I sidste uge præsenterede regeringen det længe ventede udspil om ret til tidligere tilbagetrækning til Arne og de andre. Og vi blev alle lidt klogere på, hvem ’de andre’ egentlig er.

Ikke at det kom som nogen overraskelse, men det stod da også klart, at akademikere ikke er med i målgruppen for regeringens tiltænkte tidligere pension.

Og det er også helt, som det skal være. Det er retfærdigt, at akademikeren skal arbejde lidt mere, for at den faglærte, der er slidt ned, kan arbejde lidt mindre.
For hvis man er nedslidt, skal man selvfølgelig ikke arbejde. Og der er bare større sandsynlighed for, at man bliver slidt ned i hårde jobs, når man er faglært, end når man er akademiker.

Så selvfølgelig har faglærte - og ufaglærte for den sags skyld - lige så meget ret til gode pensionsår som akademikere. Det er kun rimeligt. Og så er det en essentiel del, af den solidaritetspagt, som vores samfund skal stå på.

Respekt på tværs af fag

Derfor er det også vigtigt, at vi på tværs af faggrupper udviser respekt for hinanden, og at vi skaber et arbejdsmarked, der baserer sig på solidaritet mellem de forskellige faggrupper.

I studenterforeningen Frit Forum er vi akademikere. Og vi er helt med på, at det ikke er vores tur.

Vi ved jo godt, at vi kommer til at være i midt- eller slut-tyverne før vi for alvor kommer ud på arbejdsmarkedet. Og vi er indtil da i høj grad blevet forsørget af uddannelsessystemet.

Mange har fået SU, siden vi blev 18 år, og på den måde kommer vi først til for alvor at betale tilbage til dét samfund, der har holdt hånden under os, mens vi studerer, efter at vi har modtaget uddannelsesstøtte i store dele af vores ungdom.

En anden virkelighed

Der er historien bare en anden, når man har taget en erhvervsuddannelse.

Man kommer potentielt ud på arbejdsmarkedet som 16-årig og kan se frem til et meget langt arbejdsliv.

Derfor skal vi også gøre det attraktivt at tage en erhvervsuddannelse, og vi skal sikre, at de folk, der kommer ud på arbejdsmarkedet i en tidlig alder, får et værdigt liv og ikke mindst et værdigt otium.

Det er en del af vores solidaritetspagt, at der er et samfund, der holder hånden under én, når man tager sin uddannelse, og det skal selvfølgelig være en del af vores solidaritetspagt, at samfundet tager hånd om en, når man har været på arbejdsmarkedet i mange år, og har brug for at trække sig tilbage.