske skulle vi i højere grad se på, om de personer der har så rigligt med pension, skulle have fjernet folkepensionen så beløbet kunne benyttes til at hæve den alt for lave folkepension for andre.
Men det sker ikke, for S har jo vælgere i det segment.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Lørdag den 28.06.2025 - 13:32

CEPOS mener, det handler om at tage ansvar for sig selv. Det må betyde, at Blå Blok samtidig skal friholdes for ethvert ansvar for noget som helst, ud over deres egen fede løn og privilegier. Egoisme ud i det absurde. Hverken menneskers eller dyrs velfærd figurerer på de blås prioriteringsliste.

Hvem kan forundres?

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 02.07.2025 - 08:21

Hvis man har en CEPOS løn på 50.000 kr. efter skat, så er det jo nemt nok at tage "ansvar" for sig selv.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 02.07.2025 - 08:27

Eller hvis man lever efter Liberal alliance modellen og køber en lejlighed i centrum af København i 2019 til 11.000.000 kr. og sælger den i 2025 til 22.000.000 kr. og inkasserer 11.000.000 kr. skattefrit - Så er det da super nemt, at tage "ansvar" for sig selv. Bare spørg Ole Birk Olesen (LA), hvor nemt det er.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Onsdag den 02.07.2025 - 20:12

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Matthæus 13,3 frit citeret: " For den der har, ham skal der gives mere, så han får overflod, med den der intet har, fra ham skal endog den smule, som han har, fratages".
Jeg har selv den opfattelse, at staten burde afskaffe ejendomsskatten og i stedet gøre overskud ved salg af fast ejendom skattepligtig. På den måde ville staten formentlig kunne øge sine indtægter til gavn for samfundet som helhed.
Der bliver en for stor polarisering i vores samfund, når nogle som bor til leje går og knokler bagen ud af bukserne til en lav løn, medens andre kan sidde og flette fingre og vente på, at de kan skyde deres faste ejendom af til fantasipriser.
En digter skrev engang i en sang, som jeg har glemt titlen på: "For da har i sandhed vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt". Og det er også min opfattelse

Måske ikke afskaffe ejendomsskatten, men nedsætte den. Jeg mener at kunne huske fra min fortid i etaten, at ejendomsskatten blev indført mod, at fortjeneste ved salg af FE ikke skal beskattes, excl to års reglen.
Og det opnåede provenu, som man kan beregne sig frem til synes jeg primært bør bruges til at øge folkepensionen.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Torsdag den 03.07.2025 - 08:30

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

NFS Grundtvig skrev i 1820 sangen "Langt højere bjerge", som jeg citerede fra, og det korrekte citat er flg:
"For da har i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget, og færre for lidt".
Faktisk er tankerne, der ligger bag citatet, et udtryk for kommunisme, og jeg vedkender mig generelt ikke til en sådan samfundsstruktur. Alligevel finder jeg det usolidarisk, at pengene vælter ind for nogle samfundsborgere, medens andre må slide sig op for næsten ingenting.
Bliver der overhovedet fred på denne planet, før ressourcerne tildeles mere ligeligt. Den tid vi er her, den er jo lige vigtig for os alle, men som situationen er, så honoreres den vidt forskelligt. Der er heller ikke noget galt i, at det skal kunne betale sig at gøre en ekstra indsats, og meget erhvervsmæssigt initiativ ville blive bremset, hvis det ikke var forbundet med en økonomisk gulerod, hvilket ville påvirke hele vores samfundsøkonomi i negativ retning. Måske er problemet, at vi tænker for meget i penge og lægger for lidt vægt på andre værdier, fordi der er den generelle opfattelse, at penge kan købe alt, og at det at have mange penge er lige med at være lykkelig. Men det at kunne udrette noget, at kunne skabe, at elske og at kunne elske, eller bare nyde at være til; det regnes tilsyneladende ikke for nogen særligt.

Indsendt af Niels Sørensen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 03.07.2025 - 08:31

Liberal Alliance og CEPOS - Flyt dog til TOSSETRUMPs USA - Så vil i opdage hva forsikringer koster og sundhedsvæsen og fattigdom koster - Men det er jo noget I er ligeglade med - eller kig på den tyske model.

Indsendt af Børge Jørgensen (ikke efterprøvet) den Fredag den 04.07.2025 - 19:52

Hvordan kan jeg tjene penge på dig uden at skade mig selv?

Stem på Liberal Alliance.

- Alle må klare sig selv. Stå sig selv nærmest.

Liberal Alliance.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Onsdag den 09.07.2025 - 01:50

”Det er ikke hensigtsmæssigt, at over 320.000 danskere med gode indkomster ikke sparer op og i stedet får fuld folkepension betalt af skatteyderne. Det er på tide at styrke det individuelle ansvar i pensionssystemet,”

I EU regi er statsministeren fortaler for at det grønne skal gennemstrømme alle love og regler og budgetter i EU.

Tænk hvis det grønne også blev tænkt ind i pensionssystemet i Danmark.

En ting er hvad lønmodtagere og selvstændige tjener, som udgangspunkt for folkepensionen.

Noget helt andet er hvordan lønmodtagere og selvstændige bruger deres livsindkomst.

Nogle sparer op til alderdommen.

Andre flyver det hele bort og håber på det socialdemokratiske netværk redder deres alderdom.

En høj flyafgift der gik direkte over i en fælles pensionsfond som årligt bidrager til alle fremtidige finanslove, ja, det kunne jo sætte det grønne i spil.

Jo mere du flyver bort, desto mere bidrager du til din egen pension…

I dag er det nærmest modsat…

Desto mere du flyver bort, desto fattigere er du som folkepensionist…

Og desto mere vil Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet forære dig…

Retfærdigt, grønt og godt for klimaet…

Også pensionsklimaet…

Noget for noget…

Forureneren betaler…

Også din pension…

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.