Det kan ikke være rigtigt, at man skal tage piller for at kunne gå på arbejde

70 procent af Blik og Rørs medlemmer har været nødt til at tage smertestillende piller på grund af arbejdet. Derfor er der brug ret til tidlig tilbagetrækning.
Efter mange års vedvarende kamp står vi nu endelig over for det politiske opgør, der skal afgøre, om dem med et langt og hårdt arbejdsliv, skal have ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet.

Siden 2011, hvor efterlønnen de facto blev afskaffet, har der manglet en ordning for de lønmodtagere, som har haft et langt og hårdt arbejdsliv, men som ikke er syge endnu. Og med velfærdsforliget fra 2006, hvor man besluttede at hæve pensionsalderen i takt med levealderen - uden at arbejdsmiljøet eller mulighederne for videreuddannelse og sporskifte er blevet forbedret - vil problemet kun blive større år for år, hvis ikke der kommer en løsning nu.

Denne gang er det finanssektoren, der skal tage sig af regningen.

Lige siden Socialdemokratiet tilbage i januar 2019 præsenterede deres forslag til en ny ret til tidlig folkepension, har både kritikere og tilhængere ventet på at få svar på spørgsmålene: Hvem skal have retten til at gå tidligere af, og hvem skal betale for det?

Nu har vi svaret på, hvordan regeringen mener, at ordningen kan se ud: Dem med et langt og hårdt arbejdsliv, som i mange årtier har bidraget til samfundet, skal have lov til at trække sig tilbage lidt tidligere. Og denne gang er det finanssektoren, der skal tage sig af regningen.

VVS’erens, blikkenslagerens og skorstensfejerens tur

Det er vi glade for i Blik og Rør, for vi har i mange år kæmpet for, at dem der starter tidligst på arbejdsmarkedet, og har et fysisk hårdt arbejdsliv, skal have muligheden for at kunne trække sig tidligere tilbage. Det mener vi, at de har fortjent.

Nu skal det være deres tur – VVS’erne, blikkenslagerne og skorstensfejerne, som er startet tidligt på arbejdsmarkedet, og som har knoklet for at sikre varmt vand, ren luft og ordentlige sanitære forhold.

Gode, men hårde job

De medlemmer, jeg taler med til dagligt, fortæller, at de allerhelst vil arbejde, så længe kroppen tillader det. De har gode og vigtige job med masser af faglige udfordringer, et godt fællesskab med kollegaerne, og hvor de hver dag gør en forskel for samfundet og deres medmennesker.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man skal tage piller for at kunne holde til arbejdsdagen.

Men man kommer ikke udenom, at det også er hårde job, som slider mere på kroppen, end hvis man sidder på kontor hele dagen.

7 ud af 10 tager piller

Derfor overraskede det mig desværre ikke, at en medlemsundersøgelse viser, at 7 ud af 10 medlemmer har været nødt til at tage smertestillende medicin inden for de sidste tre måneder på grund af smerter forårsaget af arbejdet.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at man skal tage piller for at kunne holde til arbejdsdagen, og det styrker mig i, at vi fortsat skal kæmpe for at sikre både et bedre arbejdsmiljø og en ret til tidligere pension for dem, som ikke kan holde helt til pensionsalderen.

Alle skal have lov til at kunne nyde deres otium med både helbredet og værdigheden i behold.

Forbundsformand, Blik- og Rørarbejderforbundet


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Der er jo lavet udregninger og statistikker der klart fortæller hvem det er der sjældnest opnår at kunne opleve et "idyllisk" otium.Det er ikke de ufaglærte.Og dem med fysisk krævende hårde job. Ak. Og samme grupper har heller ingen MØNT til at betale for et "idyllisk otium".

Enig. Samtidig er det så åbenbart at arbejdsmiljøet er umenneskeligt i mange brancher. Og uegnet for unge mennesker op til fx 21 år. Vi kan ikke blive ved med at kaste vores fælles sundhedskroner ned i dette sorte hul. Og efterlade folk med skader på sind og krop. Det er helt uacceptabelt, hvad der foregår. Det må op på dagsordenen til enhver overenskomst. F.x at man skal omskoles efter 15 år i en af de udsatte brancher.

Bagerfaget er blevet et sf de hårde fag hvor man hele tiden er under et stort pres fra man møder til man stopper. NNF er desværre blevet svækket meget og de store kæder behandler deres ansatte som var det kz fanger. Både tempo og arbejdsmiljø er helt til rotterne og lønniveauet gør ikke det mere eftertragtet. Håber på bedre omskolings og karriere muligheder indenfor bagerfaget. Hvis jeg skal arbejde indtil jeg bliver 68 som bager bliver mit otium en 1 værelses med låg.

Annonce