Ekspert i undersøgelser, adjunkt Kresten Roland Johansen, dumper arbejdsgiverorganisationen Dansk Industris analyse ”Virksomhederne mangler 45.000 medarbejdere”.

Roland Johansen underviser i kvantitativ metode på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Tirsdag indrømmede DI over for Netavisen Pio, at organisationen ikke ved, om virksomhederne har annonceret efter arbejdskraft.

Det har man nemlig ikke spurgt om i forbindelse med undersøgelsen, der er besvaret af 466 medlemsvirksomheder ud af 2.100 adspurgte. I stedet har DI alene spurgt virksomhederne således: ”Hvor mange flere medarbejdere kunne være ansat på din virksomhed, hvis der ikke var mangel på medarbejdere?”

Roland Johansen siger lige ud, at det spørgsmål, som Dansk Industri stiller sine medlemsvirksomheder, ikke er velegnet til at sige noget præcist om mulig mangel på arbejdskraft:

”Det er gratis at ønske sig flere medarbejdere i en survey (undersøgelse, red.) som denne. Dertil kommer, at formuleringen lægger op til, at der faktisk er et problem. Det er derfor ikke et velegnet spørgsmål til at sige noget præcist om, hvor stor mangel på arbejdskraft, der måtte være,” siger Kresten Roland Johansen til Netavisen Pio.

Det er derfor ikke et velegnet spørgsmål til at sige noget præcist om, hvor stor mangel på arbejdskraft, der måtte være

Kresten Roland Johansen er medforfatter til undervisningsbogen ’En ny undersøgelse viser - eller gør den? - en praktisk guide til spørgeskemaundersøgelser’.

Roland Johansen mener, at DI i stedet burde have spurgt medlemsvirksomhederne på en helt anden måde og mere indgående, for at kunne sige noget nærmere om, om der rent faktisk er mangel på arbejdskraft:

”Man kunne i stedet spørge, om man har søgt medarbejdere inden for de seneste 6 eller 12 måneder og hvor mange af disse stillinger, som ikke er blevet besat. Altså spørge ind til antal forgæves forsøg på rekruttering inden for en afgrænset tidsperiode. Og så sikre sig, at undersøgelsen er repræsentativ i forhold til for eksempel brancher og geografi (regioner). Det er ret afgørende for undersøgelsens gyldighed,” lyder Kresten Roland Johansens vurdering.

Bragt i flere medier

På baggrund af analysen udsendte Dansk Industri en pressemeddelelse 16. september. Denblev bragt af flere medier, herunder TV2, der både skrev en nyhed om sagen på tv2.dk og lavede et nyhedsindslag samme aften.

I TV-indslaget  trådte Dansk Industris administrerende direktør, Karsten Dybvad, alvorstungt frem på skærmen og forklarede, at nu var manglen på arbejdskraft en alvorlig trussel mod den danske velfærd. Og en arbejdsgiver fra Kolding forklarede, at hans virksomhed – maskinfabrikken Kimas - mistede ordrer på grund af mangel på arbejdskraft.

Kimas’ ejer har tidligere forklaret over for Netavisen Pio, at Dansk Metal i Kolding – stik imod det indtryk man fik via TV-indslaget - har anvist ham smede, og at han op til TV-indslaget ikke havde annonceret efter medarbejdere. Få timer efter TV-indslaget søgte virksomheden dog medarbejdere via Facebook.

Fagforening: ”Useriøst”

Hos Danmarks største fagforbund, 3F, er man stærkt utilfreds med Dansk Industris adfærd:

Jeg synes, at det er en useriøs måde at påvirke debatten på

”Jeg synes, at det er en useriøs måde at påvirke debatten på. DI burde holde sig for gode til den form for tal-gymnastik. I sidste uge tryllede de social dumping væk. I dag viser det sig, at deres egen undersøgelse ikke er det papir værd, den er skrevet på – og jeg forstår ellers, at det kun drejer sig om et enkelt A4-ark,” siger Søren Heisel, forbundssekretær i 3F, til Netavisen Pio.

 

Hvad siger du til, at Dansk Industri ikke har spurgt virksomhederne, hvad de rent faktisk har gjort for at skaffe arbejdskraft?

”Det overrasker mig faktisk ikke. Vi ved f.eks. at kun 1,1 procent af virksomhederne søger intensivt efter arbejdskraft forstået på den måde, at de både benytter Jobnet, jobcentrene og den relevante a-kasse, når de leder efter nye medarbejdere. I min optik kan nøden ikke være så stor, som DI påstår, når virksomhederne ikke gør brug af de åbenlyse kanaler til at rekruttere,” siger Søren Heisel med henviser til den seneste rekrutteringsanalyse fra Beskæftigelsesministeriets styrelse for arbejdsmarked og rekruttering, STAR.

Ønsker billig arbejdskraft

Søren Heisel understreger, at mange andre mediehistorier om påstået mangel på arbejdskraft ikke holder vand, når man tjekker dem nærmere efter:

”Der var murermesteren, der ifølge Børsen kunne ansætte 10 medarbejdere i morgen, men ikke manglede en eneste, da 3F henvendte sig. Der var svineavleren, der kun manglede arbejdskraft i medierne, og ventilationsfirmaet fra Sønderjylland, der ikke kunne forstå at ledige ikke søgte de job, som virksomheden ikke slog op? Fælles for historierne og mange andre er, at de ikke holder vand,” siger Søren Heisel.

”Hvis jeg tager sølvpapirhatten lidt ned over ørerne, så tror jeg det her hele handler om, at arbejdsgiverne har en voldsom interesse i at male et billede af, at der generelt mangler arbejdskraft. Og på den baggrund argumentere for, at det skal være lettere at hyre billig arbejdskraft uden for EU's grænser,” siger Søren Heisel.

Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht, har spurgt både beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) og finansminister Kristian Jensen (S), om de bekræfte Dansk Industris påstand om, at danske virksomheder mangler 45.000 medarbejdere.