På socialdemokratiets sommergruppemøde i onsdags sagde statsminister Mette Frederiksen, at det skal være slut med at være bange for at tage S-toget hjem, fordi “der er 15-17 indvandrerdrenge, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt”.

Udmeldingen kom som en bisætning i en længere præsentation af den politireform, som regeringen udrullede mandag. Et af forslagene er at sikre nærpolitistationer i udsatte boligområder, hvoraf en stor del serviceres af det københavnske S-togsnet.

Ikke alle unge indvandrerdrenge skaber utryghed

Her er en påstand: Langt størstedelen af alle der har kørt mere end et par stop har oplevet ballade med grupper af unge med indvandrerbaggrund.

Her er endnu en påstand. Lige så mange er godt klar over, at det ikke er alle unge indvandrerdrenge, der skaber utryghed og at kridhvide fodboldbøller kan være lige så belastende.

Men at unge med indvandrerbaggrund er overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne er desværre et uomgængeligt faktum. Det er den virkelighed, som statsministeren sætter ord på.

Det er tonen!

Så hvad er egentligt problemet? Ja, hvis du spørger De Radikale, så er der ikke overraskende noget galt med tonen. Morten Østergaard (R) var på sin facebook-profil mere optaget af den måde statsministeren omtaler problemet på, end selv at byde ind med løsninger.

De Radikale opfatter sig selv som midten i dansk politik, men ligesom de ligger til højre for mange borgerlige, når det kommer til økonomisk politik, så forvandles de til et ekko af den yderste venstrefløj, så snart nogen nævner indvandring.

Man skulle tro det var socialdemokraterne der skabte utrygheden og ikke ballademagerne.

Men hvorfor er det egentligt kontroversielt at sige sandheden? Man kunne lige så vel hæfte sig ved, at statsministeren nævner mænd. Kan kvinder ikke også skabe utryghed? Og hvad med de ældre? Er det ikke lige så diskriminerende efter Morten Østergaards standarder? 

Glem den skingre højrefløj

Når debatten bliver skinger, så skyldes det selvfølgelig, at der er kræfter på højrefløjen, der benytter enhver lejlighed til at nedgøre det muslimske mindretal. Som farer i flint, når tre indvandrere forsamles, men aldrig siger et pip om ungdomsfestende danske teenagere.

Men glem nu den højrefløj bare et øjeblik. Den eneste årsag til at den har fået folkelig gennemslagskraft, er fordi progressive kræfter har det med at kravle i flyverskjul, når de svære diskussioner skal tages.

Lider af notorisk berøringsangst

Det er simpelthen nemmere at pege fingre af budbringeren end forholde sig til kritikken, når det gør ondt i selvforståelsen.

Det er desværre et fast indslag i disse debatter, at dem der burde sidde inde med alle de gode løsninger på problemerne, nemlig venstrefløjen, lider af notorisk berøringsangst og derfor fortaber sig i snik-snak og forestillet forargelse.

Det kan vælgerne ikke bruge til noget som helst. De bør, med rette, forvente af deres politikere, at de tager integrationsproblemerne alvorligt, og det kræver nu engang, at man tør tale ærligt og åbent.

Men i sidste ende er det ikke os, der får ødelagt vores S-togstur, som er de største tabere. Det er de unge lømler, som spilder deres ungdom på vold og lediggang, og som ender med den plet på straffeattesten, som koster uddannelse og job.

Folkeskolelæreren Geeti Amiri siger det, som det er på sin facebook-profil: Det er underklassen der lider, når alle dem med de rigtige meninger, skal pudse deres glorie.

Opdateret 31/8 2020. Vi har ved en fejl citeret Mette Frederiksen for udtalelsen "15-17 årige indvandrerdrenge". Hun sagde "15-17 indvandrerdrenge".