Pelle Dragsted og Mellemfolkeligt Samvirke trommer for hadet

Leder

Pelle Dragsted og Mellemfolkeligt Samvirke trommer for hadet

Det er naturligt at blive forfærdet over Israels brutale fremfærd over for Gazas civile. Men det må ikke gøre os blinde for ekstremisterne, der spiller på vores retfærdighedsfølelse

Pelle Dragsted (EL), politisk ordfører
Billedtekst
Pelle Dragsted (EL), politisk ordfører
Foto: Folketinget/Marie Hald

Som fredsbevægelsen i 70'erne var infiltreret af Moskva-agenter, er de store anti-israelske demonstrationer fyldt med terrorsympatisører og jødehadere. 

Velmenende aktivister gør sig atter til nyttige idioter.    

Når man marcherer bag et banner, så marcherer man med dem, der holder det. Når der i København i går råbes “Død over IDF” til taktfaste trommer, leveret af arrangørerne til “Bryd Belejringen” demonstrationen, er det et maskefald.

Enhedslistens Pelle Dragsted prøver at vifte det væk som “et par tosser i en stor demonstration”. Men når man først har uploadet videoen med lyd og bagefter vælger at slette den og lægge en ny op uden, er det ikke uvidenhed.

Han er stadig aktiv. Stadig uden anger

Demonstrationen var arrangeret af “Stop Annekteringen” – en paraplyorganisation for den yderste venstrefløj, bagmændene hedder Internationalt Forum og Torkil Lauesen. 

Ja, den Torkil Lauesen. Blekingegadebandens chefideolog og mangeårige samarbejdspartner med terrorbevægelsen PFLP. 

Han er stadig aktiv. Stadig uden anger. Og stadig med kontakt til unge, radikaliserede aktivister, som han underviser i, hvordan man gemmer sig for myndighederne og udøver vold i det godes navn.

Det er samme netværk Pelle Dragsted har været en del af. Han sad i redaktionen for Internationalt Forums tidsskrift Gaia sammen med Lauesen.

Demonstrationens talsmand hedder Bilal al-Issa. Han har fra starten nægtet at tage afstand fra terrorbevægelsen Hamas.

Når der demonstreres med krav om global intifada og drab på israelske soldater, er det en fortsættelse af den samme linje. Og det sker ikke i et politisk vakuum. 

Naturligt at blive forfærdet

Demonstrationerne støttes åbent af ungdomsorganisationer som SFU og NGO’er som Mellemfolkeligt Samvirke – der årligt modtager cirka 130 millioner kroner i statsstøtte. 

Samtidig har medlemmer af MS’ ledelse spredt antisemitisk konspirationsteori på sociale medier. Alligevel vælger man ikke at tage afstand. Man marcherer bare videre.

Læs også:Hvordan kan Mellemfolkeligt Samvirke samarbejde med Terror-Torkils forening?

Det er naturligt at blive forfærdet over Israels brutale fremfærd over for Gazas civile. På samme måde som mange af vores forældre og bedsteforældre vendte sig mod USAs krig i Vietnam.

Men det må ikke gøre os blinde for ekstremisterne, der spiller på vores retfærdighedsfølelse. 

Ligesom 70’ernes fredsbevægelse var infiltreret af Moskva-tro kommunister, så er nutidens palæstinabevægelse desværre befængt med terrorsympatisører og antisemitter.

PET advarer om venstreekstremisme

Hvordan har jødiske medlemmer af SFU og MS det egentlig med, at deres organisationer anbefaler demonstrationer, hvor der råbes på død og ødelæggelse? 

Hvordan føles det, at se deres politiske ledere klappe i hænderne og bogstaveligt talt lukke ørerne for hadet, mens de påstår at forsvare menneskerettigheder?

Læs også:Venstreekstremisme – ikke Israel-engagement – er fagbevægelsens problem

Man kan ikke både påstå at være menneskerettighedsforkæmper og samtidig samarbejde med terrorapologeter? Og man kan ikke påstå at bekæmpe racisme, hvis man ikke vil genkende jødehad, når det råber i en megafon ved siden af én.

PET advarer om venstreekstremisme. Jødiske medborgere frygter for deres sikkerhed. Offentlige holocaust-foredrag må aflyses på grund af trusler. 

Og i det klima vælger dele af venstrefløjen og statsstøttede NGO’er ikke at dæmpe tonen – men at slå hårdere på trommen.

Niels Jespersen

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Kurt Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 25.08.2025 - 19:38

Demonstrationens talsmand, Bilal al-Issa, hvad bidrager han med til det danske velfærdssamfund (hvis noget overhovedet)???
Hvor er han ansat?

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 26.08.2025 - 00:55

Ja det er dæleme ikke et selskab, jeg ville have lyst til at blive set med ..

Indsendt af Hans Jørgen Gr… (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 26.08.2025 - 09:43

Det er så rigtigt! Både hvad angår Mellemfolkeligt Samvirke og Pelle Dragsted.

Indsendt af Thomas Jørgensen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 26.08.2025 - 23:20

Halløj Niels.
Bifalder du folkemord eller gør du ikke? Det er spørgsmålet!

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Onsdag den 27.08.2025 - 14:39

Som svar til af Thomas Jørgensen (ikke efterprøvet)

Halløj Thomas Jørgensen, du er vel klar over, at uretmæssige anklager kommer ind under injurielovgivningen? Man har ikke lov til at anklage hverken stater eller enkeltpersoner for forbrydelser, der ikke er skygge af bevis for, de har begået.
En lang række organisationer og enkeltpersoner vil derfor kunne blive anklaget for injurier, og blive stillet til regnskab for deres ubegrundede udtalelser.
Læs lidt op på folkeretten og informer gerne dine ligesindede om misforståelsen og mulige konsekvenser.

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Onsdag den 27.08.2025 - 14:49

Niels skriver: "Man kan ikke både påstå at være menneskerettighedsforkæmper og samtidig samarbejde med terrorapologeter? Og man kan ikke påstå at bekæmpe racisme, hvis man ikke vil genkende jødehad, når det råber i en megafon ved siden af én."

Jo, det kan man øjensynligt sagtens - men det klinger hult og falsk og dobbeltmoralsk! De mange organisationer, der har tilsluttet sig denne agenda, har fået anbragt sig selv i den antisemitiske kategori og skal dømmes derefter - ikke modtage støtte til deres tvivlsomme aktiviteter fra vores fælleskasse!

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Torsdag den 28.08.2025 - 14:39

Man kan kort koge det ned til -
Det er ikke os som lægpersoner der kan afgøre hvorvidt der begåes “ folkemord “ i konflikten mellem Israel og Palæstina.
Det er en opgave for ICC , Den internationale straffedomstol med hovedsæde i Haag .

Indsendt af John Reynolds (ikke efterprøvet) den Mandag den 01.09.2025 - 20:56

Hvad er der egentlig galt med at råd "død over IDF"? Det er jo dem, der massemyrder civile palæstinensere. IDF er grundlagt på de zionistiske terrororganisationer Irgun, Lehi, Haganah m.fl. Min far arbejder som soldat i den britiske hær i Palæstina. Han undgik at blive sprængt i luften, da Irgun på Ben Gurions befaling sprængte det britiske hovedkvarter i Luften, Hotel King David i Jerusalem. 100 døde. Begin m.fl. blev senere belønnet for denne heltedåd med premierministerposten i Israel. Hvorfor sprængte de hovedkvarteret i luften: 1) som en advarsel om, at nu måtte briterne gerne forsvinde og stoppe med at beskytte palæstinenserne mod de zionistiske overgreb og 2) fordi der i arkiverne på King David omhyggeligt var opbevaret dokumentation for de zionistiske massermord og fordrivelser. Svært at bebrejde palæstinensere, at de hader IDF og deres fascistisk, kolonialistiske stiftere.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.