Regeringen vil have dele af finanssektoren til at punge ud med et ”ekstra samfundsbidrag”, som skal være med til at finansiere den nye tilbagetrækning. Det har forventeligt nok fået lobbyen til tasterne.

Den nye skat vil sætte sig i kundepriserne, advarer lobbyen med henvisning til ”historiske studier”.

Det er korrekt. Normalt lader bankerne typisk kunderne betale, når bankerne får flereudgifter. Det ved vi allerede.

Gebyrerne stiger - uanset om det går op eller ned

Når skatter hæves, kapitalkrav skærpes og den internationale konkurrence tilspidser, får kunder lov til at betale for det. Og bankerne gør det ikke kun af nød, for de gør det nemlig også i opgangstider.

Bare det seneste årti er f.eks. gebyrerne steget med mere end 50 procent.

Som modsvar har Socialdemokratiets ministre bl.a. anbefalet, at kunder skifter bank. Men det løser desværre ikke problemet, for når bankerne kan skrue gebyrerne op til himlen med raketfart, skyldes det manglende konkurrence i sektoren.

Årsagen til at banker tørrer udgifter af på kunderne er velkendt.

Danske bankkunders mobilitet mellem bankerne er meget lav, fordi få gigakoncerner har sat sig på så stor en del af markedet, at en typisk kunde både har bil- og huslån, forsikring og pensionsopsparing i samme pengeinstitut.

Årsagen til at banker tørrer udgifter af på kunderne er velkendt. Det var f.eks. ganske ærlig snak fra direktøren for Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, da han over for Ritzau oplyste, at "blandt andre aktionærer og investorer forventer en vis del i bankernes overskud."

Sagt mere kontant: Bankerne har tænkt sig at læsse skatter over på kunderne, så man kan blive ved med at udbetale eksorbitante direktørlønninger og aktionærudbytter.

Indfør et gebyrloft

Der findes flere løsninger på dette problem. Lad os start med den simple først.

Ønsker vi at sætte en stopper for himmelflugten i gebyrer, kan vi indføre et kontrolleret gebyrloft. Det går i al sin enkelthed ud på at give Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen  hjemmel til at kontrollere gebyrstigningerne.

Skulle gebyrerne stige hurtigere end den almindelige prisudvikling, uden der er saglig grund til det, kan vi give styrelsen hjemmel til at kræve bankernes gebyrer nedsat.

Skab en offentlig bank

En mere omfangsrig løsning er ideen om et offentligt og spekulationsfrit bankalternativ, der kan servicere almene kunder, små virksomheder og kommuner.

Det er en idé, som Enhedslisten desværre har stået alene med på venstrefløjen. Men i kølvandet på de gigantiske bankskandaler, vi har været vidne til, er det jo trist, at der ikke findes alternativer, der sætter etik over profit.

En offentlig bank kan drives ud fra almennyttige principper, hvor det er hensynet til kunderne, samfundet og klimaet, og ikke til aktionærerne, der står i centrum.

I kølvandet på de gigantiske bankskandaler, vi har været vidne til, er det jo trist, at der ikke findes alternativer, der sætter etik over profit.

Hvis det lyder eksotisk eller yderliggående med en offentlig bank, så tag blot et kig på vores naboer.

I flere af vores nabolande kan almene bankkunder, kommune og stat fravælge kommercielle banker og tilvælge en offentlig bank (f.eks. Deutcher Sparkassen- und Giroverband i Tyskland).

Millioner af europæere har en opsparingskonto i en af flere hundrede store og små, lokale eller landsdækkende offentlige banker, der – lavt sat – tegner sig for omkring 20 procent af sektoren på europæisk plan.

Åbn op for konkurrencen

Der er også en tredje løsning: Det er på høje tid til at udvikle en mere varieret finanssektor, hvor også foreningsejet realkredit, spare- og andelskasser vinder frem. Det har Danmark også en lang og stærk tradition for.

Det kræver dog, at vi fjerner de mange benspænd, så det igen bliver muligt at etablere sådanne.

Ophæver vi lovens nuværende krav om en specifik form for startkapital, og lader nye pengeinstitutter baseres på andels- eller garantkapital, så er det igen muligt, i stil med mange af vores nabolande, at få etableret mindre, lokalt forankrede, foreningsejede banker.

Det er ikke de eneste løsninger. En opsplitning af gigakoncernerne, der adskiller spekulation og realkredit fra almen bankdrift, og bringer bankerne ned i en fornuftig størrelse målt på BNP, er også en oplagt, endda nødvendig mulighed.

Hvor der er flertal, det vil sige hvis Socialdemokratiet vil være med, er der en vej ud af de private bankers jerngreb.